For enden af regnbuen

En historie jeg selv har skrevet. Håber i syntes den er spændende..

0Likes
0Kommentarer
374Visninger
AA

1. Mareridt og bøn

Elizia vågnede med et sæt og satte sig brat oppe i sengen. Hun havde haft mareridt, et mareridt som hun tænkte lidt igennem på, hun ville opleve det i virkeligheden. I hendes mareridt havde hun fundet en regnbue nær hende, som hun var begyndt at gå hen til. Mere kunne Elizia faktisk ikke huske andet end der til sidst hvor hun fandt enden af regnbuen, med en kæmpe skattekiste fuld af guld som hun ville have fat i. Skattekisten var overvåget af en trold der så ret uhyggelig ud.

Elizia tænkte videre og videre. Hun besluttede sig for at næste gang hun så en regnbue ville hun gå hen til den og følge den indtil hun var ved enden, så pyt med om det tog flere dage eller måneder. Hun SKULLE gøre det. Hun VILLE fortælle hendes klasse om en fantastisk oplevelse.

Elizia valgte at hun ville be en bøn til Gud om at der snart måtte komme regn så hun kunne finde en regnbue og om at hendes `hemmelige´ missioner skulle lykkedes, hun ville også bede om at det blev ved med at regne så regnbuen ikke gik væk når hun var halvvejs, men først skulle hun lige have fundet et navn til hendes `hemmelige´ missioner og have lavet en oversigt over dem. Der skulle være 3 missioner.

Elizia stod op, tog tøj på og gik ud og spiste morgenmad i hendes lille kedelige og væmmelige lejlighed, fuld af store edderkopper. Da hun var færdig gik hun ind på hendes værelse igen, tog blyant og papir frem og skrev:

Mission 1: Finde enden af en regnbue

Mission 2: Stille medbragt telt op for enden af regnbuen. Skal på telttur

Mission 3: Gå hjem og fortælle om den fantastiske oplevelse

Elizia havde tænkt sig at sige til hendes forældre at hun havde sovet hos en veninde i flere dage så de ikke opdagede at hun havde været på telttur, men væk fra det tænkte hun for nu var det næste punkt på programmet at be til Gud. Hun bad:

"Gud fader i himlen, jeg beder om at det må give regn i dag, så jeg kan finde en regnbue og jeg beder dig også om at det må blive ved med at regne så regnbuen ikke går væk før jeg er kommet hjem efter min telttur for enden af regnbuen. Hjælp mig så mine missioner må lykkedes og gør så mine forældre ikke bliver sure fordi jeg har været væk i lang tid. Tak. I Jesu navn. AMEN"

Kort tid efter kom der en dryp, dryp, dryp lyd. Hun kiggede ud af vinduet, yes det var regn tænkte Elizia glad. Nu gældes det bare om at pakke, tage overtøj på, sige til hendes mor at hun tog over til en veninde og sove i flere dage og komme afsted. "mor jeg tager over til Mail og sover i flere dage, hun har lige spurgt om jeg vil" "ej det skal du jo ikke gøre uden at få lov, i må finde en anden dag, ikke denne weekend når du ikke har spurgt. Vi skal også på camping her i eftermiddag" var hendes mors kommentar. "det bliver uden mig, i skal ikke bestemme over mit liv på den måde" "Glem det, jeg har travlt, vi ses" fortsatte Elizia. Hendes mor nåede ikke at svare før Elizia var ude af døren. Da hun var ude af døren kiggede hun efter, og der var regnbuen, på vej hen til den mødte hun Mail, sjovt nok. "Hey Elizia hvad skal du" Elizia svarede bare "Jeg har travlt, jeg skal finde enden af regnbuen, vil du med" "Hey ja, jeg siger lige til mine forældre jeg sover hos dig i flere dag, det kan det vel godt tage ik?" svarede Mail. "Jojo skynd dig, vi har travlt, hey vent lige det bliver en telttur forresten, jeg har et to-mands telt" "Fedt, fedt, jeg skynder mig" Da Mail endelig var tilbage skyndte de sig afsted. Det første stykke tid havde ingen af dem sagt noget lige indtil Mail kom med ordene "hvordan er du egentlig kommet i tanke om at du ville finde enden af regnbuen" "altså det hele startede med at jeg havde haft mareridt og i mareridtet havde jeg fundet enden af en regnbue og der var der en skattekiste fuld af guld som jeg ville have fat i, hvordan jeg vidste at der var guld i vides ikke, nå men den skattekiste var altså overvåget af en trold der så ret uhyggelig ud" sagde Elizia spændingsfuld "jamen dog søde ven, det er jo ikke et mareridt, der skete jo ikke noget uhyggeligt, farligt eller sørgeligt" "vent jeg har lige glemt at fortælle at da jeg prøvede at komme nærmere for at få fat i guldet angreb trolden mig fordi det var et børnefrit område" sagde Elizia trist. Hun var trist et stykke tid for hun var bange for at det ville ske når de fandt enden. Mail prøvede at opmuntre hende ved at sige at de kunne bede en bøn til Gud om at det hele måtte lykkedes og det hjalp. Elizia sagde det var en god ide´ men hun havde allerede bedt en´ gang. "Hvad med at vi sætter os på hug, lukker øjnene, folder hænderne og beder, også må vi begge to sige noget og til sidst beder vi Fader Vor" Og det gjorde de:

Kære Far i himlen, vi beder om at vores tur vil gå godt, også kaldet missionerne og vi beder om at der ingen trold er ved enden af regnbuen. Vi takker fordi du gjorde så det begyndte at regne og vi håber ikke det holder op lige foreløbig. Vi beder dig om at vi engang finder enden af regnbuen og du vil passe på os på vores tur, Fader vor du som er i himlene, helligt blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden, giv os i dag vort daglige brød og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse men fri os fra det onde, for dit er riget og magten og æren i evighed. AMEN."

Pigerne var begge glade for at de havde fået overstået det med bøn for det måtte de indrømme at ingen af dem var gode til. Det regnede stadig og regnbuen var stadig at se for dem begge. De var ved at nærme sig regnbuens start. 

Lidt efter udbrød Mail med en overrasket stemme "hvad er det" "jeg ved det ikke, lad os finde ud af det" svarede Elizia. De kunne se noget med en masse farver, lilla, blå, grøn, gul, orange, rød "det er regnbuens start" sagde Mail med en glad stemme "hvordan ved du det er starten og ikke slutningen" "fordi der er et skilt derover hvor det står: Regnbuens start, for at finde slutningen skal du følge pilene. Også viser der en pil mod højre" sagde Mail og pegede på skiltet "Fedt, når der er pile så er vi er i hvert fald på den sikre side så vi ikke farer vild" svarede Elizia

"Kom lad os gå videre" 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...