Dødens instrumenter 2 - Det Blødende Hjerte

Jeg opdagede, at jeg svævede over gulvet med mit indre lys hvirvlende omkring mig. Jeg lænede mig frem mod Simon, og hviskede: "Jeg befrier dig fra den byrde, som ikke er din. Jeg befrier dig fra Kain's forbandelse."
Dernæst kyssede jeg ham forsigtigt på panden, ovenpå mærket. Jeg mærkede kulden, mørket mod mine læber, men gjorde det varmt og rart med mit lys.
"Jeg befrier dig fra en byrde, som ikke er din til at bære." Hviskede jeg, da jeg fjernede magien fra mærket, så det langsomt blegnede. "Du ved allerede hvad afgørelsen er ikke?" Spurgte han trist, og ville trække mig ind til sig. Men jeg trak mig væk med en trist mine, og nikkede. "Jeg dør i aften." Hviskede jeg trist, og følte for første gang en overvældende trang til at græde.

9Likes
3Kommentarer
4314Visninger
AA

3. Clarys synsvinkel: Tilbage fra de døde

Filmen var ved at være slut, da der lød et kæmpe brag fra hoveddøren. Luke for op, og straks greb min mor hans hånd. 

"Rolig nu. Jeg vil ikke have, at du render rundt ude på gaden i ulveskikkelse."

Sagde min mor, men gjorde klar til at rejse sig, da Simon kom ind i stuen.

"Luke, jeg tror det ville være en ide, at sætte hoveddøren på hængslerne igen."

Sagde Simon, og lød rasende. Først nu bemærkede jeg at han holdt nogen i armene, nogen som var dækket i et tykt tæppe, så jeg ikke kunne se hvem det var. Derudover var Simon helt våd, og stank langt væk af havvand.

"Har du slået nogen ihjel?"

Spurgte Luke skeptisk. Simon hvæssede straks rasende.

"Bare få lukket den skide dør!"

Sagde han rasende, og rystede så kort på hovedet, da Luke gav ham et utilfreds blik. Simon kølede en smule af, og gav Luke et undskyldende blik. Jeg rejste mig fra sofaen, netop som Luke gik ud for at ordne hoveddøren. Det lød som om at Simon havde slået den ind.

"Fremover, så besvarer du dine opkald, når jeg ringer."

Sagde Simon utilfreds. Min mor slukkede for fjernsynet, og gav Simon et utilfreds blik. Han sukkede let, og forsøgte at køle af igen. Han var i et virkeligt dårligt humør.

"Tal ordentligt Simon, ellers kan du godt gå igen."

Sagde Luke utilfreds, efter at vi havde hørt døren blive løftet på plads. Simon fnøs utilfreds, hvilket bare gjorde at Luke gav ham et utilfreds blik. 

"Fint, så går jeg bare igen og tager Jane med mig."

Sagde Simon opgivende, stærkt utilfreds og vendte sig for at gå. Straks satte Luke sin hånd imod dørkarmen, så han forhindrede at Simon kunne gå.

"Jane?"

Spurgte jeg lamslået. Simon nikkede, og rettet let på skikkelsen i sine arme. Luke rakte tøvende sin hånd frem, og trak tæppet væk fra hendes ansigt. Jeg gispede overrasket, da hendes ansigt kom til syne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...