Giftet bort {1} ~ Difference ¤Færdig¤

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jan. 2013
  • Opdateret: 12 apr. 2013
  • Status: Færdig
Det er en tradition at piger gifter sig i alderen af 15-16
Raza er blevet 15 år og i den giftemodene alder, hun er lovet væk til en ung prins og kæmper for at komme udenom.
Hun får et chock da hendes søster der er gift kommer på besøg, gravid og forandret.

På vej til prinsen stikker hun af.

Hun møder senere en mystisk pige der har samme problemer som hende. Sammen tager de ud for at finde den unge mand Lorenzo som Raza så en gang på torvet og straks forelskede sig i.

Men med Prinser, generaler og soldater efter dem,
Vil deres søgen lykkedes?

Det er i hvert fald et stort problem at der er noget anderledes ved Raza og Kawa og de bliver anklaget som hekse, og jagte og eftersøgninger bliver sat igang og det betyder endnu flere forhindringer for Raza og Kawa.



Raza's synsvinkel: Adax0022
Anonym synsvinkel/Kawa: LostHope


71Likes
71Kommentarer
6993Visninger
AA

8. Razas synsvinkel - Allierede

Varmen lå som et tæppe rundt om os som vi gik der på den hårde jord med vores barer tæer. Vi havde taget vores højhælede sko af som vi begge var tvunget ned i. Nu var vi fri og det var skønt trods sårene fra de skarpe kviste der engang i mellem skar i vores hårde hud. 

Athena havde jeg taget hovedtøjet af da bidslet gnavede i hendes mund. 
Jeg havde smit det i buskene ved siden af. Vi havde tit reddet uden hovedtøj og af en eller anden grund fulgte hun mig. Jeg huskede vores galop turer gennem skoven.. Med Lorenzo.

Vi gik i tavshed, den eneste lyd var vores fødder der dunkede mod jorden og Athena der lydigt fulgte efter os og græssede lidt nogle gange, hvorefter hun med lethed travede op ved vores side igen. Jeg ville nok tro at hun så os tre som en mini flok.
Hun var mæt og tørret af den varme sol og udhvilet var hun også og hun syntes veldig godt om hendes nye liv i frihed. 
Hun havde aldrig prøvet det og hun var virkelig glad for bare at gå lidt rundt og spise græs uden at blive reddet. 

Hun var meget rask for hendes pels skinnede og hendes ører var altid fremme, hun var glad. 

"Hvordan endte du her?" røg det ud af mig af ren nysgerrighed. 
Kawa svarede ikke rystede bare på hovedet og gik videre. 

"Husk det nu, vi er allierede ikke mere" Mumlede hun og nysgerrigheden boblede op i mig.
Hvad var det hun skjulte og ikke ville sige?

Jeg ville spørger mere men ud for hendes ansigtsudtryk ville det ikke hjælpe. 
Jeg måtte vente, til hun stolede mere på mig for jeg gav ikke op jeg ville vide hvem der havde gjort så hun sad alene op af et træ med sår og piskeslag på ryggen. 

Den dag sagde vi ikke meget men som hun havde sagt var vi kun allierede og vi var begge trætte.
Det var også behageligt bare at gå i sine egne tanker og tænke over tingene og hvad man nu skulle gøre. 

Jeg håbede sådan på en drøm der kunne vise det, for jeg havde virkelig ingen anelse...

_______

Hva' så peoples?! :D
Ej hehe. 
Først vil jeg lige sige undskyld for stavefejl og tastefejl og det korte kapitel. 
Og så vil jeg gerne takke jer alle sammen! Tak for kommentarer, likes, favorits og fans! 
Det gør både mig og Lostie sindsyg glade og vi for helt lyst til at udgive en masse kapitler til jer :)
Så tak for det. ;)
Og til Lostie, så hvis du ser nogle fejl så retter du bare, da den er skrevet på com ikke ipad :D
-Daxi, ;)
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...