Dødens instrumenter 2 - Det Blødende Hjerte

Jeg opdagede, at jeg svævede over gulvet med mit indre lys hvirvlende omkring mig. Jeg lænede mig frem mod Simon, og hviskede: "Jeg befrier dig fra den byrde, som ikke er din. Jeg befrier dig fra Kain's forbandelse."
Dernæst kyssede jeg ham forsigtigt på panden, ovenpå mærket. Jeg mærkede kulden, mørket mod mine læber, men gjorde det varmt og rart med mit lys.
"Jeg befrier dig fra en byrde, som ikke er din til at bære." Hviskede jeg, da jeg fjernede magien fra mærket, så det langsomt blegnede. "Du ved allerede hvad afgørelsen er ikke?" Spurgte han trist, og ville trække mig ind til sig. Men jeg trak mig væk med en trist mine, og nikkede. "Jeg dør i aften." Hviskede jeg trist, og følte for første gang en overvældende trang til at græde.

9Likes
3Kommentarer
4171Visninger
AA

6. Clarys synsvinkel: Ødelæggelsen af kontrolrunen

"Er der problemer?"

Spurgte Robert mistænksom, og så kunne jeg ikke holde masken længere. 

"Nej, ikke det store. Jeg ringer som end bare for at sige, at vi har Jane liggende på vores stuegulv, en meget levende Jane liggende på vores stuegulv."

Svarede jeg hysterisk, og hørte ikke andet end stilhed fra Robert. Luke rejste sig, og tog mobilen fra mig. Han præsenterede sig kort, og forklarede i meget korte træk hvor Simon havde fundet hende, at hun var i live og at hun nu altså lå på vores gulv. Luke nikkede et par gange for sig selv, mens han besvarede spørgsmål, men han holdt alligevel øje med Jane. Jeg tror, at vi alle lidt frygtede at hun ville vågne og gå amok på os alle sammen. 

"Stakkels pige."

Mumlede min mor for sig selv, og aede Jane sørgmodigt over panden. Jeg kom pludseligt i tanke om kontrol-runen, og så rædselsslagen på Jane. Luke opfangede mit nervøse blik, og lagde hovedet let på skrå. Jeg genkendte det som det uudtalte spørgsmål: "Hvad nu?"

"Hvis hun vågner... Hun har jo stadigt kontrolrunen på sig."

Forklarede jeg, og straks, da min mor hørte det, rejste hun sig og trådte væk. Luke gøs let, og spurgte Robert:

"Hvad gør vi med kontrolrunen, hvis hun nu vågner?"

Jeg kunne ikke høre svaret, men på den måde som Luke let gøs, betød det næppe noget godt. Jeg håbede ikke, at hun var nødt til at blive slået ihjel på grund af den. Luke lagde endeligt på, og gav mig mobilen tilbage.

"Vi er nødt til at fjerne den, inden de kommer, for en sikkerheds-skyld."

Sagde Luke trist til min mor, som nikkede. 

"Jeg henter førstehjælps-sættet."

Svarede min mor, og sukkede ganske let. Luke så på Simon og jeg.

"Gå ind på Clary's værelse, men vi ordner det her."

Sagde Luke bestemt, og gik på knæ ved siden af Jane igen. Jeg blev stående, bekymret for hvad der skulle ske. Luke kunne se det, og forklarede, mens han så undersøgende på Jane.

"Man kan ødelægge en runes effekt, hvis man beskadiger den tilstrækkeligt, ved enten at fjerne den helt eller dele af den."

Forklarede Luke, og gjorde det klart, at han og min mor var nødt til at skære i huden på Jane, for at få runen væk. Jeg for ud af stuen og direkte ind på mit værelse. Det ville jeg bestemt ikke se. Jeg skyndte mig, at lukke døren, så snart Simon var trådt ind på mit værelse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...