Dødens instrumenter 2 - Det Blødende Hjerte

Jeg opdagede, at jeg svævede over gulvet med mit indre lys hvirvlende omkring mig. Jeg lænede mig frem mod Simon, og hviskede: "Jeg befrier dig fra den byrde, som ikke er din. Jeg befrier dig fra Kain's forbandelse."
Dernæst kyssede jeg ham forsigtigt på panden, ovenpå mærket. Jeg mærkede kulden, mørket mod mine læber, men gjorde det varmt og rart med mit lys.
"Jeg befrier dig fra en byrde, som ikke er din til at bære." Hviskede jeg, da jeg fjernede magien fra mærket, så det langsomt blegnede. "Du ved allerede hvad afgørelsen er ikke?" Spurgte han trist, og ville trække mig ind til sig. Men jeg trak mig væk med en trist mine, og nikkede. "Jeg dør i aften." Hviskede jeg trist, og følte for første gang en overvældende trang til at græde.

9Likes
3Kommentarer
4175Visninger
AA

19. Alecs synsvinkel: Aldrig udmattet eller træt

"Jace, hvor pokker er du?"

Spurgte Isabelle bandende, da hun kom ind af døren til trænings-rummet. Jace var stadig udkørt, og hev efter vejret. Så han rakte svagt en hånd i vejret, som for at sige, at han var her.

"Hvad har du lavet?"

Spurgte hun lettere uroligt, og gik hen til ham, hvor hun gav sig til at nedstirre ham. Hvilket var let nok, når han lå ned i forvejen.

"Træn... trænet... med..."

Sagde Jace, så jeg tydeligt kunne høre hvor meget han stadigt hev efter vejret. Han kunne ikke overkomme at sige Janes navn, så han nøjes med at pege på hende. Hun forsøgte at træde nogle skridt tilbage, bange for at hun havde gjort noget forkert, men jeg rakte hurtigt min arm ud bag hende. Så snart hun rørte den, trådte hun hurtigt frem igen.

"Hvad har i trænet med?"

Spurgte Isabelle, og lod Jace blive liggende på gulvet. 

"Sværd."

Svarede Jane stille, og pegede på stativet med trænings-sværd. Isabella bemærkede selvfølgelig straks, at Jane slet ikke var forpustet og så mistænksom på hende.

"Så du har ikke noget imod, at jeg også prøver?"

Spurgte hun lusket, og håbede på, at hun kunne vise at hun var bedre end Jace. Jane nikkede ganske let, og accepterede udfordringen. Næppe overraskende, endte Isabella på gulvet ved siden af Jace, hvor hun også hev efter vejret fordi at hun var anstrengt og udkørt. Igen samlede Jane trænings-sværdet op, og hang dem på plads. Og stadigt så hun ikke det mindste anstrengt ud. Jeg ville ikke vide hvor meget det krævede, før at hun blev anstrengt.

"Hvad ville du egentligt?"

Spurgte jeg Isabelle, som stadigt hev efter vejret. Jace's vejrtrækning var i det mindste blevet mere rolig, men han var helt udkørt. Isabelle rakte ned i sin lomme, og rakte mig en invitation. Jeg læste den hurtigt.

"Magnus holder fest igen?"

Spurgte jeg skeptisk. Isabelle nikkede let. 

"Så må i hellere komme på benene, og komme i bad."

Svarede jeg, og lod dem ligge, da jeg gik over til Jane igen. Jeg lagde mærke til, at denne gang blev hun stående. Hun trådte ikke tilbage. Jeg tøvede let, men besluttede mig for at spørge:

"Har du lyst til at tage med?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...