Sunset

"Forvirret krummede jeg mig sammen til en kugle på sengen. Pudebetrækket duftede sødt af lavandel, men den overdrevne lugt fik en masende kvalme til at trykke i mit bryst. Jeg krammede mine hænder hårdt sammen om lagenet, og tvang mine øjne i. Nedenunder kunne man høre Carlisle og Edward i en højrystet diskussion. Naturligvis handlede den om Seth. Selvom mine skærpede sanser sagtens kunne tyde deres ord, kunne jeg ikke få mig selv til at lytte. Det var slemt nok, bare at tænke på ham. Mit hoved dunkede ustyrligt. Koldsveden løb mig ned af ryggen. Og hele min krop, hvert et legeme, rystede. Langsomt, og med et rædselsslagent sind, faldt jeg hen til søvnen. "

101Likes
116Kommentarer
9592Visninger
AA

9. High School

Resten af søndagen smuldrede mellem mine fingre, mandagen forsvandt hurtigt, og det var blevet tirsdag morgen. Vi boede stadig hos de andre Cullens, men Carlisle havde udtrykkeligt svoret at han ville ordne huset i dag. Gæsteværelset i deres store hus var nu ikke værst. Sengen var tilpas. Udsigten fra de nyligt malede vinduer var smuk. Alle mine ting var fordelt i de forskellige, mørke skabe og en hyggelig atmosfære svævede i luften. Jeg åbnede prøvende øjnene, og kom uvilkårligt til at slippe et støn, da solens stråler blændede mig. Det var i dag. I dag det hele startede. Min første skoledag.

Det summede i mit hoved. Den lille, ubetydelige sætning, lød underlig. Jeg var vokset op med at High School ville være udelukket. I starten ærgrede jeg mig, brokkede og plagede, men til ingen nytte. Efterhånden som faktummet blev en selvfølge accepterede jeg deres valg, eller rettere sagt; Volturri klanens valg. Men hvorfor i al verden skulle de have skiftet mening? Spørgsmålet prægede mit sind, mens jeg dovent fik min krop ud af sengen, mens jeg børstede tænder og mens jeg trak i tøjet. Det var først, da jeg stille luntede nedenunder at jeg kom på andre tanker.

”Godmorgen, sweetheart.” nynnede Alice og skænkede min kind et hurtigt kys, i forbifarten. Bella og Edward klinede sig op af hinanden. På en eller anden måde vækkede det en grusom irritation dybt i min underbevidsthed. De kunne elske hinanden uden videre problemer, men Jacob og jeg kunne ikke engang smile til hinanden, uden deres øjne skød lyn. Alice valsede hen til stuebordet, stillede potteplanten i sine hænder derpå og vendte sig mod min brogede skikkelse.

”Er du… Klar?” spurgte Bella nervøst. Edward slap sit tag i hende, for i stedet af gå hen til mig. Han tog min hænder i sine og gav dem et klem, inden jeg nikkede.

”Det skal nok gå, smukke. Du klarer den. Det gør du altid.” mumlede han ned i mit hår. Jeg rullede øjne ind mod hans kolde bryst. Hvor svært kunne det lige være at starte på High School? Altså, hvis man så bort fra at jeg levede i en familie af vampyrer, min kæreste var varulv og jeg for alt i verden skulle holde min sande identitet hemmelig.

Bella kneb læberne sammen. ”Husk nu, at opføre dig som et menneske. Vær åben. Og gener endelig ikke lærerne.”

”Jamen, hvad skal jeg sige, hvis folk spørger ind til mig?”

”Bare sig, at vi bor et stykke væk, er paranoide og at vi ikke ønsker kontakt med nogle.” svarede Edward alvorligt. Jeg nikkede igen. Kyssede dem begge farvel, inden jeg tog en dyb indånding, greb fast om remmen på min nye taske og låste mig ud af døren. Det tog lidt tid at få gang i Alice’ Porsche, som hun insisterende havde overtalt mig til at låne. Den ville sikkert virke markant malplaceret, blandt de andre teenagers selvkøbte Toyota’er.

Min mave sugede, da jeg svingede ind på parkeringspladsen. I et kort øjeblik erindrede jeg et minde, jeg havde opfanget hos Bella. Jeg så dengang hun selv drejede ind på den samme parkeringsplads. Uvidende om, hvad hendes nye liv ville byde på. Det samme var jeg. Uvidende

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...