Dødens instrumenter 2 - Det Blødende Hjerte

Jeg opdagede, at jeg svævede over gulvet med mit indre lys hvirvlende omkring mig. Jeg lænede mig frem mod Simon, og hviskede: "Jeg befrier dig fra den byrde, som ikke er din. Jeg befrier dig fra Kain's forbandelse."
Dernæst kyssede jeg ham forsigtigt på panden, ovenpå mærket. Jeg mærkede kulden, mørket mod mine læber, men gjorde det varmt og rart med mit lys.
"Jeg befrier dig fra en byrde, som ikke er din til at bære." Hviskede jeg, da jeg fjernede magien fra mærket, så det langsomt blegnede. "Du ved allerede hvad afgørelsen er ikke?" Spurgte han trist, og ville trække mig ind til sig. Men jeg trak mig væk med en trist mine, og nikkede. "Jeg dør i aften." Hviskede jeg trist, og følte for første gang en overvældende trang til at græde.

9Likes
3Kommentarer
4456Visninger
AA

4. Clarys synsvinkel: Simons uheld

Det kunne jo ikke passe. Hun var jo død, og havde været det i over en måned. Men der var hun altså alligevel, og hang i armene på Simon. Og så vidt jeg kunne se, så trak hun vejret.

"Lig hende ned."

Bad Luke chokeret. Simon gik på knæ, og lagde hende forsigtigt fra sig på gulvet. Han rejste sig hurtigt igen, som om at hun var giftig. Luke gik på knæ ved Janes side, og mærkede efter hendes puls.

"Den er god nok. Hun er i live."

Sagde Luke undrende, da også min mor gik på hug ved siden af Jane.

"Har hun været ved bevidstheden?"

Spurgte min mor bekymret, og aede Janes lange hår væk fra hendes ansigt og hals, så hun kunne se efter skader. Simon rystede let på hovedet, så nogle enkelte dråber vand fra hans hår faldt ned på gulvet.

"Hvor fandt du hende?"

Spurgte Luke, og pakkede Jane fri fra det våde tæppe.

"Havneområdet nede ved den nye byggeplads."

Svarede Simon, og lagde sine arme om sig selv. Han frøs tydeligvis.

"Hun lå i vandet, på ryggen."

Præciserede Simon det, da min mor fiskede noget tang ud af Janes hår.

"Men hun gik jo i søen."

Sagde Luke undrende, og mærkede igen efter hendes puls, men igen kunne han kun konstatere, at hun altså havde en puls og at hun trak vejret.

"Du kan tage et bad, inden du tager hjem igen."

Tilbød min mor venligt, men straks kunne jeg se at Simon tøvede.

"Faktisk, så havde jeg lidt håbet at jeg kunne blive her for natten. Min mor var gået ind på mit værelse, da jeg ikke var hjemme og hun... øhm.. hun opdagede blodet. Hun flippede ud, og jeg gjorde et eller andet, så hun... så hun glemte det..."

Sagde Simon utilpas. Min mor nikkede let, og gav ham lov til at blive for natten. Men lige nu var hun mere optaget af Jane, som var begyndt at hoste vand op.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...