Catch Me If You Can.

Jeg er i en del problemer.
Jeg har provokeret en bandeleder, og nu ønsker de mig død.
Panserne er efter mig.

Men, ja som om de kan få fat i mig. Jeg er mig.
Jeg er god til det jeg gør.
Jeg er usynlig.
Jeg er Chase Morgan.


19Likes
27Kommentarer
2075Visninger
AA

7. 6. Så er det UD!

Med armene beskytter jeg hovedet for regnen af glasskår. Jeg hører endnu et skud, og ruller til side. Glasskårene borer sig ind i min arm, og en kugle rammer gulvet, der hvor mit hoved havde været for to sekunder siden.

Hurtigt kommer jeg på benene igen, og trods smerten, styrter jeg ud i gangen. Jeg falder flere gange på trappen, men kommer til sidst op. Linn står i døren, og ser bleg ud. Er det slet ikke faldet hende ind at løbe? Jeg griber fat om hendes håndled, og hiver hende ind på værelset. Jeg står lidt, hvor jeg bare ligger vægten fra den ene fod over til den anden, mens jeg overvejer flugtmuligheder.

Mit blik falder på vinduet, og jeg er hurtigt henne ved det. Mine blodige hænder pletter den hvide vinduesramme, mens jeg river og slider, for at få åbnet det dumme vindue!

"Hvordan fanden åbner man det her åndsvage vindue?!" Siger jeg vredt.

"Det kan man ikke." Mumler hun.

Jeg sukker højlydt, og vender mig om. Med rynket pande kigger jeg rundt i værelset. Noget hårdt. Nooogeet håårdt.

LAMPE!

Jeg løber gennem værelset, griber lampen på natbordet, og tyrer den mod vinduet. Lampen ryger lige igennem vinduet, og ruden smadres. Jeg tager fat i Linn, og skubber hende mod vinduet. Hun stritter imod.

"Linn, stop det der pis!" Hvæser jeg, og skubber hårdt til hende. Jeg hører døren bliver skubbet op, og jeg løfter Linn, og næsten kaster hende ud af vinduet. Ligesom i tegnefilm. Hun når kun lige at komme med en lille pivende lyd, før jeg kan høre at hun lander.

Jeg vender mig mod manden, som vidst nok også var ham, der prøvede at skyde mig. Han har stadig pistolen i hånden. Jeg kigger ondt på ham.

"Hold dig væk." Væser jeg.

Han griner, og trækker sin pistol.

"Længe siden knægt." Siger han, og sigter på mig med sin pistol.

"Tjo, ja. Var i begyndt at savne mig." Siger jeg flabet.

Han smiler ondt, og rykker lidt på hovedet, så man kan se øjet der er tatoveret i panden på ham.
Med det onde smil klistret på, sigter han koncentreret mig, spænder hanen, og trykker på aftrækkeren. Jeg når kun lige at springe til side. Bogstaveligt. Kuglen suser lige forbi mit øre. Der går ikke lang tid, før kuglen igen suser mod mit ansigt, og jeg ruller til side. Jeg sværger, kuglen var så tæt på at ramme, at hvis jeg havde været ét millisekund langsommere, ville mit hoved være blevet gennemboret.

Igen sigter han mod mig, braget lyder, og jeg bliver helt skildøjet, af at holde øje med kuglen, der i øjeblikket suser mod mit ansigt. Alt går utroligt langsomt, og alligevel kan det ikke gå hurtigt nok. Mit hjerte hamrer afsted, og jeg er ret sikker på at man kan høre det. Men lad os håbe man ikke kan. Igen når jeg kun lige at springe til side, men jeg ender med at stå et rigtig skidt sted.

Mellem sengen og skabet, hvor jeg ikke kan komme nogen vejne.

Hvem end der er deroppe, hvis der er nogen... Skiderik.

Jeg dukker mig, da braget lyder. Nu skal jeg være hurtig. Lynhurtigt dykker min hånd ned i min sok, og jeg tager godt fast omkring kniven. Rejser mig. Samler kræfter. Kaster.

Kniven borer sig ind i den arm, manden har pistolen i, og han taber den med et hyl. Altså ikke armen. Selvom det ville gøre mig så lykkelig. Nej, han taber pistolen. Jeg suser hen til ham, og samler pistolen op. Det er svært, da han er begyndt at slå og sparke. Han får fat i min trøje, og hiver mig op med sin raske arm. Hans blik er ondt og hadefuldt. Før han når at gøre noget, sætter jeg pistolen mod hans pande, hvilket får ham til at fryse på stedet. Kujon.

Jeg vrider mig fri af hans greb, og samler kniven op, som nu ligger, smurt ind i blod, på gulvet. Du tænker måske at det er gået lidt for nemt for mig? Syntes du virkelig? Nå, men det er ikke en skid nemt, bare så du ved det! Mens jeg sigter mod hans hoved, går jeg om bag ham, og bakker over mod vinduet. Han skal til at vende sig om, og kigge, men fryser på stedet, da jeg snerrer arrigt.

Langsomt og forsigtigt, mens jeg stadig sigter på mandens hoved, kravler jeg op i vindueskarmen. Kniven er i mit ærme. Skal jeg skyde ham? Hvorfor jeg ikke bare gør det? Ja, det ville være nemmest, men jeg har sgu da forhelvede en samvittighed præcis som dig!
Istedet for hovedet, sigter jeg mod hans ben, spænder hanen og skyder.

BANG, HYL.

Sådan lyder det, da jeg hopper ud af vinduet, og suser ned mod jorden. Jeg lander overraskende blødt, men jord kan ikke skrige, så jeg går ud fra at jeg må være landet på Linn.

"Forhelvede Linn, hvorfor fanden er du her stadig?!" Hvisker jeg hidsigt, mens jeg rejser mig op, og hiver hende med.

Da hun ikke svarer, sukker jeg irriteret.

"Har i en bil?" Spørger jeg.

"Ja, hvorfor?" Hendes pande får en let rynket. Jeg ignorere hendes spørgende øjne, og kigger istedet rundt efter bilen.

"Hvor?"

"Garagen."

"Hvor?" Spørger jeg igen. Hun peger mod højre.

Jeg tager fat i hende, og trækker hende med mod garagen. Hurtigt griber jeg fat i døren, og hiver i den. Låst. Jeg bander lavmældt.

Linn stiller sig på tæer, og tager noget, der ligger over hovedet på os. En nøgle. Hun stikker den ind i låsen, og der går ikke længe før vi er inde i garagen, ved en rød skrammelkasse af en bil.

"Bilnøgler." Jeg kigger på hende, og hun går over til et lille skab, åbner det, og trækker nøglerne ud. Jeg holder hånden op, og hun kaster dem over til mig. Hurtigt låser jeg bilen op, og sætter mig ind på førersædet, mens Linn sætter sig ind på sædet ved siden af.

Jeg stikker nøglen i tændningen, og drejer den. Bilen kommer med en underlig lyd, der nærmest lyder som et host, og begynder så at brumme.

"Har du kørt bil før?" Hører jeg ovre fra det andet sæde.

"Næ." Hun ser lidt usikker ud, men siger intet.

"Hvordan åbner man garagedøren?" Spørger jeg. Hun peger på en knap, på bilnøglerne, og jeg trykker på den. Irriterende langsomt åbner garagedøren. Jeg hiver i gearstangen, og trykker på speederen, så bilen bakker bagud, selvom garagedøren kun er halvt oppe. Bilen bakker bagud, og lige ind i garagedøren, så den knækker, og vi kan nu komme helt ud. Mændene er allerede ude, og begynder at skyde på bilen. Jeg bakker hurtigt ud, og prøver at køre nogen af dem ned. Da det ikke lykkes, tramper jeg på speederen, og vi suser slingrende afsted.

Gadelygterne kaster et svagt lys på vejen, mens vi suser gennem gaderne. Det undrer mig at ingen er kommet ud af deres huse, eller i det mindste kigget ud af vinduet, for at se hvor larmen kommer fra. Så er der i hvert fald ikke nogen der opdager noget, før imorgen. Ja, imorgen bliver der ballade. Men imorgen er vi væk.

Der går ikke lang tid, før jeg kan se dem i bakspejlet. De sidder på deres enorme motorcykler, og kører helt oppe i røven på os. Jeg trykker hårdere på speederen, som om det vil hjælpe, og strammer grebet om rattet. Jeg er virkelig ukoncentreret, fordi der kører en eller anden sang i baggrunden, fordi radioen er tændt. Lige da jeg skal til at række ud, for at slukke den, suser en kugle ind i den, og ødelægger den helt. Sådan kan man også gøre det.

"Duk dig." Siger jeg til Linn, og hun krummer sig helt samme i sædet, så ryglænet nærmest virker som en mur, mellem hende og de kugler, der i øjeblikket hamrer ind i bilen. Jeg dukker mig også, men jeg skal også holde øje med vejen, så jeg sidder nok og ligner en idiot. Da en kugle suser forbi, lige over Linn 's hoved, tager jeg pistolen frem.

"Hold rattet!" Råber jeg.

Hun ser forvirret på mig, men tager hurtigt fat i rattet, da jeg slipper det. Min fod trykker stadig hårdt ned på pedalen, da jeg ruller vinduet ned. Jeg kravler halvt ud af vinduet. Begge mine arme, og halvdelen af min overkrop er ude af vinduet, jeg sidder på knæ, omvendt på sædet, mens min venstre fod stadig er på pedalen. Du har aldrig set vanvittigere kørsel. Jeg kniber det ene øje i, og sigter mod den mand der kører tættest på bilen. Braget fra pistolen lyder, men jeg rammer ikke, og jeg når kun lige at komme ind i bilen igen. Et sekund langsommere, og jeg ville have fået blæst knoppen af.
Den hovedløse bilist.

Igen læner jeg mig ud af vinduet, og skyder, og ser til mit held, en af dem lave et spjæt med benet, for derefter at give et hyl fra sig. Jeg skyder igen, istedet for at trække mig ind i bilen.

Endnu et skrig lyder, men det kommer ikke fra dem bag os. Jeg trækker mig hurtigt ind i bilen, så hurtigt at jeg hamrer hovedet ind i døren. Jeg vender mig hurtigt om, og frygten for at de har ramt hende vokser, men til min lettelse er hun ikke blevet ramt. Men hvad skriger hun så af?

"FILIP!" Skriger hun højt, og jeg kigger på vejen, hvor et træ suser imod os. Jeg tager fat i rattet, og rykker det hårdt mod højre. Bilen drejer så skarpt, at den vipper. Hårdt rykker jeg rattet mod venstre, for at få den til at stå normalt. Vi slingrer kraftigt, men får så bilen til at køre lige. Vi er allerede kommet ud af byen, og kører et ret tomt sted. Rundt om vejen, er der marker, og intet andet. Men motorcykel mændene er stadig næsten helt oppe i røven på os.

Igen sigter jeg mod dem, men denne gang nøjes jeg med at stikke armen ud af vinduet. Jeg trykker, men pistolen siger bare klik, og ellers sker der ikke en skid. Jeg bander højlydt, og kaster pistolen ud af vinduet, i håb om at den rammer en af motorcykel mændene i fjæset. Og det gør den. Jeg ville grine højt, hvis det nu ikke var sådan, at vi blev jagtet af en eller anden psyko bande. Som jeg i øvrigt heller ikke kan lide.

Jeg vender opmærksomheden mod vejen igen, men der er det allerede for sent. Bilen suser mod et træ, der står i vejkanten. Jeg får kun lige drejet nok til, at bilen rammer træet med siden først. Der er alligevel kræft nok, til at slynge bilen over på den anden side af vejen, hvor den vælter, og ruller, ja ruller, ned på marken. Jeg bliver slynget rundt, da jeg ikke har sele på, og får en del glasskår i hovedet, da forruden smadres. Jeg ryger, for anden gang i dag, ind i bevidstløshedens mørke, da et eller andet rammer mit hoved...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...