Sommerhuset

Der boede en ond heks i gården. Hun kunne ikke lide børn. En aften besluttede min veninde og jeg at finde en sommerhusbusk, nær heksens hus. Men heksen kom hjem....

2Likes
2Kommentarer
442Visninger
AA

2. En sommeraften

Paula og jeg sad som sædvanlig inde på hendes rodede værelse, som var så eventyrligt. Der var små fine og finurlige ting overalt hvor man kiggede hen. I en æske på hendes overbedækkede skrivebord lå en lille alfefigur i en seng af blade. Ved siden af æsken stod et badekar, med vand og en mikroskopisk klovnefisk i. Men denne aften var anderledes end andre. En lun brise sneg sig ind af vinduet, det var lyst endnu, selvom vi havde spist aftensmad, og en solsort kvidrede oppe på taget. Det var den første sommeraften, og vi blev enige om at vi i stedet for at lege med nogle af hendes tusind ting, ville gå ud i gården, og finde på noget at lave.

Vi havde længe gået og tænkt på at finde et sommerhus i gården, nu hvor det snart blev sommer og vi skulle have vores dukker med på et feriested. Et sommerhus var en oplagt ide, når vi nu allerede havde et helårshus. Vores helårshus var en dejlig lysegrøn busk i gården, med et hulrum så vi kunne gå oprejst derinde. Desuden havde det den fordel, at det lå lige op af sandkassen, altså bageren, det sted vi lavede sandkager. 

Vi trissede lidt rundt og undersøgte og vurderede diverse buske, men ingen havde den rigtige størrelse. "Svanepasset" en bøgehæk, var alt for lav, og det store krat ved "Rundkørslen" havde intet hulrum.

Vi tænkte ikke engang på at tjekke "De fortabte sjæles dal", men eftersom ingen steder i gården havde en rigtig god sommerhusbusk, gik vi langsomt derhen. Først tjekkede vi om heksen lurede bag sine gardiner, men kysten var klar. Det første vi så da vi kom om hjørnet og officielt var i "De fortabte sjæles dal" var det perfekte sommerhus. Vi løb hujende derhen og glemte hurtigt alt om heksen og hendes skulende blikke.

Vi var i gang med at feje inde i busken, da jeg fik øje på to rigtig flotte potteplanter. De stod lige ved cykelkældernedgangen. Dem skulle vi selvfølgelig have som pynt til vores nyerhvervede sommerhus. Bærende på den ene af de tunge potter faldt Paulas øjne på nogle små havenisser. De var da ikke til at stå for, de skulle ind i sommerhuset og sprede glæde.

Lige pludselig imens vi gjorde de sidste ting færdige, hørte vi en stemme der i et højt tonefald sagde: "nåh så det er jer der har stjålet mine planter."

Vi kiggede hurtigt på hinanden og Paulas ansigtsudtryk er jeg sikker på, var et spejlbillede af mit. Pludselig forståelse for hvad vi havde gjort. Vi kravlede ud af sommerhuset og fandt os selv stående foran selveste heksen. Hun havde været ude, så hun havde ikke sin slåbrok på. I stedet var hun iført en umoderne lyserød bluse med en mærkelig udskæring og en blå nederdel.

"Nåh?" Nærmest spyttede hun. "Hvad er jeres forklaring? Nej vent, jeg vil egentlig slet ikke høre nogle af jeres løgnagtige undskyldninger." Men jeg brød alligevel ind, og sagde at vi jo bare havde lånt potterne, og at vi ville sætte dem tilbage og at vi ikke vidste at de ikke måtte blive flyttet. Hun skulede ned på os. "Du er fuld af løgne. Dine forældre har ikke lært dig høflighed og manerer, derfor tager du andre folks ting, og er ligeglad med at det ikke er dine egne." Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre så jeg prøvede en gang til: "vi lover aldrig at tage dem igen. Vi tog dem kun fordi vi synes at de er så flotte." Jeg prøvede at give hende hundeøjne blikket, men det så bare ud til at irritere hende yderligere. 

"Hvad er jeres forældres nummer?" Spurgte hun.

Paula kiggede grædefærdig på mig. Hendes blik sagde: "Hvad gør vi nu?"                                          Jeg svarede heksen at jeg ikke kunne huske nummeret, hvilket faktisk var rigtigt. 

Hun så ikke ud til at ville give sig, men til sidst var det som om hun sukkede et "gå".

Da vi stakåndede kom tilbage til vores køkkentrappe, aftalte vi at sende heksen et anonymt brev og fortælle hende hvor ond hun var, senere på sommeren. 

(Vi fandt desværre aldrig ud af hendes adresse)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...