Dødens instrumenter 2 - Det Blødende Hjerte

Jeg opdagede, at jeg svævede over gulvet med mit indre lys hvirvlende omkring mig. Jeg lænede mig frem mod Simon, og hviskede: "Jeg befrier dig fra den byrde, som ikke er din. Jeg befrier dig fra Kain's forbandelse."
Dernæst kyssede jeg ham forsigtigt på panden, ovenpå mærket. Jeg mærkede kulden, mørket mod mine læber, men gjorde det varmt og rart med mit lys.
"Jeg befrier dig fra en byrde, som ikke er din til at bære." Hviskede jeg, da jeg fjernede magien fra mærket, så det langsomt blegnede. "Du ved allerede hvad afgørelsen er ikke?" Spurgte han trist, og ville trække mig ind til sig. Men jeg trak mig væk med en trist mine, og nikkede. "Jeg dør i aften." Hviskede jeg trist, og følte for første gang en overvældende trang til at græde.

9Likes
3Kommentarer
4329Visninger
AA

2. Clarys synsvinkel: Hjemme

Jeg smed min taske fra mig med et brag. Jeg har boet på instituttet i nogle dage, for at hjælpe Jace, men det var blevet tydeligt for mig, at det var lige meget om jeg var der eller ej.

"Clary?"

Kaldte Luke undrende inde fra stuen.

"Ja, det er mig!"

Svarede jeg tilbage, og trak min jakke af for at hænge den op. Luke kom ud i gangen, med min mor i hælene.

"Kommer du hjem?"

Spurgte min mor undrende. Jeg nikkede let, og hankede op i min taske. 

"Har Jace virkeligt fået det bedre?"

Spurgte min mor glad, men blev trist, da jeg let rystede på hovedet. Jeg snøftede svagt, og gned en tåre af kinden. Hun for straks hen og slog armene om mig, hvor jeg straks gav mig til at græde.

"Han vil ingenting, han reagerer ikke på noget som helst."

Græd jeg ud, og mærkede at Luke også lagde trøstende sine arme omkring mig.

"Jeg løj for ham, sagde at jeg ville slå op med ham. Men han...."

Begyndte jeg at forklare.

"Men han var ligeglad, han var helt ligeglad mor."

Forklarede jeg, og begyndte at græde yderligere. Jeg mærkede min mobil brumme i min lomme igen. Den var på lydløs, og det var anden gang, at der var nogen som ringede til mig, men jeg havde ikke overskuddet til at besvare opkaldet. Så jeg lod den ringe. 

Jeg burde have taget den tredje gang den ringede, men der sad jeg i sofaen imellem Luke og min mor og så en film. Og jeg havde ikke lyst til at tænke på andet end filmen. Og det har jeg siden hen fortrudt rigtigt, rigtigt meget.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...