Catch Me If You Can.

Jeg er i en del problemer.
Jeg har provokeret en bandeleder, og nu ønsker de mig død.
Panserne er efter mig.

Men, ja som om de kan få fat i mig. Jeg er mig.
Jeg er god til det jeg gør.
Jeg er usynlig.
Jeg er Chase Morgan.


19Likes
27Kommentarer
2044Visninger
AA

11. 10. Haro.

Jeg kigger først forbløffet på manden, som faktisk ikke er andet end en dreng. En stor dreng.

Vreden skyller lige så pludseligt op i mig, over denne dreng. Jeg lader kniven falde, og han tror i nogle få sekunder at han er i sikkerhed. Men kun meget få sekunder. Jeg griber fat i hans hals og klemmer til med alle mine kræfter. Han kommer med en rallende lyd, og fægter med armene.

Jeg kan mærke at en person bag mig hiver i mig, men det er med så lidt kraft at det kun kan være Linn. Hvorfor lader hun mig ikke dræbe ham?!

Selvom hun ikke er så stærk, fjerner jeg kniven fra drengens hals, og lader hende hjælpe mig op og stå. Hun slipper mig, og kigger taknemmeligt på mig. Jeg er bare sur.

Drengen som ligger på jorden, er ikke andet end et par år ældre end os. Hans hår er mørkt og hans øjne er blå. Han ligner sig selv, bare større.

 

"Jeg lover det." Sagde han med et stort smil. Jeg havde aldrig mødt nogen med så højt et humør og så smilende øjne. Trods hans fortid var han glad. Han var min komplette modsætning. Hans blå øjne var glade og muntre, i modsætning til mine grå, som mindede om de værste tordenskyer. Han var den eneste jeg kunne stole på.

 

.....

 

Jeg knyttede mine hænder hårdt. Han havde lovet det, men svigtede mig alligevel i sidste ende. For at redde sit eget fucking liv!
"Jeg er ked af det, Chase."
 Der blev jeg overbevist om at man ikke kan stole på nogen.

 

.....

 

Haro kigger på mig. Som om han ikke kan huske hvad han har gjort. Som om han regner med at jeg har tilgivet ham? Næ nej. Jeg har ventet på at møde ham igen, så jeg kunne give ham hvad han havde fortjent! Men selvfølgelig ville Linn ikke have det, så den nar lever i dette øjeblik.

"Chase, kan du ikke huske mig?" Spørger han forvirret.

Jeg snerrer lavt af ham. NAR NAR NAR NAR NAR NAR NAR...

Linn kigger forvirret på mig.

"Chase?" Spørger hun. Ja, ups.

Jeg kigger på hende.

"Lad være med at se så overrasket ud. Jeg lyver om så meget." Siger jeg muggent. Ja, hvad fanden skulle jeg ellers sige?

Drengen kigger på mig. Hov ja, jeg skal lige sige til jer, at han hedder Haro. Haro hundehoved. Okay, han hedder ikke hundehoved, men han er et hundehoved, så det passer vel meget fint, ikke? Jeg kan faktisk godt lide hunde, så det er nok nærmere en fornærmelse for hundene. Jeg undskylder mange gange til jer, hunde. Haro hummerrøv.

Haro glor stadig på mig som om jeg er sindsyg.

"Kan du ikke huske mig?" Spørger han forvirret.

Jeg skal lige til at overfalde ham igen, da jeg mærker en hånd på min arm. Istedet står jeg bare og knurrer lavmældt.

"Chase?" Spørger han. Jeg glor ondt på ham.

"Kom Linn, vi skal videre." Siger jeg, som om Haro overhovedet ikke er der. Jeg tager fat i hendes håndled, og begynder at slæbe hende afsted. Jeg kan sagtens mærke at hun gør modstand, men jeg ignorere det. Hun vrider sig ud af mit greb, og kigger på Haro.

"Vil du med?" Spørger hun.

...

....

.....

......

.......

UNDSKYLD HVAD?!

Jeg står og ryster af vrede, mens Haro smiler lidt for venligt til Linn.

"Ja, det vil jeg da gerne."

"DET MÅ DU IKKE!" Skråler jeg højlydt.

Linn vender sig om mod mig.

"Kom nu Chase." Man kan tydeligt høre hvor underligt hun syntes det er at sige Chase, da hun hele tiden har troet at jeg hedder Filip. Ikke nogen vigtig detalje...

Jeg er så vred, at jeg er ved at tilføje Linn på min 'kan-ikke-lide-liste'. Jeg knytter hænderne hårdt, og pruster vredt. Begynder så at gå. Jeg hører skridt bag mig, og ved at de begge er lige bag mig. Vi går et stykke tid i tavshed. Jeg trækker min kniv, og vender mig om. Selvom Haro er et hoved højere end mig, er han mindre skræmmende end Linn.

Jeg griber fat i hans krave, og tvinger hans ansigt ned til mit. Kniven presser jeg mod hans strube.

"Hør her. Nu er du med mig, forstået? Du gør hvad jeg siger. Følger mine regler. Og hvis du ikke gør det, skal jeg nok sørge for at du vil fortryde det." Mumler jeg koldt. Kniven presser jeg en smule hårdere mod hans hals, så en lille strime blod løber ned af hans hals. Som en påmindelse om at jeg kan og vil gøre det, hvis han ikke gør hvad jeg siger.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...