Dú min brændende længsel

Hvis jeg fik chancen, ville jeg gøre det om. Lade alle andres meninger, være et lille gyldigt punkt i et sort hul - som formeneligt også ville være et sort hul. Jeg tog en chance, som pigen ville have stoppet. Én ting jeg kan være glad for, millioner af andre ting jeg fortryder. Lad os bare sige 1 ud af en million ting har jeg faktisk gjort rigtigt.
Du står dér. Så smuk og yndig. Så elegant og værdig. Helt dig selv. Din gamle slidte adidas trøje, som jeg egentligt ikke har været så vild med, plafrer lidt i den kolde luft. Dine lyse demin bukser, som hænger lidt, foldes ned ved ankel, og sidder perfekt. Dine utrolige slidte mørkeblå eller næsten grå nu, converse sko, står i noget lorte brunt mudder, fra gårdagens stormvejr. Dit mørke brune perfekte sat hår, som bare ligger i overflod af ID voks, fuldender din stil. Og så dit smil der stadig skærer igennem huden på mig, hver eneste gang du spænder lidt i mundvigen, og sender det mest fantastiske smil.

- Intet er opdigtet.

0Likes
0Kommentarer
145Visninger
AA

2. Halvårs dag

 

Halvårs dag - 20/04-12 - 20/10-12   Der er gået et halvt år i dag. Fuck alting. Hvad sker der. Se dig selv. Hvad sker der? Jeg er så fucking knust inderligt. Jeg ville ønske at jeg kunne flytte væk, væk fra alting. Hvad tænkte jeg  på. Vi faldt ikke bare væk fra hinanden. Du skubber mig væk. Du vil ikke have mig i dit liv, det er klart. Jeg skal nok hjælpe dig. Jeg vil væk. Jeg vil væk. Det føles som som jeg er brudt sammen psykiske. Mit fysiske er heller ikke særlig kønt, og velopbevaret. Simone havde ret. Jeg savner dig ikke. Jeg savner den gamle dig. Jeg håber du selv kan se det. For se på dig selv. Du er en helt anden. Den type jeg var så glad for, at du ikke var. Men kan godt se at jeg var alt for glad. Jeg udnyttede ikke at jeg havde en ven, som virkelig var der. Havde aldrig trodet at jeg ville miste dig. Men alligevel heller ikke at jeg ville have beholdt dig. For jeg tænkte slet ikke. Ikke på hvad der ville ske i fremtiden. Heller ikke om blot få dage. Jeg var helt holdt op med at tænke, for det var som om, at jeg bare sagde mine tanke højt til dig. Som om du var mine tanker, og du hjalp mig, og fik mig til at komme til fornuft. Du fik mig til at føle, som om der ingen problemer var. Det var også for perfekt. Alt for perfekt. Dig en virkelig lækker dreng, som var så helvedes dejlig og sød mod mig. Ville kun have mig, og ingen andre. Hvordan ville jeg selv kunne tro det, blot dagen før. Jeg troede du ville have en helt anden klasse. Stadiet over mig. Det ville du jo også på en måde. Du fik mig trukket op. Det var dig der holdt mig oppe. Hold mig i live. Fik mig til at føle mig flot. Bare føle mig specielt. Lige nu føler jeg intet. Kun smerten får mig til at skrive. Jeg lider. Kan du se det? Du har ændret dig så meget. Jeg er ikke i tvivl om hvor meget. Og nu er jeg godt klar over, at den gamle dig, aldrig kommer igen.   Du var så speciel. Du var så fantastisk. Du var så magisk. Du gjorde alt perfekt. Du var perfekt. Hvordan ville jeg kunne tro, at det ville holde evigt. Det var alt for perfekt, til at være sandt. Jeg havde altid trodet, at du var, som du er nu. Jeg troede du var den klammeste, drenge-bitch nogensinde. Men det var du ikke. Langt fra. Du var så dejlig. Og jeg mener hver et ord jeg har sagt og skrevet til dig. Hvad skete der. Hvordan kan noget, ændre dig så meget. Kan ikke rigtigt se hvad jeg skriver. Mine øjne drukner i tårer. Du ved hvor svag jeg er. Svagpisser #1. Jeg holder til intet. Jeg har brug for hjælp. Brug for nogen at snakke med. Men der er absolut ingen. Før havde jeg dig, som jeg virkelig havde tillid til dig. På en måde ville jeg ønske, at jeg havde fortalt dig alting, for rent faktisk at have fortalt det til nogen. Men nu er jeg sikker på 100% på at jeg aldrig vil fortælle det videre. Måske derfor jeg går psykisk ned. Jeg tænker for meget. Jeg handler for lidt. Måske dur' jeg bare ikke. Jeg gør alt for at virke perfekt. Jeg prøver i hvert fald. Jeg går med næsten intet makeup, fordi jeg ved du kan lide naturlige piger. Jeg gir' så fucking meget af mig selv, hver gang jeg får chancen, at jeg kaster blod op. Jeg prøver at være mig selv, og ikke lytte til andre. Jeg prøver at være den person, som alle folk ville ønske. Men det er jeg ikke. Jeg er intet. Jeg har ingen. Men jeg vil heller ikke have nogen. Jeg har bare brug for hjælp. Inderst inde. Men jeg vil ikke, nogen-nogen-nogen-nogen...... sinde kunne fortælle nogen om noget igen. For de ender altid med at svigte mig, på en eller anden måde. Det går fucking ondt. Jeg ville ønske jeg bare kunne holde mig for mig selv. Bare være emo. Ingen turde nærme sig.Jeg ved ikke hvor jeg vil hen, med det her. Det er underligt.  Jeg er underlig. Så fyldt med problemer. Jeg vil bare ud med det. Selvom jeg godt ved at du aldrig nogensinde læser det her.   Jeg tog en fucking chance, som jeg bare ikke burde have taget. Du hader mig sikkert. Synes jeg er skide underlig, og idiotisk. Og det er okay. For det ved jeg at jeg er, du har grund til det. Hver gang jeg undskylder, undskylder jeg for alt. Jeg er så ked af at jeg har gjort. Jeg ville ønske at jeg var perfekt i dine øjne. Jeg kunne være din ven. Du skriver ikke engang hjerter til mig mere, selvom et enkelt hjerte kun betyder ven for dig. Er jeg ikke engang din ven. Jeg er en vandskabning der bare skal brænde op i helvede. Jeg har ikke fortjent dig på nogen måder. Jeg vil bare gerne vise dig, at jeg også kan. Kan leve op til dine krav til at være din ven. Jeg føler mig så dum hver gang du ikke svarer mig. Og det er jeg også. Jeg er så dum. Jeg fortjener intet og ingen. Inderst inde har jeg kun ét ønske. At jeg kunne få dig tilbage igen, gode gamle dage igen, før hende den nye startede. Hun er jo også så pisse lækker, gode store bryster, stor dejlig røv, smuk og naturlig, alt det jeg netop ikke er. Alle kan jo lide hende, hun kan få hvem hun vil have, og så vil hun selvfølgelig have dig. Kan på ingen måde konkurrerer mod hende, hun har vundet på forhånd, tror da på at hun er den eneste du vil have, for du kan jo rent faktisk få hende. Gudekrop, smuk og sikkert også intelligent. Jeg er jaloux på hende.   Salt er det eneste jeg kan smage lige nu. Salt overalt. Du er jo pisse ligeglad. Tænk at der kunne være så meget, over den lille samtale på facebook. Jeg havde på en eller anden måde håbet på, at den dag i dag, ville vi være venner igen, for vi plejer altid at blive venner igen, selvom jeg godt kan se, at denne gang ikke er som de andre. Vi kommer aldrig til at snakke igen, det er rigtigt. Alt er tabt. Alt er forbi. Saltvandet svier i mine sår. Jeg er skide underlig. Du vil ikke kender underlige mennesker. Det ved jeg. Hvordan kunne du sætte de her ord sammen. "Omg" og "Okay" i en enkel sætning. Det er ikke engang en helsætning. Min næse gør ondt.   Jeg savner dig. Vil gøre alt i verden for at se dig lige nu, og jeg mener det virkeligt. Uden dig giver ingenting mening. Jeg er splittet, og jeg er forvirret.   Kram.   
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...