Odensegade

Min barndomsgade.

1Likes
1Kommentarer
486Visninger
AA

2. Odensegade

I et lille hyggeligt kvarter midt på Østerbro bor jeg. Her er stille og rart med træer, grønne planter og gamle bygninger. Som en lille grøn plet midt i den store vide verden.

Jeg bor i en stor, dejlig lejlighed og har udsigt over villakvarteret med de grønne, store haver som stråler af sol og sommer. Fra mit vindue kan jeg se det gigantiske grønne kastanjetræ tårne sig op over villaerne, og jeg kan se og høre børnehavebørnene, der går hjem fra deres udflugter med glade miner, mens de snakker og griner med hinanden. Under det store træ, ligner de små myretropper der marcherer hjem til deres lejr i myretuen.

Men selvom man bor i et hyggeligt villakvarter, kan der jo stadig gå rygter. F.eks. går der rygter om den ældre dame i nr. 27. Hun er 94 år og hashsælger, siges det. Underlig type ikke? Og så har hun en hund, som hun har svært ved at passe. Hendes datter prøver at hjælpe. Passer og plejer både hunden, og den ældre dame, for den sags skyld. Ikke fordi det gør den store forskel. For et andet rygte siger at hun slår sin mor. Og det er ikke fordi det vil undre os hvis hun også slår den stakkels hund. Men det er nu ikke kun hendes personlighed og foretagende der vækker opsigt. Hendes udseende, det røde misfarvede hår, det lasede gamle tøj, den krogede gamle stok og selvfølgelig den gøende kamphund, nærmere kendt som dræberhunden. Ja, det er svært at sige, hvad der ikke er galt med den stakkels dame.

Men det er nu ikke kun hende man husker. En anden person kunne f.eks. være Janne med den musikalske mand. Sjove typer efter min mening. Men altid glade, venlige og med på sjov. Janne er skuespiller og har været med i adskillige film. Og lagt stemmer til lidt af hvert. Mikkel spiller på alverdens instrumenter, lige fra bas til tuba. Nå, men man kan roligt sige at de er det top modsatte af den skøre overbo.

Så er der en helt tredje, som I endnu ikke kender noget til. Det er manden, som ingen ved hvem er. Han bor oven over den ældre dame, som forresten hedder Paula, eller Paula Pot som vi kalder hende. Ja altså, hun ved det jo selvfølgelig ikke! for pot betyder jo hash. Nå men ham ser man sjældent gå uden for en dør. Jeg kan kun huske da jeg så ham første gang. Der var han på vej ned i viceværtens kosteskab af en eller anden uforklarlig grund (Det skal lige siges at kosteskabet er på størrelse med et meget lille køleskab). Mystisk ikke? Men ham er der ingen der rigtig kender, og gud må vide om der er nogle der kommer til det. 

Der er en sidste vigtig person, I skal kende. Vigtig, er måske lidt overdrevet, men her er hun: Den alt for fortabte prinsesse på fjerde. Men efter som det er et meget langt navn, ville jeg nøjes med at kalde hende det hun hedder, nemlig Doris. Doris bor på fjerde sal, og er enke. Hun er lidt af en særling. Høj, tynd, med noget underligt tøj. Lyselilla kjoler med violette og grønne små blomster på. Nogle dage står hun i sit vindue med sit lille lyserøde tørklæde fuld af pailletter og vifter så ihærdigt med det, at der kommer en regn af små lyserøde og lilla glimtende dimser. Samtidig med det begynder hun at hvine "Åh min skønne prins, kom og red mig. Jeg har ventet længe, men vil vente på dig for evigt !". Ja, jeg ved ikke rigtig, hvad der går af hende. Men folk i ejendommen siger, at hun venter på sin forlovede, som døde i en trafikulykke for mange år siden. Men det sidste har hun nok ikke lige fået fat i... For Doris og vores andres skyld håber jeg, at en ridder en dag vil komme riddende forbi, høre hende, trave op på fjerde sal, og til sidst tage hende med sig ud i den store verden. Men om det kommer til at ske, er selvfølgelig ingen der ved. 

Nu tror jeg vil slutte min fortælling om Odensegade. Jeg håber ikke I blev alt for rystede, for så vil I ikke vide, hvem den gamle Paula forhandler sin pot med. Har i nogensinde undret jer over hvor jeres forældre bliver af om aftenen? Ja i kunne jo tage et smut forbi Paula Pot, så finder i nok ud af det. Nå men vi ses! Jeg smutter for denne gang, i håb om at Doris finder sin drømmefyr, Manden på tredje får sig en hobby, hashsælgeren får noget hjælp til at komme ud af sine dårlige vaner, datteren vil prøve at lade være med at slå, lige meget hvor fristende det så end kunne være, at Janne og hendes mand fortsætter deres lykkelige glade liv og til sidst og ikke mindst, at du har nydt historien om min barndomsgade.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...