Giftet bort {1} ~ Difference ¤Færdig¤

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jan. 2013
  • Opdateret: 12 apr. 2013
  • Status: Færdig
Det er en tradition at piger gifter sig i alderen af 15-16
Raza er blevet 15 år og i den giftemodene alder, hun er lovet væk til en ung prins og kæmper for at komme udenom.
Hun får et chock da hendes søster der er gift kommer på besøg, gravid og forandret.

På vej til prinsen stikker hun af.

Hun møder senere en mystisk pige der har samme problemer som hende. Sammen tager de ud for at finde den unge mand Lorenzo som Raza så en gang på torvet og straks forelskede sig i.

Men med Prinser, generaler og soldater efter dem,
Vil deres søgen lykkedes?

Det er i hvert fald et stort problem at der er noget anderledes ved Raza og Kawa og de bliver anklaget som hekse, og jagte og eftersøgninger bliver sat igang og det betyder endnu flere forhindringer for Raza og Kawa.



Raza's synsvinkel: Adax0022
Anonym synsvinkel/Kawa: LostHope


71Likes
71Kommentarer
7120Visninger
AA

29. Kawas Synsvinkel- Gensyn

I wonder, what happened to you?

Jeg vidste det godt. Raza ville ikke stole på ham med det samme og det ville sikkert tage tid. Men noget inde i mig sagde at han var okay, og derfor havde vi aftalt at vi ikke ville fortælle hende at han var Len. Han gik under dæknavnet Micheal.
Han sad der på sin hest og holdt to andre heste i deres hovedtøj mens han stift kiggede ned på Raza.

”Næste gang, hvad så med at sende jeres tanker til hinanden og ikke til mig?” sagde han stift og vi frøs. Jeg havde glemt at han også kunne høre de telepotatiske beskeder.Jeg blev revet ud af mine tanker da jeg så bålet var gået ud.

”Raza! Jeg havde jo sagt du skulle holde liv i bålet indtil jeg kom tilbage!” sagde jeg en smule irriteret.
Hun så underligt på mig før hun bare lagde sig ned for at sove. Jeg sukkede og gik hen for at tænde det igen.

”Du kan sætte hestene fri og hvile dig hvis du vil” sagde jeg roligt og jeg mærkede anspændelsen fra Raza da jeg talte til ham. Han nikkede og steg af hesten før han tog udstyret af dem.
Han skulle til at sætte sig ned men kiggede over på mig.
”Ja?” spurgte jeg lidt irriteret og kiggede tilbage på ham.
”Hvad med dig? Skal du ikke sove?” spurgte han venligere end før.
”Jo om lidt” sukkede jeg og han nikkede kort og lagde sig ned. Han havde slået mig engang, nu bekymrede han sig om mig, var det ikke lidt for godt til at være sandt?
Noget tid senere rejste jeg mig forsigtigt og gik hen mod hestene der lå og hvilede sig. De rejste med det samme deres hoveder da jeg kom hen og satte mig ved siden af dem.

”Goddag jeg er Kawa” hviskede jeg til de tre heste. En sort vallak, gråskimmel hoppe og en gylden hoppe.
’Goddag mit navn er Nyx’ svarede den grå og jeg smilede stort til hende.
”Hyggeligt at møde dig” svarede jeg og hun kiggede underligt på mig og skulle til at sige noget da hun blev afbrudt af den gyldne hoppe.
’Kan du forstå os menneske? Og jeg er for resten Gaia’ spurgte hun venligt.
Jeg nikkede og smilede tilbage til hende.
”Ja det kan jeg” smilede jeg.
’Interessant, jeg er Chronos’ sagde den sorte vallak.
Jeg sad oppe resten af natten og talte med hestene, de fortalte mig om ting de havde oplevet. Både gode og dårlige.

Før jeg vidste det var det blevet daggry og jeg kiggede over på Raza og Len. De lå et godt stykke fra hinanden og sov.
Jeg kiggede derefter hen på Chronos der betragtede Len.
”Hvor lang tid har i været sammen?” spurgte jeg og han vendte sit hoved mod mig.
’3 år’ svarede han og jeg nikkede stumt og vendte så hovedet da jeg hørte en vågne. Det lød som Len.
”Jeg finder lidt at spise” sagde jeg til Chronos før jeg rejste mig op og gik af sted ind i skoven for at finde noget at spise.

Jeg kom tilbage for at se Raza også var vågnet og kiggede mistænkeligt på Len. Jeg placerede bærrene på nogle blade før jeg kiggede tilbage på Raza hvis blik ikke havde ændret sig.
”Kawa! Du kunne godt havde sagt hvor du gik hen!” sagde hun hysterisk og jeg grinede let.
”Jamen jeg sagde det jo til Chronos” svarede jeg og hun kiggede dumt på mig.
”Hvem?” spurgte hun.
”Den-sorte-vallak-Chronos” svarede jeg og sørgede for at sige det langsomt og tydeligt. Hun fnøs og kiggede irriteret på mig. Nu var det min tur til at være forvirret. 
”Kawa! Vi kan ikke forstå dyr som du kan!” vrissede hun.
GUD! Det havde jeg glemt!
”He, he, undskyld…” sagde jeg og kiggede ned i jorden.
”Pyt… nårh… hvad skal vi lave i dag?” spurgte hun.
”Vi kunne tage ind i byen, jeg har nogle kapper vi kan bruge” kom det ovre fra Len og vi kiggede på ham og så tilbage på hinanden før vi nikkede.

Vi ankom til byen og steg af hestene for at kigge os omkring på markedet. Det var så lang tid siden jeg sidst havde været her.
Alle disse folk der gik rundt for at handle og bytte. Handelsmænd fra Kina, Indien, Egypten osv. Gik rundt og solgte krydderier.
Vi grinede og havde det rigtig sjovt mens Len bare så ud til at kede sig. Heldigvis havde bedste givet os nogle penge. Men vi havde ikke haft mulighed for at bruge dem da vi måtte skjule os. For Len var penge heller ikke noget problem. Han var general!
Len havde besluttet sig at gå tilbage til hestene for at skjule dem så ingen så os. Men selvfølgelig ikke før han havde købt en kurv brød til os som han tog med tilbage.
Jeg stoppede ved en bod hvor de havde en masse frisk frugt og smilede.
”Raza, kan vi ikke købe noget frugt?” spurgte jeg og hun nikkede.
”Undskyld mig frue? Hvad koster denne kurv med æbler?” spurgte jeg og hun smilede venlig. Et øjeblik mindede hun mig om bedste og jeg kunne se at Raza tænkte det samme.
”10 cover mønter eller 2 sølv mønter” svarede hun og jeg nikkede før jeg trak pengene frem. Lige som jeg skulle til at lægge pengene i hendes hånd rakte en anden hånd ind over mig og dumpede 2 sølvmønter i hånden på hende og jeg hørte en velkendt stemme.

”Jeg betaler for denne unge dame” ud fra personens stemme og arm vidste jeg det var en mand. Men det var ikke Len.
”Det behøver du ikke, men tusind tak” sagde jeg og tog kurven med æbler før jeg bukkede for ham.
”Det var så lidt” jeg frøs. Den stemme! hvorfor havde jeg ikke kunne genkende den? Jiro.
Jeg kiggede langsomt op. Han var blevet højere i den tid jeg havde været væk, men hans blonde hår og brune øjne var der stadig.
Hans brune øjne mødte mine grønne og de udvides med det samme.
”K-Kawa” sagde han og kiggede på mig.
”Jiro…” sagde jeg stille men venligt.
”Hv-” han blev aldrig færdig da et host bag os blev hørt.
”Undskyld men, forstyrrer jeg?” spurgte en ukendt stemme og jeg fór sammen så alle æblerne næsten faldt ud.
”Kawa! Pas lidt på!” hørte jeg Raza stemme sige da hun kom gående med en kurv ferskener.
”Undskyld Raza” sagde jeg smilende. Og hun kiggede bare underligt på mig.
”Jeg er forvirret. Hvem er det Jiro? Kender du hende?” jeg kiggede over og fik øje en ung mand. Han var nok på alder med Jiro og han stod og kiggede på mig med et forvirret ansigtsudtryk.
”Det kan man godt sige” hørte jeg Jiro svare.
”Nårh… jamen, mit navn er Lorenzo hyggeligt at møde dig” præsenterede han sig selv. Jeg kunne mærke Raza stivne ved min side.
”Mit navn er Kawa og dette er Raza” smilede jeg venligt og hun nikkede med et stort smil på ansigtet. Men hans blik gik over til Raza. Det var som om han havde set hende før.
”Så Kawa, hvad laver du her?” hviskede Jiro.
”J-Jeg… øh… jeg…” jeg prøvede at finde det rigtige ord.
”Var du ikke blevet gift? Spurgte han og kiggede underligt på mig selvom man tydeligt kunne mærke hans anspændelse da han sagde ’gift’
”Jeg… nej, jeg er sådan… på en måde, på flugt” der, jeg sagde det. Ingen vej udenom.
”Okay lyder godt Kaw- vent hvad?!” spurgte han lidt for højt så folk kiggede på os og begyndte at hviske.
”Som sagt… vi er på flugt” svarede Raza og jeg kiggede over på hende.
Lorenzos øjne udvidede sig og jeg kunne se han havde mindst 1000 spørgsmål men før han kunne sige noget lød der hove bag os.

”Kawa, Raza” lød Lens kolde stemme og vi vendte os hurtigt om. En buttet mand med blond hår og blå øjne kom ridende ved siden af ham på en brun hest.
”Dette er Jack, han er en af mine loyale vagter” sagde han og kiggede på os. Vi kiggede begge mistænkeligt på manden ved hans side.
”Han vil hjælpe os” fortsatte han hurtigt før han slog blikket over på Lorenzo og Jiro.
”Og, de er?” spurgte han.
”Bare nogle vi mødte, de betalte for vores frugt” smilede jeg blidt og jeg kunne mærke Jiro stivne. Len nikkede og lænede sig ned for at sige noget mere.
”Kawa, de er på vej. Du ved, Ren og han blev kronet for 2 dage siden” hviskede han og jeg nikkede.
”Raza” sagde jeg hurtigt og afbrød hende samtale med Lorenzo, de så ud til at more sig.
Len hjalp mig op på Nyx og før nogle nåede at hjælpe Raza op. Hoppede hun selv op på Gaia. Vi skulle til at ride af sted da vi blev afbrudt.
”Vent! Kawa!” Jiros stemme gentog sig inde i mit hoved. Men det var for sent nu. Vi kunne måske se hinanden en anden gang, men lige nu var det bare umuligt for mig at trække ham med ind i dette som jeg havde rodet mig ud i.
Jeg kunne mærke at Len holdte øje med mig og havde også stirret en del på Jiro da han så mig ved hans side.
Jack red foran og så irriteret ud. Der var noget ved den mand som var mærkeligt. Men alle har deres særheder så jeg lod det ligge.
Undskyld Jiro…
--------------------------
BESKRIVELSER! (nogenlunde)
Raza- Brunt hår og blå øjne
Kawa-Rødt hår og grønne øjne
Len-Brunt hår og turkise øjne
Ren-Brunt hår og næsten sorte øjne
Jiro-Blond hår og brune øjne
Lorenzo-Sort hår og brune øjne
Jack-Buttet mand med blond hår og blå øjne

Heeey! Det blev lidt langt..(og dog!) men jeg er STOLT det er første gang jeg kunne skrive et (ok) lang kap.
1000-tak for at have læst. HEHE! Jeg gik i græske-navne-mode!
IKKE RETTET
Så buddy nu er det din tur!
-Lostie

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...