Dødens instrumenter 2 - Det Blødende Hjerte

Jeg opdagede, at jeg svævede over gulvet med mit indre lys hvirvlende omkring mig. Jeg lænede mig frem mod Simon, og hviskede: "Jeg befrier dig fra den byrde, som ikke er din. Jeg befrier dig fra Kain's forbandelse."
Dernæst kyssede jeg ham forsigtigt på panden, ovenpå mærket. Jeg mærkede kulden, mørket mod mine læber, men gjorde det varmt og rart med mit lys.
"Jeg befrier dig fra en byrde, som ikke er din til at bære." Hviskede jeg, da jeg fjernede magien fra mærket, så det langsomt blegnede. "Du ved allerede hvad afgørelsen er ikke?" Spurgte han trist, og ville trække mig ind til sig. Men jeg trak mig væk med en trist mine, og nikkede. "Jeg dør i aften." Hviskede jeg trist, og følte for første gang en overvældende trang til at græde.

9Likes
3Kommentarer
4168Visninger
AA

40. Clarys synsvinkel: Simon og Jane

 

”Hvad nu?”

Spurgte Luke undrende.  Jace svarede ikke.

”Hvad nu?”

Gentog Luke. Jace så utilfreds ud af vinduet.

”Simon.”

Svarede han kort, og lagde armene over kors. Jeg fnes let. Jace havde stadigt ikke tilgivet Simon, for at sige at Jane var smuk.

”Vi er vist gået glip af noget her.”

Kommenterede Luke, og så mellem Jace og jeg.

”Inden at vi tog over til Magnus, fik Isabelle og jeg Jane i bad og fik hende til at tage noget pænt tøj på. Og Isabelle gav hende noget makeup på. Da vi så kom ud, røg det ud af Simon, at han syntes at hun er smuk.”

Forklarede jeg, og gengav kort situationen. Magnus fnes for sig selv i sit hjørne, og tiltrak sig Jaces utilfredse blik.

”Hvad?”

Spurgte Magnus, og lød lidt utilfreds over Jaces blik.

”Er det ikke en god ting? Så holder han i det mindste bedre øje med hende.”

Kommenterede Magnus utilfreds. Jace rystede på hovedet, og så ud af vinduet igen.

”Jeg syntes bare, at han skulle holde sig fra hende.”

Sagde Jace utilfreds igen, og lænede sig frem for at se nærmere efter noget.

”Jace, altså…”

Sagde jeg, og forsøgte at efterligne hans utilfredse klang i stemmen.  Han så endeligt på mig, og så lidt overrasket ud over klangen i min stemme. Men jeg var ikke helt sikker.

”Hun er skrøbelig, og det er ikke ligefrem fordi at han er en svækling længere. Jeg er bare bekymret for at hun skal komme noget til. Han ville selvfølgelig ikke gøre det med vilje, men hun er meget skrøbelig. Hun har fået det bedre, men hun har lang vej endnu.”

Forklarede Jace endeligt, så vi fik et bedre indblik i hans tanker. Luke nikkede let for sig selv, og så ud til at give Jace ret. Jeg var dog ikke helt enig med dem.

”Jeg syntes altså at hun selv skulle have lov til at bestemme det. Det er jo ikke lige frem, fordi at de render rundt og kysser.”

Sagde jeg utilfreds, men kunne lige så godt opgive. Jace så ikke på mig, og ignorerede højst sandsynligt hvad jeg netop havde sagt. Jace fik pludseligt et stiktosset ansigtsudtryk.

”Du sagde?”

Spurgte han hidsigt, og pegede ud af vinduet. Jeg vendte mig i stolen, så jeg kunne se ud af vinduet. Jeg kunne se det lette smil på Simons læber, da han forsigtigt slap Janes læber. Det varede dog ikke lang tid, før at han trak hende ind til sig i et tæt kram og kyssede hende igen.

Jace for op, og stormede ud. Jeg for efter ham, for at forhindre at han bankede Simon til plukfisk. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...