Giftet bort {1} ~ Difference ¤Færdig¤

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jan. 2013
  • Opdateret: 12 apr. 2013
  • Status: Færdig
Det er en tradition at piger gifter sig i alderen af 15-16
Raza er blevet 15 år og i den giftemodene alder, hun er lovet væk til en ung prins og kæmper for at komme udenom.
Hun får et chock da hendes søster der er gift kommer på besøg, gravid og forandret.

På vej til prinsen stikker hun af.

Hun møder senere en mystisk pige der har samme problemer som hende. Sammen tager de ud for at finde den unge mand Lorenzo som Raza så en gang på torvet og straks forelskede sig i.

Men med Prinser, generaler og soldater efter dem,
Vil deres søgen lykkedes?

Det er i hvert fald et stort problem at der er noget anderledes ved Raza og Kawa og de bliver anklaget som hekse, og jagte og eftersøgninger bliver sat igang og det betyder endnu flere forhindringer for Raza og Kawa.



Raza's synsvinkel: Adax0022
Anonym synsvinkel/Kawa: LostHope


71Likes
71Kommentarer
7199Visninger
AA

16. Razas synvinkel - Hjælpen er på vej

Vandets stille vislen beroligede mig som vi fulgte floden. 
Der var helt stille mellem os alle tre men det var behageligt. Jeg havde ikke sagt noget til Kawa om det med at jeg kunne hører hende i mine tanker men jeg kunne snart ikke holde det inde mere. 
Jeg sukkede og vandrede videre i mine egne tanker. 
Engang i mellem mærkede jeg Athenas varme ånde i min nakke og det beroligede mig. 
Jeg strøg hende over den bløde mule og fik et lille kærligt puf af hende tilbage. 
Hun kunne altid mundre mig op, og det var lige det hun gjorde nu. 

Vi havde vandret hele dagen og mørket var dukket op og store mørke skyer dækkede himmelen. Kawa og jeg havde tit kigget nervøst op. Vores maver rumlede og vi frøs i vores forevne tøj. Vi havde slukket vores tørst ved floden men vores træthed lå som et tæppe over os. Vi havde gået hvileløst rundt og ledt efter noget vi kunne spise. 

Vi vidste ikke hvad..

Jeg mærkede pludselig en regndråbe ramme min næse og kiggede nervøst op på himmelen, hvor jeg så små dråber komme trillende. Jeg kiggede på Kawa som ængsteligt kiggede tilbage. Jeg så trætheden i hendes øjne, og Athena og jeg selv havde også brug for en pause. 
Vi var ude for et hyggeligt hus nu og jeg mærkede længslen efter noget trygt og varmt. I stedet skulle vi sove herude. Regnede ville snart stå ned i stænger, jeg var ved at dejse om af træthed da vi slog til ved fod af et stort egetræ og Athena sank sammen i græsset. 

 

***


"Jamen gud. Børn!" En stemme trængte ind i min drømmeløse søvn og jeg for op klar til at flygte eller forsvarer mig. 
Jeg kiggede opmærksomt rundt da jeg så en tyk dame med røde kinder og rødbrunt hår der var sat op i en knold. 
Jeg kiggede med hovedet på skrå på hende før jeg ruskede i Kawa som mumlende vågnede og kiggede halvsovende på mig. 

"Hvad?" Hendes stemme var døsig. Jeg nikkede hen mod damen og hun fór op ligesom jeg havde gjort. 

"Åååh, stakkels børn i ser meget tynde ud kom med ind og få noget mad og te!" Hendes stemme var venlig og skinger. 

"Hun gør jer intet, hun vil hjælpe, hun kan fortælle jer om skoven her og så ved hun også noget andet meget vigtigt, fortæl hende sandheden. Den hele!"

Stemmen var høj og formandene inde i mit hoved. Det var de døde... Hvad var det nu hun hed... 

"Maren!"

Jeg tog mig til hovedet men lyttede til hende. Jeg kiggede op og så Kawas forundrede blik ligge på mig. Jeg smilede usikkert til hende og nikkede så til damen. 
Før jeg igen kiggede på Kawa og så hendes bebrejdende ansigt ligge undersøgende på mig. Jeg rystede bare på hovedet og mumlede Athenes navn så hun kom hen til os. 

"I har også en hest. Jeg har en gammel stald som den kan stå i."
Hun havde store forskrækkede øjne. 
Jeg tog en dyb indånding før jeg tavst fulgte med damen op til huset hvor varmen lå trygt derinde. 

"Gå i bare ind, jeg viser hesten over i stalden." Hun smilede stort til os og jeg åbnede forsigtigt døren og gik ind, Kawa fulgte noget opmærksomt med men hun stolede dog på mig, og jeg vidste at det var det rette tidspunkt at fortælle hende alt om mig og hvilke mærkelige ting der hjemsøgte mit hoved. 
Hendes stemme, mine fremtidsdrømme og spøgelses stemmerne. 

"Kawa, jeg må tale med dig." Min stemme rystede kort men det var forsent at ombestemme mig nu....

_______________________________

Hejsa folkens! :D 
Undskyld at dette kapitel ikke er kommet før nu, har bare haft så travlt med lektier og sådan på det sidste, men nu er det her og jeg håber i kan lide det, undskyld for stavefejl og tastefejl  retter det senere men nu skal jeg have morgenmad xD Har været til ridning og nåede ikke at spise først;)

Når Lostie.. Selv ikke du ved hvad damen ved som de skal vide... okay forstod du det? Jeg fortæller det senere over mobil. Du ringer bare for jeg har ikke mere taletid og det er på grund af en hvis person... Jeg nævner ingen navne... Lostie! ;P
Held og lykke med kapitlet. 

-Daxi

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...