Sunset

"Forvirret krummede jeg mig sammen til en kugle på sengen. Pudebetrækket duftede sødt af lavandel, men den overdrevne lugt fik en masende kvalme til at trykke i mit bryst. Jeg krammede mine hænder hårdt sammen om lagenet, og tvang mine øjne i. Nedenunder kunne man høre Carlisle og Edward i en højrystet diskussion. Naturligvis handlede den om Seth. Selvom mine skærpede sanser sagtens kunne tyde deres ord, kunne jeg ikke få mig selv til at lytte. Det var slemt nok, bare at tænke på ham. Mit hoved dunkede ustyrligt. Koldsveden løb mig ned af ryggen. Og hele min krop, hvert et legeme, rystede. Langsomt, og med et rædselsslagent sind, faldt jeg hen til søvnen. "

101Likes
116Kommentarer
9570Visninger
AA

15. Væk

Biografen bestod af to gråtonede betonblokke med hidsige bannere, der reklamerede for de få film, der spillede. Edward, Bella og jeg var ofte kørt forbi, hvor jeg i mine allerdybeste tanker havde drømt om at prøve det selv. En så ubetydelig og ligegyldig ting i andre teenagers øjne, men i mine virkede det så uopnåeligt.

Nelly smilede henrykt, da vi steg ud af bilen. Hun fejede en overdrevet gestus med hænderne mod biografen, hvorefter hun blinkede til mig. ”Nå, hvad siger du så?”

Jeg kørte lamslået en hånd gennem håret. ”Det er fedt. Men vil det så sige at ’pjække’ betyder, at se en film?”

”Nej da!” grinede hun og lod tasken glide ned, så hendes fingre rastløst dansede om remmen. Jeg lod det ligge, da Daniel fór over til os med glitrende øjne. Han omfavnede mig stramt ind til sit muskuløse bryst, hvorefter han gav Nelly et venskabeligt kindkys.

”Så kom i! Awesome!” sagde han, efterfulgt af et kast med hovedet i retning af den ydmyge indgang længere henne. ”Skal vi gå ind?”

Tøvende rendte jeg efter de andre. De virkede så vante med det såkaldte pjæk. Daniel skubbede ubesværet døren op. En vammel lugt af salt og sukker brændte i mine næsebor. Nelly slog glad ud med armene. ”Se det lige! Biografen ændrer sig sgu aldrig.”

”Hvad skal vi se?” spurgte jeg og lod øjnene glide rundt i lokalet. De tyggede lidt på mit spørgsmål, mens de hev mig med over til en lille butik, hvor man kunne købe slik og popcorn.

”Hm, jeg tænkte lidt på den der krimiagtigting, hvor ham der journalisten finder sin kone død i badekarret, eller sådan noget. Den lød ret spændende. Og så har den fået gode anmeldelser.”

Jeg synes nu det lød lidt skræmmende, og skulle lige til at protestere, men Nelly så så begejstret ud, så jeg valgte at holde min kæft. Vi fortsatte ind i butikken med hovedet højt. Daniel kastede sig med det samme over bland selv slikket. Han tog til sig, som havde han ikke fået mad i flere dage. Nelly gik efter de eftersigende ”sunde” chokoladebarer med en ynde, der var værd at beundre. Hun forstod rigtig at gøre det diskret.

Jeg satte mig på trappen ved siden af, og lagde benene overskrævs. Jeg kunne ligeså godt vente med at tage til de var færdige.

”Shit!” sagde Daniel og virrede med hovedet. ”Filmen er allerede gået i gang. Nelly, skynd dig nu forfanden og betal de chokolader. Renesmee, kom med.”

”Men jeg har ikke købt slik endnu,” ynkede jeg.

”Jamen, så skynd dig! Vi løber over, henter billetterne og smutter ind i biografen. Vi ses derinde!” han gik fast over mod billetluen, men vendte sig så irriteret om. ”Nelly, kom nu!”

Hun trissede lydigt efter ham, og jeg stod tilbage med åben mund. Hvad nu? Jeg gav mig til at betragte slikvæggen. Der var abnormt meget, det var alt for uoverskueligt til mig, så jeg endte bare med at tage en lille Gajolpakke. Så gik jeg selv over til billetluen, hvor damen mekanisk rakte mig den billet, der var blevet stillet til siden for mig.

Jeg skyndte mig ind i gangen med vilde øjne. Det hele var så indviklet. En masse tal. En masse døre. En masse plakater. Billetten var blevet klam og fugtig af berøringen med mine svedige hænder. Den var lige ved at glide ned på gulvet, men jeg fik styr på den igen og valgte at putte den i lommen. Da jeg efter ti minutters desperat søgen måtte konkludere at jeg ikke fandt den rigtige sal, handlede jeg instinktivt og susede ind i den første sal, der faldt mig ind.

”Hey. Psst!” lød det fra et af de forreste sæder. Jeg tog en dyb indånding og vendte mig mod lyde. En ung fyr, nok på min alder, smilede stort til mig. Han klappede venligt på sædet ved siden af sig, og jeg satte mig forvirret ned. ”Nå,” hviskede han, inden han frydefuldt lænede sig tilbage. ”Hvad laver en skønjomfru, som dig, så alene i biografen i disse tider?”

”Jeg er blevet væk fra mine venner.” prustede jeg, selvom jeg ikke kunne lade være med at smile over hans kommentar. ”Du ligner da heller ikke én, der har følgeskab med?”

”Næh, jeg er blevet brændt af.”

”Er du blevet brændt af?” jeg kunne ikke skjule overraskelsen, som markant sitrede i min stemme.

Han trak på skuldrene. ”Det sker af og til.”

Jeg hørte næsten ikke hans ord. De var blevet til en utydelig masse. Det var hans udseende, jeg var fuldstændig betaget af. Den kridhvide hud. De høje kindben. De sorte øjne. Det skæve, sorte hår.

”Men så er det godt, at du lide kom forbi.” sagde han og grinede lavt. En lækker, hæs latter.

”Ja.” jeg var fuldstændig hypnotiseret. Glemte alt om Daniel og Nelly. Glemte alt om Jacob.

Der lød hidsige tys bag os, så han lænede sig ind over mig, for at hviske den sidste sætning i mit øre. ”Forresten hedder jeg Gabriel.”

Hans duft overvældede mig. Han duftede godt. Han duftede urimeligt godt.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...