randersgade


0Likes
0Kommentarer
187Visninger

1. Hjemløshed

 

Jeg er vokset op i indre by (strøget). Der er mange mennesker og især mange hjemløse og tiggere. Der var en dame, der sad og tiggede hver eneste dag og fik ikke en krone. Vi gav hende mad og drikke, men hun gad aldrig og tage imod det. Jeg synes, det er så synd for de mennesker, der er i denne situation.  Selvom der var de her mennesker, elskede jeg alligevel at bo der. Vi boede der i 7 år. I hele mine 15 år har jeg boet 7 steder. Ud af de syv har jeg boet en gang på landet.

Jeg var 7 å,r da vi flyttede fra indre by. Jeg var rasende på min mor og far, fordi vi skulle flytte. De sagde det nok skulle gå, og jeg fandt nogle andre venner. Det eneste jeg tænkte på var hvordan jeg kom væk fra denne forfærdelig del af København, Østerbro. Et halvt år gik, og så så man Nina, Rigmor, Frida og jeg stå udenfor på den hyggeligste villavej og sælge saftevand og vores hjemmelavede kager. Utroligt at nogen gad og købe det, men jeg tror lidt, at det var af medlidenhed. År efter år og mine forældre blev skilt.. igen.  

Vi er nu flyttet til Randersgade min mor, Leon hendes kæreste og mig, og hver dag når jeg skal i skole, ser jeg denne dame, når jeg er på vej is skole. Den stakkels dame på 51 år.  Hun sidder foran kiosken på min gade med sin hund og sin elskede øl. Hun har gråt hår og krøller. Hver gang jeg går forbi hende, kigger hun på mig, som om jeg har gjort hende noget. Noget, der har gjort hende meget sur. Der lugter af øl og urenhed. Jeg forstår det bare ikke. Hun havde alt engang, og nu har hun ingen og ingenting. For 10 år siden havde hun et skønt liv med 2 dejlige børn, som hun elskede over alt på jorden. En helt almindelig torsdag morgen, da børnene skulle i børnehave, skete det. De kom hen på hospitalet, og lægen sagde, at bilen havde ramt for hårdt, og de kunne ikke reddes. Hun var ulykkelig og skræmt. Hun begyndte og drikke lidt mere, end hun plejede, og brugte huslejen på øl. Lidt efter sagde hendes bank, at hun ikke kunne bo i sin dejlige lejlighed på en villavej i Hellerup længere, fordi hun ikke havde betalt husleje i 4,5 måned. Hun havde altid boet i et fint miljø og gode omgivelser. Hun blev chokeret og flyttede hjem til sin storebror, Brian, som har passet på hende altid. 

To år gik  meget vel, indtil Brians venner kom og og skulle holde fest i hans lejlighed. De havde smuglet stoffer ind og spurgte hele tiden, om hun ikke ville prøve, og til sidst prøvede hun, og hun og blev afhængig. I 1 måned havde Brian levet i druk og stoffer, og han kunne ikke holde det ud mere. Hun blev smidt ud og vidste ikke, hvor hun skulle hen.                            

Nu er hun 51 år og har levet på gaden i mange år og har sovet alle steder. Ligefra bænken i parken til den kolde jord ude på gaden. Lidt senere fandt hun nogle andre hjemløse mænd, og de begyndte at gå sammen. Men det varede ikke længe, før de ikke gik sammen mere. Så hun begyndte at føle sig lidt  ensom og besluttede sig derfor at anskaffe sig en lille sort labrador. Den stakkels dame  har levet på gaden i 10 år og har ingen eller noget sted at tage hen. Det eneste, der gør hende glad, er, hvis hun får sin øl og sin sorte labrador.

Min far og hans kæreste, Henriette, blev skilt, og nu er min far og jeg flyttet fra landet og tæt på indre by igen. Vi har det rigtig godt der og håber at blive der i lang tid endnu.

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...