Sunset

"Forvirret krummede jeg mig sammen til en kugle på sengen. Pudebetrækket duftede sødt af lavandel, men den overdrevne lugt fik en masende kvalme til at trykke i mit bryst. Jeg krammede mine hænder hårdt sammen om lagenet, og tvang mine øjne i. Nedenunder kunne man høre Carlisle og Edward i en højrystet diskussion. Naturligvis handlede den om Seth. Selvom mine skærpede sanser sagtens kunne tyde deres ord, kunne jeg ikke få mig selv til at lytte. Det var slemt nok, bare at tænke på ham. Mit hoved dunkede ustyrligt. Koldsveden løb mig ned af ryggen. Og hele min krop, hvert et legeme, rystede. Langsomt, og med et rædselsslagent sind, faldt jeg hen til søvnen. "

101Likes
116Kommentarer
9647Visninger
AA

6. Mareridt

Forvirret, krummede jeg mig sammen til en kugle på sengen. Pudebetrækket duftede sødt af lavandel, men den overdrevne lugt fik en masende kvalme til at trykke i mit bryst. Jeg krammede mine hænder hårdt sammen om lagenet, og tvang mine øjne i. Nedenunder kunne man høre Carlisle og Edward i en højrystet diskussion. Naturligvis handlede den om Seth. Selvom mine skærpede sanser sagtens kunne tyde deres ord, kunne jeg ikke få mig selv til at lytte. Det var slemt nok, bare at tænke på ham. Mit hoved dunkede ustyrligt. Koldsveden løb mig ned af ryggen. Og hele min krop, hvert et legeme, rystede. Langsomt, og med et rædselsslagent sind, faldt jeg hen til søvnen.

Solen skinnede. Vinden ruskede i træerne. En mark. Jeg stod på en mark. Stråene kildede mine bare ben. Mit hår hang løst ned af ryggen. Om mig svævede en let grågrøn kjole. Men den var revet over på midten. Hvorfor var den revet over på midten?

 Jacob stod foran mig. Jeg smilede til ham. Han gengældte ikke mit smil. Så blot bange ud. Jeg løb hen til ham, glemte for en gangs skyld alt om mit løfte til mig selv, om at vi blot var venner. Han mimede noget til mig. Hvad mimede han?

Jeg var ligeglad. Ønskede bare at synke ind i hans favn. Jeg rørte ham med fingerspidsen, men inden vi kunne omfavne hinanden, kom Edward. Han kom gående. Pludselig fór han hen til os, rev os fra hinanden og... Satte tænderne i Jacobs strube!

Jeg satte mig op i sengen med et sæt. Den gamle antikvitets lampe på skrivebordet flimrede svagt. Bange, lod jeg mit blik falde rundt i rummet. Vinduet med de smørlette hasper stod på klem. På kommoden i hjørnet var adskillige billeder af familien Cullen placeret. Og på det fint udskårede trænatbord lå en opslået bog.

”Renesmee? Skat, du skal op.” lød en velkendt stemme på den anden side af betonvæggen. Det gibbede kort i mig, da den knirkende dør blev åbnet og Bella trådte ind. Hun pressede fingeren mod lyskontakten, så rummet blev stærkt oplyst af den moderne lampe i loftet. ”Vi skal ud at jage nu. Se at komme i tøjet… Jamen, lille skat dog! Hvorfor ryster du sådan?”

”Jeg… Jeg… Ligemeget,” snøvlede jeg, og løsnede mine fingre fra lagenet. De var stive og ualmindelig kolde. Bella lagde hovedet på skrå, da hun bevægede sig over mod sengen. Med et lavmælt bump satte hun sig ved min side. Kørte kærligt sine slanke hænder over mit hår. Præcis, som da jeg var lille.

”Du kan fortælle mig alt, Renesmee. Det ved du godt.” beroligede hun. Nej, ikke alt, kære mor, tænkte jeg fortvivlet og beherskede mig for at holde min krop i ro.

”Jeg sov bare uroligt. Du ved, efter alt det med Seth,” forsikrede jeg hende selvsikkert. En tør, brændende fornemmelse havde sat sig i min hals, og jeg blev atter bevidst om den hungrende fornemmelse ved tørsten efter blod. ”Men lad os nu bare glemme det. Jeg hopper i tøjet og så kan vi komme ud at jage.”

Hun løftede skeptisk brynet. ”Okay, men skynd dig nu. Vi venter nedenunder.”

”Selvfølgelig,” smilede jeg, og modtog glad et kys på kinden. Bella slentrede ud af værelset. Hun nåede lige at træde over dørkammen, da jeg forvirret afbrød hende. ”Hov, vent! Jeg fik aldrig at vide, hvorfor vi skulle være her?”

Hendes stemme svandt langsomt, mens hun fortsatte ned af gangen. ”Det er bare noget med vores hus. Carlisle kigger på det, men vi kan nok forvente at vi skal blive her et par dage.”

Jeg sukkede, rejste mig dovent fra sengen og skannede gulvet. Ved siden af klædeskabet stod min røde rullekuffert. Søvndrukkent, gik jeg hen til den, for så hypnotiseret at lyne den op, uden videre spekulationer over, hvordan fanden den var havnet der. Jeg fandt hurtigt et par korte cowboyshorts og en sort tanktop, hvorefter jeg med stive lemmer trak det over mig. Så kørte jeg børsten, som lå på skrivebordet i ved siden af kufferten, igennem håret, og dumpede ned af trapperne. I gangen, lænede Edward og Bella sig op af hinanden med intense blikke på mig. De smilede forventningsfuldt. Jeg fugtede læberne, velvidende om at flammerne i min hals blev fordoblet.

Nu skulle der jages vildt!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...