Giftet bort {1} ~ Difference ¤Færdig¤

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jan. 2013
  • Opdateret: 12 apr. 2013
  • Status: Færdig
Det er en tradition at piger gifter sig i alderen af 15-16
Raza er blevet 15 år og i den giftemodene alder, hun er lovet væk til en ung prins og kæmper for at komme udenom.
Hun får et chock da hendes søster der er gift kommer på besøg, gravid og forandret.

På vej til prinsen stikker hun af.

Hun møder senere en mystisk pige der har samme problemer som hende. Sammen tager de ud for at finde den unge mand Lorenzo som Raza så en gang på torvet og straks forelskede sig i.

Men med Prinser, generaler og soldater efter dem,
Vil deres søgen lykkedes?

Det er i hvert fald et stort problem at der er noget anderledes ved Raza og Kawa og de bliver anklaget som hekse, og jagte og eftersøgninger bliver sat igang og det betyder endnu flere forhindringer for Raza og Kawa.



Raza's synsvinkel: Adax0022
Anonym synsvinkel/Kawa: LostHope


71Likes
71Kommentarer
7275Visninger
AA

12. Razas synsvinkel - Der er noget galt med os

Min søgen efter Athena og Kawa var ved at blive trættende og jeg kunne mærke at gabene blev til flere og flere.
Mine øjne lukkede sig hele tiden i, før jeg tvang dem op. Jeg måtte finde Kawa.
Det var blevet mørkt og fuldmånen skinnede mig i øjnene.
Jeg sænkede hovedet og kiggede ned i jorden før jeg hørte en stemme inde i mit hoved. Ikke Kawa, dette var en anden. 

"Led ved vandet"

Sagde stemmen og jeg spærrede øjnene op, flere mærkelige stemmer i mit hoved? jeg måtte være sindsyg eller noget. 
Men da ordene var sevet ind gik det op for mig at stemmen snakkede om Kawa. Var Kawa ved floden?

"Din dumpap, Maren! sådan præsentere man sig ikke, pigebarnet troede at hun var sindsyg, hørte du ikke hendes tanker?"

Endnu en stemme rungede i mit hoved, nu en anderledes en, begge stemmer lød som to gamle damer. 
Jeg tog mig til hovedet og kiggede rundt om mig. Hvad? Hvem kunne læse mine tanker? Var det nogle indre stemmer? Var jeg sindsyg, men på den anden side, jeg kunne jo engang i mellem se ind i fremtiden i mine drømme.. 
Dette kunne umuligt være værre. 

"Jeg hedder Maren, ligger begravet lige uden foran København."

Tankerne for igennem mit hoved. Hvad? var der en død der hjemsøgte min hjerne?

"Nej, nu må du lige styrer dine tanker, jeg hjemsøger intet, jeg hjælper dig!" 
"Og også mig!"
"Og mig"
Og mig"


Stemmerne rungede i mit hoved og jeg tog mig til hovedet.

"Ka-kan i alle læse min-mine tanker?" Røg der tøvende ud af min mund.

"Du ved godt at du ikke behøver at sige det højt ikke?"

Det var en ny mande stemme der rungede i mit hoved nu. Jeg var frustreret. Jeg sank en klump før jeg nikkede tøvende. 

"Som jeg sagde i begyndelsen. Led ved vandet."
Sagde den såkaldte Maren og jeg lukkede kort øjnene før jeg åbnede dem op igen og nikkede. 
'Ja' 
Tænkte jeg og de summede spændte men forblev tavse og pludselig var der ingen hvisken eller summen mere. 
De var væk igen. 

Jeg gik afsted gennem skoven. Hvor lå floden fra her hvor jeg stod nu?
Jeg kiggede op og så rundt. Jeg kunne ikke se noget vand, jeg sukkede. Trætheden var der stadig og nu skulle jeg lede efter den flod.


                                                                                                           ***
Jeg gik på må og få, fordybet i mine tanker, halvt sovende. Jeg var også meget sulten jeg havde kun fået nogle bær, hele dagen i dag og min mave rumlede forfærdeligt, min hals brændte også af tørst. 
Jeg havde tænkt det hele igennem, alt det med alle stemmerne i mit hoved, Kawas stemme, de der... ånders? stemmer og så mine ægte drømme. 
Der var et eller andet galt med mig og måske også Kawa siden jeg hørte hende i mine tanker. 

Jeg skulle lige til at give op og ligge mig til at sove da jeg hørte en brusen lidt væk og jeg spærrede øjnene op før jeg satte i løb mod lyden. 
Jeg endte ved et stort vandfald og min hals begyndte at brænde igen af tørst.

Jeg måtte først finde Kawa og hvis jeg var heldig var hun sammen med Athena. 
Jeg fik tårer i øjnene ved tanken om den ædle hest som altid havde været der, jeg vidste at Kawa ikke ville være andet end allierede men hun var den eneste ægte pige jeg kendte, og hun ville være en god ven. 

Jeg rystede på hovedet af mig selv, hun ville nok snart drage videre, uden mig... 
Jeg sank en klump og tog en dyb indånding før jeg kiggede hen af bredden for at få øje på skikkelser eller bare et tegn.

"Raaaazaa!" En stemme bag mig råbte højt mit navn efterfulgt af en vrinsken fra en hvis hest. 
Jeg mærkede glæden overvælde mig da jeg vendte mig om og så Athena og Kawa komme løbende. Athena med hovedet højt hævet af glæde og et lysskær i sine øjne.
Jeg løb dem i møde og svingede mig grinende om halsen på Athena der glad vrinskede. 

Jeg ville altid elske hende. 
Jeg hoppede ned og kiggede over på Kawa, jeg beherskede mig for ikke også at kramme hende og nikkede bare med et smil til hende. 
Vi var jo kun allierede. 

Jeg sukkede ved tanken men kom hurtigt på andre tanker ved at Athena drillende skubbede til mig så jeg faldt ned på den kolde jord. 

Jeg lå helt stille da jeg vidste at hun så ville snuse til mig for at se om jeg var okay og da hun gjorde det sprang jeg op og hang mig i hendes hals, svingede mig op på hendes ryg.
Hun vrinskede og jeg vidste at jeg havde vundet. Jeg grinte og hørte en lille klokke agtig latter komme fra Kawa jeg kiggede over på hende og så morskaben i hendes øjne. 

Jeg smilede forsigtigt til hende og så at hun smilede igen. 

Mig og Athena havde mange gode stunder, alle de gange jeg havde sneget mig ud til hende og givet hende gulerødder og andre lækre ting, vores skjulte galop turer og når hun trøstede mig efter sorger. 

Athene stod stille mens jeg sad der og jeg rykkede mig på plads før jeg smilede til Kawa. 
"Du ser træt ud og jeg er også virkelig træt på trods af at jeg et kort øjeblik glemte det. Vil du have en tur?" Jeg kiggede fra hende til Athena og hun nikkede usikkert før hun gik hen på siden af Athena. 
Jeg tog fat i begge hendes håndled og jeg så at hun jagede frygten bort, hun havde stadig dybe ar efter hendes fortid. 
Jeg hev hende op bag mig på Athena og fik så Athena frem i en rask skridt.

Det kan godt være at jeg er af fin herkomst men sådan havde jeg aldrig følt eller ønsket mig og lige nu følte jeg mig som en indianer.

Mit tøj lugtede og det samme gjorde Kawas og det var vådt og klistrede til kroppen, vi måtte snart finde os noget andet at tage på men vi skulle bare tage en ting af gangen og nu skulle vi finde et sted at sove tæt ved vandet, og vi skulle også finde noget ordentligt at spise.

_______

Jaaa... Det var så mit kap!
Wuhuuu! Når Lostieså kaster jeg bolden over til dig... Eller drop det der det var lidt mærkeligt... mhmhhrr... 
Langt kapitel (som sædvanligt) ups... jeg skal øve mig på at forkorte kapitlerne lidt. MGP! wuhuuu... lidt ironisk har man lov til at være :D

Tak til alle liksne, kommentarene, favoriterne! Vi bliver LYKKELIGE! Det skal i bare vide og hvis vi har en dårlig dag går vi bare herind og bliver lykkelige igen! :DD
Tudsin tak!

-Daxi :))

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...