a new beginning

en lille historie om hvordan en ad de unge vampyrer blev skabt på...(fra Eclipse)

0Likes
0Kommentarer
353Visninger
AA

1. vil du have en burger?

"Regningen tak" sagde jeg da jeg havde tømt mit sidste glas for i dag. mine venner kiggede på mig som om jeg var skørt "bliver du ikke lidt længere?" sagde Bradon "klokken er kun 1 om natten ha for en gang skyld lidt sjov." men jeg sender ham mit irreterene smil og svarede "Nej, jeg tager hjem nu, Bradon" og vinkede da jeg gik ud ad døren "men du har jo ikke et hje.." råbte han efter mig da jeg lukkede døren. Der var  blevet koldt fra da jeg kom dertil. Jeg lukkede mit sommer jakke til som om den kunne holde vinden og regnen ude. Jeg gik ensomt ud på de tømte gader og man kunne høre julesangene inde fra husene og de små børn der ikke kunne vente med pakke gaver op. der kom et lille smil frem i den ene side af min læbe da jeg kom i tanke om jeg ikke havde et hjem at gå hjem til eller havde selskab med nogen der ikke drak sig fulde hver aften. Mit smil var væk igen og det var som om jeg var den eneste i verden. Jeg viste jeg ikke ville overleve denne vinter. "Jeg har levet et godt liv" mumlede jeg svagt imens jeg gik videre. På et tidspunkt jeg ved ikke hvornår var der også en anden en mig på gaden. Jeg trorede først han også var en hjemløs men da så jeg han havde alt for fint tøj på og han var slet ikke beskidt og han havde solbriller på selvom det var vinter. Da jeg ville gøre plads til ham på den lille sti jeg gået på i lang tid stoppede han op for an mig og sagde "Vil da have en burger?" "Er det en joke?" spurte jeg da jeg troede det var en joke. "Nej jeg har den lige her." han tog sin ene hånd ned i den ene lomme på hans frakke og tog en burger op ad den. Han gav mig den i hånden. Den var stadig varm. Jeg var så sulten at jeg bare tog papiret af og spiste. Det var lækkert og da jeg var færdig var jeg mere mæt end jeg havde hvert i lang tid. "Har du et hjem?" spurgte han og og da jeg svarede jeg var hjemløs sagde han "Hvis du kunne ville du så ændre dit liv?" "ja selvfølgelig ville jeg det. selvom jeg har klarede det i 6 år selv tror jeg ikke jeg over lever dette år." "Du kunne da leve sammen med mig i alt evighed men der er selvfølgelig nogen regler." Jeg kunne mærke lidt varme i mig og svarede "selvfølgelig vil jeg det. jeg vil jo leve." "Okay nu gør jeg dig til min ven og man skal ikke løbe fra sin ven."

Pulselig var han havde han sat sine tænder i mig og jeg kunne mærke en stor smerte.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...