Sommerhuset

Der boede en ond heks i gården. Hun kunne ikke lide børn. En aften besluttede min veninde og jeg at finde en sommerhusbusk, nær heksens hus. Men heksen kom hjem....

2Likes
2Kommentarer
390Visninger
AA

1. Prolog - Heksen

Heksen boede nede i enden af gården i "De fortabte sjæles dal", som min gode veninde Paula og jeg havde navngivet den. 

Hun var en ond og grum ældre dame, på omkring de tres, med runde briller og musefarvet leverpostejshår i en kedelig frisure, som man egentlig ikke helt kunne bestemme om var pagehår eller halvlangt eller måske noget helt tredje.

hun gik altid rundt nede for sit vindue med en snavset slåbrok og gamle sure slippers på, og ordnede potterne omkring sin bænk med de usmagelige blomster-krystaldekorationer.

Heksen var sådan en type som nærmest strålede af had overfor os børn. Hvis ikke det var fordi vi larmede, så var det fordi vi spillede med en "farlig" bold, som kunne ramme hendes smukke dekorationer og knuse dem. og hvis vi heller ingen bold havde, men bare gik en tur med vores fine dukkevogne, var det simpelthen vores eksistens hun ikke kunne døje.

hun boede på første sal lige over sin elskede bænk. Når hun ikke var ude for at sætte nye små figurer ned i potteplanterne stod hun oppe i sit køkkenvindue, og lurede omme bag de falmede blomstrede halvgardiner. 

Der var en nedgang til ejendommens cykelkælder lige ved siden af bænken. Hvis man i et modigt øjeblik nærmede sig nedgangen, og måske endda løb derned og gemte sig i gemmeleg,  var der ballade. Hun kom halvt snigende, halvt trampende, som om hun ikke rigtig vidste om hun skulle skræmme en væk eller pludselig dukke op bagved en ned af køkkentrappen, og hvis man ikke nåede væk fik man den største skideballe. Det var SIMPELTHEN ikke godt nok! Havde ens forældre overhovedet ikke opdraget en? Kunne man ikke forstå i sit lille snottede hoved, at cykelkælderen var ejendommens, og ikke et sted for voldsomt larmende børn?  Og alt dette blev blæst ind i hovedet på en samtidig med at hendes kost blev svinget hidsigt op og ned og nær ramte en.

Når man endelig slap ud af hendes klør, havde man en rigtig god historie at fortælle. Selvfølgelig blev den lige tænkt igennem og peppet en del op inde i hovedet inden man løb hen til de andre som havde gemt sig nede ved "Skraldedalen" hvordan heksen næsten havde flået ens hoved af med sin kost, og hvordan man tappert og køligt havde givet hende igen indtil hun forsvandt op af trappen bag sit gardin.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...