Præstøgade

Min barndomshistorie, om alle de ting jeg husker har gjort indtryk på mig og stadig gør.

2Likes
0Kommentarer
324Visninger
AA

3. Naboerne

Vores nabo på tredje er en dreng på min alder og hans mor. Det er dem jeg ikke har det bedste forhold til i verden. Drengen har faktisk gået i min paralelklasse engang, men han skiftede skole. Jeg har leget med ham da jeg var lille, på hans værelse der havde tv og hans mor der kom med pomfritter. Men en lidt uheldig oplevelse hvor mig og en veninde gjorde lidt for meget grin med ham, gør at jeg for alt i verden undgår ham. Ja, jeg ved godt at det er utrolig usympatisk af mig, når det nu nok gik mest ud over ham. Jeg har ikke mødt ham på trapperne i omkring et år.

Hans mor er lidt for sig selv. Hun er, alt efter hvad jeg ved, enemor og kun med det ene barn. Faktisk ved jeg næsten ingenting om hende, ud over at hun ikke lide når dem i lejligheden over hende støvsuger. Hun er ret skræmmende. Råber og kommer hjem sent om aftnerne, nogen gange fuld. Og med en forrygende evne til at kunne vække hele opgangen med råb nede fra gaden, er det svært ikke at prøve at undgå hende. Hun er den type menneske jeg nok mindst vil komme til at blive i fremtiden, og da jeg var meget lille, vidste jeg allerede dengang at sådan ville jeg ikke ende.
Jeg føler meget sympati for drengen og knap så meget for moren. Han kunne have vokset op i et langt bedre hjem.

Så det var min barndomsgade. Bare enhver anden gade på Østerbro, men stadig min gade.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...