Min bedste ven er en vampyr!!

Historien handler om en pige der hedder Sasha. Hun starter på en skole med en masse overnaturlige væsner. Hun møder en pige der hedder Bella. Men Bella hun er jo også overnaturlig................

0Likes
0Kommentarer
223Visninger
AA

1. Skolen

Hej jeg hedder Sasha, og jeg er 13 år. Jeg skal starte i 7 klasse på en ny skole med en masse overnaturlige væsner. Nu skal jeg i skole for første gang . Jeg glæder mig rigtig meget. Da jeg kom hen på skolen fandt jeg mit skab. Ved siden af mit skab stod en anden pige. "Hej" sagde jeg. Hun stirrede lidt på mig. Da hun havde stirret på mig i et stykke tid bemærkede jeg at hendes øjne var gyldne. Ikke normal gyldne men virkelig stærke farver. "Hvad for et overnaturligt væsen er du?" spurgte jeg. Endelig svarede hun "Jeg er en vampyr". "Hvad hedder du?" spurgte jeg. Hun svarede  hurtigt: "Bella". Så var hun væk på et sekund. Jeg gik ind i min klasse. Da jeg kom ind i klassen så jeg Bella stå og snakke med nogen andre piger fra klassen. Jeg gik hen imod hende. Da jeg var henne ved hende prikkede jeg til hende. Da hun så mig spurgte hun mig "Hvem er du?". Som om hun ikke kendte mig. Da læren kom ind satte alle sig ned. Jeg var den eneste der ikke satte sig ned. "Hvorfor sætter i alle sammen jer ned?". Ingen svarede som om de ikke havde hørt mig. Fordi jeg havde jo overhovdet ikke set at læren var kommet. Jeg kiggede på læren, og så lagde jeg mærke til at hun var en heks. Hun råbte med en hæs stemme: "SÆT DIG NED PÅ DIN PLADS!!!". Jeg skyndte mig bare at sætte mig ned. Da vi havde haft time gik jeg ud af klassen. Da jeg nåede hen til mit skab stod Bella ved siden af mig ved sit eget skab. "Hvorfor spurgte du hvem jeg var inde i klassen?". Spurgte jeg. "Fordi hvis mine, venner finder ud af at, jeg er venner med, dig så syntes de bare, jeg er en taber for de syntes, du er en taber!". Sagde hun. "Syntes du så også at jeg er en taber?". Spurgte jeg. "Nej slet ikke, jeg syntes du sød, og vi skal nok blive de bedste venner". Sagde hun. "Okay det kan vi da godt". mumlede jeg. "Men hvordan siger du til dine (seje) venner at du er bedste ven med mig nu??". Spurgte jeg svagt. "Det skal jeg nok bare sige til dem nu!". Sagde hun. "Okay, held og lykke". Sagde jeg usikkert. Så gik hun hen for at sige det. Jeg kunne se de blev sure på hende. Men hun kom tilbage glad. "Hvorfor er du så glad? De blev jo sure". Spurgte jeg "Måske blev de sure men det var godt at komme væk fra dem". Svarede hun. "Men hvorfor, du har jo altid været sammen med dem". Sagde jeg. "Ja, men de har altid bestemt over mig!". Svarede hun ivrigt. "Men hvorfor gør du ikke bare noget igen?". Spurgte jeg. "De er måske vampyre lige som mig, men de er stærkere end mig!". Sagde hun. "Hvorfor er du så ikke bare gået fra dem?". Spurte jeg. "Fordi jeg havde ikke andre at være sammen med"...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...