Sunset

"Forvirret krummede jeg mig sammen til en kugle på sengen. Pudebetrækket duftede sødt af lavandel, men den overdrevne lugt fik en masende kvalme til at trykke i mit bryst. Jeg krammede mine hænder hårdt sammen om lagenet, og tvang mine øjne i. Nedenunder kunne man høre Carlisle og Edward i en højrystet diskussion. Naturligvis handlede den om Seth. Selvom mine skærpede sanser sagtens kunne tyde deres ord, kunne jeg ikke få mig selv til at lytte. Det var slemt nok, bare at tænke på ham. Mit hoved dunkede ustyrligt. Koldsveden løb mig ned af ryggen. Og hele min krop, hvert et legeme, rystede. Langsomt, og med et rædselsslagent sind, faldt jeg hen til søvnen. "

101Likes
116Kommentarer
9564Visninger
AA

14. Pjæk

Jeg vågnede næste morgen ved lyden af lavmælte fodtrin. Mine kinder var hævede, og var blevet kolde af de indtørrede tårer. Min krop var stadig dækket af gårdagens tøj. Jeg snøftede, inden jeg åbnede øjnene. Carlisle havde lige så stille lukket døren efter sig. Uden et blik på mig listede han over og trak gardinerne til siden, så den skarpe sol vældede ind i værelset, og fik hans glatte hud til at glimte.

”Hvad laver du her?” peb jeg, skyndte mig at tørre tårerne af med håndryggen. Han tog min lyserøde bog op fra kufferten og studerede den nøje. Angsten pirkede til mit hjerte. Tænk hvis han åbnede den. Så ville han finde alle de forfærdelige, pladderromantiske digte jeg gennem årerne havde skrevet ned. ”Hey, det er privat!”

”Renesmee,” han lod bogen falde til jorden. ”Jeg tænkte at jeg gerne ville snakke tingene igennem med dig.”

Jeg tog hurtigt kleenexpakken fra natbordet, tværede den ud i ansigtet og satte mig derefter op. ”Sig frem.” sagde jeg med gråd i stemmen. Han gik kontrolleret hen til sengen, hvor han langsomt satte sig ned på kanten.

”Du må ikke bebrejde dine forældre sådan,”

”Nu ikke også dig.” vrissede jeg, men tav, da han sendte mig et stramt blik.

”Hør nu bare efter. Det eneste de gør, er at være bekymret for dig, Renesmee. Det er yderst risikabelt for hele familien, hvis du omgås med Nelly Newton, da hun kan få oplysninger ud af dig, som kan vække mistanke hos Mike Newton…”

Jeg skulle lige til at protestere; Hvem sagde, at hun overhovedet havde kontakt til Mike? Stolede de ikke på mig?
Carlisle fornemmede min anspændthed, og stak en finger i vejret med lysnede øjne. ”Men jeg snakkede med dem, og de sagde at det var okay du så hende, bare du var MEGET påpasselig med oplysninger om dig selv. Al snak om familien må du groft afvise. Og så er det vigtigt at du finder ud af, hvor nært Mike står til hende.”

Jeg kunne ikke lade være med at smile over nyheden. Ubevidst kravlede jeg hen og begyndte hårdt at omfavne ham. ”Åh, Carlisle! Tusind, mange tak! Du aner ikke, hvor meget jeg-

”Ingen årsag.” afbrød han mig med forbløffede øjne. Jeg strakte hals, for at skænke hans kæbe et luftigt kys.

 

Den morgen gik hurtigt. Jeg opførte mig stadig lettere mopset over for mine forældre, men det indædte had fra dagen før var ulmet væk. Vi havde en nogenlunde anstændig samtale ved bordet. De fortalte at vi kunne flytte tilbage til vores lille hus i skoven, når jeg kom hjem fra skole. Jeg frydede mig over nyheden, og glæden sitrede i mig, da jeg parkerede Alice’ Porsche på skolens parkeringsplads.

Lige så snart, jeg havde banket bildøren í, kom Nelly farende hen til mig. Hendes tunge skoletaske var blevet byttet ud med en let pink håndtaske, som nydeligt dinglede fra hendes håndled. Jeg stirrede forundret på den. ”Det undrer mig gevaldig, at du kan ha’ alle dine skolebøger i den bette taske.”

”Godmorgen, Nes!” hun ignorerede min kommentar og smilede.

Jeg kastede med hovedet i retning af skolen. ”Vi bliver nok nød til at skynde os.”

Nelly rullede teatralsk med øjnene. Derefter lænede hun sig henslængt op af Alice’ bil. Klappede den hårdt på kølerhjelmen. ”Fed øse.”

”Nelly, jeg vil virkelig ikke komme for sent på min anden dag-”

”Orh, som om vi gider i skole. Lad os nu bare pjække. Bare én dag,” stønnede hun og sendte mig et forventningsfuldt blik.

”Pjække?” spurgte jeg tvivlsomt. Ordet smagte bittert på tungen. Godt nok vidste jeg ikke, hvad pokker det betød, men én ting var jeg dog sikker på: Når Nelly kiggede lusket på mig, varslede det ikke godt. Uden at høre mit svar, svang hun sig yndefuldt ind på passagersædet.

”Søde ven, først vil du ikke i bad, og så aner du ikke, hvad det vil sige at fucking pjække. Der er noget grueligt galt med dig.”

Irritationen over at være så uvidende boblede i mig. Lysten til at handle dumt og spontant, ligesom alle andre piger på min alder, fristede. Jeg bed mig i læben, smed skoletasken om på bagsædet og tog plads ved siden af Nelly, der smilede stort.

”Hvad end det er, så er jeg med på den!” sagde jeg begejstret og trådte speederen i bund. Dækkene hvinede mod asfalten, da vi kørte væk fra skolen.

Pludselig pegede Nelly dirigerende ud på vejen. ”Bare kør ligeud, og så til højre. Hold til siden ved biografen. Der vil Daniel vente på os.”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...