Sunset

"Forvirret krummede jeg mig sammen til en kugle på sengen. Pudebetrækket duftede sødt af lavandel, men den overdrevne lugt fik en masende kvalme til at trykke i mit bryst. Jeg krammede mine hænder hårdt sammen om lagenet, og tvang mine øjne i. Nedenunder kunne man høre Carlisle og Edward i en højrystet diskussion. Naturligvis handlede den om Seth. Selvom mine skærpede sanser sagtens kunne tyde deres ord, kunne jeg ikke få mig selv til at lytte. Det var slemt nok, bare at tænke på ham. Mit hoved dunkede ustyrligt. Koldsveden løb mig ned af ryggen. Og hele min krop, hvert et legeme, rystede. Langsomt, og med et rædselsslagent sind, faldt jeg hen til søvnen. "

101Likes
116Kommentarer
9890Visninger
AA

13. Splittet

Jagten tog en times tid. Vi var ualmindelig stille under hele forløbet. Jeg koncentrerede mig blot om dyrene i mine hænder og deres vidunderlige smag på tungen. Efter det kørte vi hjem i tavshed. Jake efterlod mig fortumlet foran Cullens hus den eftermiddag. Han smækkede stilfærdigt sine varme læber mod mine i et intimt kys, inden han forsvandt.

Lige så snart mine trætte fødder trådte over dørtærsklen blev jeg overøset med latterlige spørgsmål. Bella kom løbende ud i entreen. Med fingre, der konstant viklede sig ind i hinanden, hjalp hun mig med at få den lette forårsjakke af.

”Nå, hvordan gik det så?” spurgte hun spændt, da vi havde taget plads i sofaen. Rosalie listede over til os, dumpede ned ved siden af mig og kyssede min pande.

”Rolig nu.” sagde jeg henvendt til Bella, og rakte ud efter ugebladet på stuebordet. Mit tonefald kunne let opfattes som irritabelt, men det var absolut ikke ment sådan. ”Altså, det gik fint nok. Jeg fik en veninde.”

”Nå, hvor fedt. Hvad hedder hun?”

”Nelly Newton-”

”Nelly, hvad!” spurgte hun og opspilede sine øjne, så de blev dobbelt så store.

Hvad fanden skete der? ”Æh, Newton. Hvorfor?”

Bella grinede hysterisk for sig selv. Lyden fik Edward til straks at fare ind i stuen. ”Hvad sker der?” spurgte han bekymret. Jeg sendte Rosalie et undrende blik.

”Jeg sagde jo det var en dårlig idé,” begyndte Bella og knyttede hænderne så hårdt sammen, at hendes knoer antog en hvid nuance.

Jeg lod mit forbløffede blik hvile på deres mentale samtale. ”Hvad er en dårlig idé?”

Ingen svarede mig. De sad alle tre med sammenbidte tænder, og spændte kæber.

”Sig dog noget, forhelvede!” råbte jeg. Tænk hvis jeg ikke skulle gå i skole mere. Tænk hvis jeg aldrig fik Nelly at se igen. Edward kiggede indtrængende på Bella og Rosalie, der straks slappede af i kroppen. Derefter vendte han sig roligt mod mig.

”Bella gik i High School med én, der hedder Mike Newton. Hvis den såkaldte Nelly er beslægtet med ham eller har nærmere forbindelse til ham kan vi risikere at blive opdaget.”

”Hvorfor filen tænkte I ikke det her igennem før i sendte mig af sted?” spurgte jeg målløst.

”Fordi det ikke er så nemt, som du tror, Renesmee.”

”Jamen,” startede jeg, allerede sønderknust ved tanken om at skulle forlade alt det mit nye liv bød på. ”Må jeg så ikke gå i skole mere.”

Edward og Bella vekslede blikke. Til sidst sagde Bella. ”Selvfølgelig må du det. Bare hold dig langt væk fra denne Nelly.” hun spyttede nærmest navnet ud, som indeholdt det en livstruende gift. Vreden boblede uhæmmet rundt i mig.

”Det kan i da ikke sgu da ikke komme og sige nu!” jeg rejste mig op i protest. ”Hvad fanden regner i mig for? En ting? Et simpelt dyr, uden følelser, som i bare kan svinge rundt i manegen? Måske er det også lige præcis, hvad jeg er! En vanskabning. En blanding af jer!” svovlede jeg. Det var første gang jeg var så rasende at jeg kunne flå halsen over på det, der stod tættest på.

Det var ikke kun detaljen med Nelly, jeg blev så indebrændt over. Det var det hele. Måden de opførte sig på. Den forbudte kærlighed til Jacob.

Jeg traskede vredt ovenpå, smækkede demonstrativt døren efter mig og smed mig ulykkeligt på sengen, for så at give tårerne frit fald. De var ustyrlige, som de flossede ned af mine røde kinder i stimer.

Alt var håbløst! Hvis bare Jacob var her ved min side, så kunne vi flygte sammen ud i natten. Bella og Edward kunne rende mig nu. De forhindrede mit liv i at være et liv.

De stod i vejen for alt.

Jeg savnede mit gamle, almindelige liv. Da vi var en velfungerende familie i det lille hus i skoven. Da mit forhold til Jacob indeholdt familieære følelser, og ikke et ustyrligt begær. Da Seth endnu var i live.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...