Giftet bort {1} ~ Difference ¤Færdig¤

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jan. 2013
  • Opdateret: 12 apr. 2013
  • Status: Færdig
Det er en tradition at piger gifter sig i alderen af 15-16
Raza er blevet 15 år og i den giftemodene alder, hun er lovet væk til en ung prins og kæmper for at komme udenom.
Hun får et chock da hendes søster der er gift kommer på besøg, gravid og forandret.

På vej til prinsen stikker hun af.

Hun møder senere en mystisk pige der har samme problemer som hende. Sammen tager de ud for at finde den unge mand Lorenzo som Raza så en gang på torvet og straks forelskede sig i.

Men med Prinser, generaler og soldater efter dem,
Vil deres søgen lykkedes?

Det er i hvert fald et stort problem at der er noget anderledes ved Raza og Kawa og de bliver anklaget som hekse, og jagte og eftersøgninger bliver sat igang og det betyder endnu flere forhindringer for Raza og Kawa.



Raza's synsvinkel: Adax0022
Anonym synsvinkel/Kawa: LostHope


71Likes
71Kommentarer
6927Visninger
AA

31. Kawas synsvinkel- Kamp


Knowing that the battle is near is to much for us to handle...
An army of demons against us 2
Can we stay strong and last to the last second?
Or will we fall before we get the chance to say goodbye?

Athena, grandma...
Will you guide us to the end?
Will you shine above us while the battle goes on?
Will you give us the strength and courage to keep on going?


Raza havde taget fat I min hånd og vi stod nu og kiggede ondt på soldaterne der kom ridende. Vi ville ikke tilgive dem for hvad de havde gjort. Len var forsvundet med nogle få ord om en profeti og vi skulle nu til at møde Rens hær. 
Vores kroppe begyndte at gløde som hadet skød frem i os. Razas krop lyste blå mens min lyste grøn. Stenen gjorde ondt og før vi vidste af det, løftede vores hænder sig og skød ild imod soldaterne og de blev blæst af.
Et lysglimt dukkede op på himlen bag soldaterne og et højt brag lød ganske nær.

Råb og skrig blev hørt og vi kiggede over for at se Ren. Hans brune hår og de næsten sorte øjne der borede sig ind i vores.
Vreden begyndte at boble op inden i mig. Hvilket fik mig til at løfte min højre arm og sende ild imod ham.
Han gav mig et smørret grin før han dukkede sig og sendte noget i mod mig. Eller, det var jeg sikker på han gjorde for jeg kunne mærke en smerte kom skyllende ind over mig og jeg så Razas ansigtsudtryk før jeg faldt til jorden.

Mørket opslugte mig mens jeg lå der, livløs. Pludselig så jeg et lys og en skikkelse kom frem for mine øjne.
Det var en hest med en rytter på og jeg genkendte dem som bedste og Athena.
”Kawa” bedstes stemme lød så fjern.
’Ikke giv op, vi er ved jeres side’ lød Athena og jeg nikkede til hende mens tårende løb ned af mine kinder.
’Og sig hej til Raza’ jeg kunne havde svoret at Athena smilede.
”For altid…” smilede bedste mens hun steg af Athena og tog mig i hendes arme.
’For altid…’ gentog Athena og nussede mig med mulen
”For altid…” sagde jeg stille før mørket opslugte mig igen.

Jeg vidste ikke hvor længe jeg havde ligget der. Men jeg vågnede pludseligt.
Jeg kunne se at Raza havde lavet et beskyttelses skjold rundt om mig mens hun kæmpede. Jeg kunne ikke lade hende kæmpe alene.
Vi var sammen om det her. Sammen…
Beslutsomt førte jeg diskret min hånd op til min skulder og healede såret. Da jeg var færdig rejste jeg mig op og begyndte at kæmpe sammen med Raza.

Hun kiggede forvirret på mig da jeg pludselig stod ved hendes side og kæmpede. Men alligevel lettet og glad.
Jeg vidste hun var træt efter at have kæmpet mens jeg var væk.
”Har du det bedre?” spurgte hun mens vi kæmpede, hun var tydeligvis forpustet.
Jeg nikkede og kom i tanke om bedste og Athena.
”Raza… pas på du ikke går i stå når jeg fortæller dig dette…” svarede jeg imens jeg dukkede nogle flere pile og skud der kom imod os.
Ud af øjenkrogen kunne jeg se hende nikkede med sammenbidte tænder.
”Athena og bedste sagde hej” sagde jeg og jeg kunne se hun frøs et øjeblik før hun begyndte at kæmpe videre.
”Okay…” svarede hun stille og jeg nikkede.
”Vi må nå Ren!” sagde hun pludseligt mere beslutsomt og jeg nikkede før vi kæmpede os igennem mængden af soldater.

Vi kunne intet mærke, vi var iskolde mens vi kæmpede os igennem. Vi var ligeglade med hvem vi måtte dræbe for at nå vores mål, vi vidste bare at vi ikke ville stoppe før vi nåede det.
For 6 måneder siden ville jeg aldrig have dræbt et menneske.
Aldrig have såret et.
Aldrig…
Jeg regnede ud at i den tid der var gået havde jeg nået at blive 16, Len 19 og Raza var vel også omkring 16.

Ren så irriteret på os som vi dræbte hans soldater en for en og før nogen havde nået at se sig om, var han begyndt at råbe.
”MØGSOLDATER KAN I IKKE ENGANG FANGE 2 MØGTØSER?” brølede han og jeg kiggede forvirret op på ham.
”HVAD MED AT VISE HVAD DU SELV KAN?!” skreg Raza tilbage og både mit og Rens blik vandrede over på hende.
Jeg kiggede på Ren som nu havde et væmmeligt smil på munden.
”Javel så” sagde han og hoppede ned fra afsatsen så han stod 10 meter fra os. Vi kiggede lige ind i hans sorte øjne og så kun en ting. Had.
”Hvorfor gør du det her?” spurgte Raza stille. Næsten så stille at man ikke kunne høre hende.
”Ja, hvorfor tror du? Magt selvfølgelig! Alt jeg mangler er lidt blod fra hver enkel af jer og jeg kan regere hele verden!” vrissede han.

Jeg kiggede op på ham og tog en dyb indånding før jeg begyndte at tale til ham.
”Og… alligevel ville du have giftet dag med Raza?” spurgte jeg og kiggede intenst på ham.
Han kneb sine øjne sammen og kiggede ondt på mig.
”Hun kunne have født mig en glimrende efterkommer hvis bare hun havde sagt ja!” vrissede han tilbage.
”Have født dig en efterkommer?” sagde Raza stille mens hun knyttede hendes hænder.
”HAVE FØDT ’DIG’ EN EFTERKOMMER???!” skreg hun pludselig og hendes krop begyndte at lyse blå.
”HVEM TROR DU JEG ER???!!” skreg hun videre. Jeg stirrede på hende med store øjne og et øjeblik gjorde Ren det også men så gik han tilbage til sit normale kolde ansigt igen.
”Ja, prøv at overveje hvad dette barn kunne have arvet af evner” svarede hen med et ondt grin. Jeg var chokeret, ærlig talt chokeret.
Alligevel boblede vreden frem i mig og jeg lyste grøn, pludselig havde jeg fået alt min energi tilbage igen.

Raza stod pludselig lige foran ham og slog ham så hårdt i maven at han faldt omkring 5 meter bagud.
”DEN VAR FOR BEDSTE!!!” skreg hun. Før han kom op at stå nåede hun hen og slog ham i ansigtet så han fløj yderligere 5 meter tilbage.
”OG DEN VAR FOR ATHENA!!!” skreg hun igen.
Han hostede og der kom lidt blod på jorden foran hende, jeg vidste fra det smil der var på hans ansigt at han IKKE ville give op. Aldrig. Han var konge!
Lige pludselig var han foran Raza og havde hende om halsen og uden at tænke over det sprang jeg på ham.
”LAD HENDE GÅ” skreg jeg så det næsten gjorde ondt i halsen.
Han gjorde modstand men det var svært da han på samme tid holdt med at hårdt greb om Razas hals.

Sekunder føltes som minutter, minutter som timer mens vi sloges.
Jeg ved ikke hvad der skete.
Pludselig mærkede jeg en hånd gribe fat om mig hals og så hang jeg ellers ligesom Raza. Over jorden.
*Vi kan ikke lade ham vinde!* sagde Razas stemme desperat.
Hvad kan vi gøre?
*Alt vi kan gøre… om vi så må dø for det..*
hendes stemme lød stille, som en lille pige der ikke vidste hvad hun skulle gøre, eller som en der lige havde mistet noget som stod hende nært.
Okay
Vi kunne begge mærke at vi ikke kunne meget længere og jeg smilede til hende og hun kiggede underligt på mig før jeg bed tænderne sammen og begyndte at lyse lilla i stedet for grøn.

”J-Jeg v-vil i-ikke l-lade d-dig v-vinde R-Ren” gispede jeg som mit lys blev stærkere.
Raza så ud til at have set hvad jeg havde gjort og begyndte selv at samle energi. Hun begyndte at lyse rødt i stedet for blåt.
”O-om v-vi s-så s-selv d-dør v-vil v-vi a-aldrig l-lade d-dig v-vinde!” snappede hun.
Vores lys blandede sig og blev større. Jeg kunne mærke Len give slip og en smerte en min arm som om en kniv havde skåret mig.
Lyset blev større og større og det sidste jeg så og hørte var et brag…
og så… stilhed…

Did it end?
Are we dead?
Are… we… dead…?






--------------
CLIFFFFHANGER!
(Jeg skrev det i dag Daxi! INGEN tæv til mig! xD) (Yeah... kl 23.03)
HEY ALLE! Hva syntes i om mit nye KAP?
DET VAR DET SIDSTE (Yearh… i nr 1!!!)IKKE RETTET!!!

Se med i 2eren som vi nok sender i luften i løbet af denne uge!
-Lostie

(Okkkaaaay! Det var MEGA random det der med deres aldre...det kan jeg se nu
-Lostie)


Godt, godt Lostie. ;-) Jeg retter lige for store fejl men ikke detaljer ;-) Jeps.. Det var så det sidste kapitel :-D En cliffhanger! ;-)
Muhahahahahahaa...HAAA! Jaer... 23.03. Sad jeg og så en SEJ film! :D
Til læsere:
TUSIND TAK FORDI AT I HAR LÆST! ;-D Hvis i stadig har lysten kan i jo tjekke to'eren når den kommer. Vi vil informere jer om mere når vi udgiver den ;D Såå.. Det var det. Igen, I ER DE BEDSTE! :D

-Daxi

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...