Hvor er han?

Min ven forsvinder.

0Likes
0Kommentarer
242Visninger
AA

2. Hvor er han?

Tiden gik og jeg startede i skole. Alvin og jeg gik på samme skole. Vi lavede ikke noget sammen i skolen, men vi snakkede lidt sammen nogen gange. Men når jeg kom hjem, var Alvin der ikke. En dag spurgte jeg, hvorfor han ikke var hjemme, når jeg var. Vi gik jo på samme skole. Han sagde at  han havde senere fri end mig,  mens han tændte for sin computer. Lidt senere sad vi, som vi plejede inde i det mørke rum og spillede uden at tænke på tiden. 

Vi blev ældre og jeg fik også en computer selv. Jeg blev så glad for den. Endelig noget jeg kunne lave sammen med Alvin. Men den var lidt for tung at slæbe over til Alvin. Alvin gav mig et spil, som han sagde, at vi kunne spille sammen, selvom vi ikke var i samme rum. Jeg blev overvældet  af glæde og vi kunne endelig spille sammen. Senere på dagen sad Alvin og jeg og spillede. Vi lavede ikke andet den dag. Alvin var altid klar til at spille. Han skulle aldrig noget andet eller lave lektier. Han sagde, at det var fikset. Jeg troede ikke helt på det, men jeg gjorde ikke noget. Jeg kunne jo ikke bestemme, at han skulle lave sine lektier. Det var også rart, næsten altid at have en at spille med. 

Tiden gik videre. Jeg så ikke Alvin så meget i skolen. På det tidspunkt kendte jeg en af hans venner. Jeg spurgte ham, om han vidste, om Alvin var i skole. Han svarede nej og sagde, at Alvin ikke kom særlig tit i skole. Han kom kun i skole et par gange om måneden. Jeg gik hjem efter skolen og spurgte Alvin, hvorfor han ikke kom tit i skole. Han sagde, at han havde lært nok. Havde han det? Han gik i 6. klasse, men jeg troede ikke på, at han havde lært nok endnu. Jeg spurgte også hvad hans forældre sagde til det. Han sagde, at han var ligeglad.

En dag hvor jeg ville besøge Alvin, var han ikke hjemme. Hans mor og far sagde, at han ikke var kommet hjem. Jeg fik det samme svar senere. Efterhånden blev jeg lidt bekymret for Alvin. Han kom ikke hjem den dag. Jeg ville se, om han var kommet hjem om aftenen, men jeg så hans far i vinduet snakke med politiet. Jeg gik lydløst hen til vinduet og hørte dem snakke om, at Alvin måske var blevet kidnappet. Han kunne ikke være løbet hjmmefra. Han var jo næsten aldrig ude af huset. Jeg blev straks mere bekymret. Hele natten tænkte jeg: Hvor er Alvin? Hvor er han?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...