Min barndomsgade

Beretning om min barndom

11Likes
2Kommentarer
1062Visninger
AA

2. Kapitel 1

Når jeg sidder i klasseværelset mellem fire hvide vægge og en halvt forvirret lærer der utålmodigt peger på den kridtfyldte tavle, kommer jeg i tanke om, hvor hurtigt tiden går. Hvor mange sekunder, der er gået siden den dag, vi tog afsked. Jeg tog afsked med alt det jeg kendte. 

Tid, er en endeløs faktor, og vi mennesker har lært at acceptere, at vi hverkan kan stoppe den, eller gå tilbage i tiden. Jeg er kommet videre, og det har uden tvivl været en udfordring for mig, at vælge den vej som er perfekt for mig og som skal afgøre min fremtid. Gymnasiet. Nu var jeg rigtig voksen og skulle tage stilling til forskellige ting  og sager, tage ansvar, være et godt forbillede for mine yngre søskende. Var det ikke det, jeg altid havde drømt om? At blive voksen. Endelig ville mit liv starte. Sådan rigtigt hvert fald. Var det ikke det, vi sad på gyngerne og drømte om? Den blå himmel. Hvordan vi strakte vores arme så langt vi kunne i håb om at nå skyerne. Og nu er jeg her så. På vej til skyerne. Om jeg nogensinde ville være i stand til at nå dem, ved jeg dog ikke. 

 

Min barndomsgade. Det er så sløret for mig, nu når jeg tænker over, hvor lang tid siden det er at jeg flyttede derfra. 6 lange år. Hvad har jeg udrettet i de 2194 dage? Hvad har jeg opnået? Er jeg tilfreds? Det er så hårdt, det, at være afgørende for sin egen fremtid. Dengang havde jeg min mor og far, som passede på mig, som sørgede for, at intet ondt ville hænde mig. Dengang havde jeg dig. 

 

Fra Odense til Svendborg. Det tager ca. 30 minutter i bil og 20 minutter med tog. Det ved jeg fordi det er den rute, som jeg har taget igen og igen. Det er nærmest som om, jeg kan vejen med lukkede øjne. Det kan jeg vel nok. Ruten er som skraveret i mit hjerte. Og du undrer dig sikkert over, hvorfor du ikke har set skyggen af mig de sidste 6 år, og jeg ved det godt. Jeg ved det. Det løfte jeg gav dig. Jeg er ked af, at jeg først havde taget mig sammen til at tage tilbage i år. Starten af 2012. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...