I need you - One Direction

Dette er 2'ern til Katrolle og Mivellq's novelle ( Past away but alive ) Vi ville råde meget til at læse den først!

Mynthe er kærester med Niall Horan. Man ville nok tro at hun var en af de heldigeste piger i verden, at få ham, og det ville hun nok også være, hvis man ser bort fra den detalje, at hun har kræft. Over hele hendes kamp mod kræften, har hun skrevet dagbog, som Niall læser, imens Mynthe ligger i koma, hvor kun en respirator holder hende i live. Niall er den eneste der må slukke, da han er den eneste der mangler at give slip, og da han endeligt, efter lang tid, får læst dagbøgerne færdigt og er klar til at slukke for hende, begynder alle maskinerne rundt om hende at bippe på livet løs. Niall bliver gennet ud, uviden om, hvad der skal til at ske. Men hvad skal der egentligt til at ske?

17Likes
46Kommentarer
3057Visninger
AA

15. Thanks, woups, cant eat.

" Godmorgen smukke" Niall kom ind af døren, der første jeg ligger mærke til er, kørestolen der står ved siden af sengen, og jeg tænkte, jeg kom da hjem igår hvad laver den så her?, Man kan godt sige jeg stadig er forvirret,´jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre af mig selv, men da det gik op for mig, jeg stadig havde nåle i hånden, og at jeg lagde i Nialls seng, faldt jeg lidt mere til ro " Det dejligt at være hjemme igen skat" " Tro mig jeg har savnet dig!" smilede han skævt til mig før han bukkede sig ned, for at få mig op at sidde. Ja man kan godt sige jeg er en krøbling, jeg kan ikke gå, og jeg kan heller ikke komme op at sidde selv, min krop vil ikke sammarbejde om det, simpelthen nej " Tak" Mumlede jeg mod hans skulder, " Så lidt HARRY!" Råbte han så, jeg ved ikke hvorfor, men Harry var hurtigt inde af døren " Hvad sker der?" Han så forvirret men beredt, ud, Niall gav ham bare et foget smil, og nikkede mod kørestolen. Hvilket nok ville betyde jeg heller ikke kunne komme over i den selv, endnu. Harry, og Niall hjalp hianden med at få mig op os stå, balancen kan jeg på igen måde holde, men de fik mig til at gå 3 skridt, dog stadig mens mit højre ben, hang, som det nu gjorde, det gad ikke passe sammen, med resten af min krop, " Det ben var skat?" " Ja det er træls" Svarede jeg mens jeg rystede på hovdet da jeg landte med et bump, i min kørestol, " Hvad ønsker damen til morgenmad?" " Det ved jeg ikke" For at sige det mere præcist, så har jeg ikke det der ligner appetit, den er så dårlig til at jeg tror jeg vil kaste den op igen, hvis jeg fik den ned, men det måtte jeg så gøre, jeg ville gøre alt for at spise et normal måltid med Niall, man kan godt sige jeg levede af drop på hospitalet. " Brunch" Sagde jeg så lidt efter, og Niall kiggede på mig med store øjne " Har du appetit?" " Ehmm... Nej" Busted Mynhte Busted, Niall kiggede på mig, " Mynhte det er ligemeget at du lyver for mig, jeg skal nok finde ud af det, men lad være med at lyve for dig selv skat!" Jeg kiggede på ham og fjernede forsigtigt en tåre i min øjenkrog, " Mynhte, du skal ikke græde, jeg mente det ikke så hårdt" Jeg gav et lille skævt smil fra mig, jeg ikke selv ved hvad jeg mente med, han tog fat i min kørestol, og blev mødt at 4 blikke ude i køkkenet " Godmorgen min tøz," Sagde Louis glad og gav mig et smil, " Tak, i ligemåde" Louis kiggede på mig mens han gav et skævt blik fra sig og brød så ud i en lille latter " Sødt" Sagde han så, jeg rystede på hovedet og lagde så mærke til hvad jeg lige havde sagt, tak i lige måde, hvor jeg skulle svare noget helt andet, jeg fnes lidt, og kiggede så på Niall der gav et smil fra sig " Så du lagde selv mærke til det?" " Tak Niall, ja jeg gjorde!" Svarede jeg lidt hårdt, men der skulle ikke meget til at tage mit gode humør fra mig, og fem minutter efter kunne det være tilbage, " Undskyld" Sagde jeg så til ham, inden han gav mig et kys " Det er okay" Svarede han med et smil. " Hvad vil du have?" Jeg tog et forsigtigt kig rundt på bordet, og fangede Zayns øjne, " Der er jo ikke noget at vælge mellem" Sagde jeg forsjovt, og Zayn brød ud i en meget dyb latter, som fangede de andre med, ikke at det var det jeg havde forventet, men det var mere ment som " Hvorfor laver i så meget mad?" Agtigt, " Fordi der skal være noget at vælge imellem" Kom det fra Liam, jeg kiggede op på ham med et meget forvirret blik, og Louis afbrød mine tanker " Ja Mynhte tøz, du sagde det højt!" De drenge kunne læse mine tanker, hvilket er ret uhyggeligt nu når man tænker over det. Men Jeg kan stadig ikke huske, ret meget fra min periode med kræft, det hele står ligesom tomt, det jeg husker mest fra før, er den dag da Niall sad der og spurgte om jeg ville være hans kæreste.

~~~ " Hvad er det for nogle bøger Mynhte?" Jeg kiggede over mod bogreolen, hvor mine dagbøger fra de sidste par år stod, " Mine dagbøger" Svarede mens jeg gav et forsigtigt smil fra mig. " Sødt, hvor mange år har du ført?" Han virkede intresseret i dem, så jeg tog den første frem " Da jeg var 10" Det år, hvor. Nej det er ligemeget" " Mynhte" Sagde han og kiggede mig dybt i øjnene " Ja?" Jeg fastholdt mit blik i hans, " Jeg har noget jeg skal fortælle dig" Det er de værste ord, man kan få at høre fra sin bedsteven, men ved at det er noget enten skidt eller godt " Det har jeg også, jeg vil gerne starte" Sagde jeg uden at trække på smile båndene, da jeg troede mit var det mest seriøse  " Jeg lytter" Sagde han så, en tårer begyndte at presse sig på, bag i mine øjenkroge " Jeg har..." sagde jeg og holdt pause," Du har?" Sagde han og kiggede på mig og trak på smilebåndet " Ik' smil Niall, det her er alvor!" Svarede jeg i en bestemt tone " Jeg er syg" fik jeg min sætning lavet om til, " Du ser da ellers frisk ud!" Pointerede han, " Man kan ikke se det." Svarede jeg, Normalt ville man nok tage det han sagde til mig som et kompliment, men ikke i mit tilfælde, " Endnu" " Så det skal sige?" " Niall Jeg.. Jeg... Jeg har kræft." Man kunne ligefremst se hvordan hans verden brød sammen, tårene stod ned af hans kinder, det samme hos mig, bare at se hans reaktion, fik mig til at føle som jeg var et skridt tættere, på den. " Hvornår?" " En måned siden" " Hvor lang tid, har du?" han hulkede ikke, eller noget, men begik sig stille og roligt frem " Dage, uger, måneder, heldig så har jeg et halvtår" " Men, Mynhte" " Niall, jeg ved det, men bliv hos mig?" " Mynhte nu er det min tur, jeg vil aldrig forlade dig, jeg vil aldrig give slip, jeg vil aldrig, lade dig fordufte, du vil altid være hos mig, om ikke andet vil jeg være hos dig! Mynhte, jeg elsker dig, du skal vide hvor stort et crush jeg har haft på dig gennem årene Mynhte, vi skal være sammen, Mynhte min pige vil du ikke nok være min så vi kan være sammen om de her i medgang og modgang?" Jeg kiggede på ham, hvis det ikke var fordi vi sad på mit værelse, med, ´plakater af Niall, på de lyserøde væge, hvis lampen ikke gav et forsigtigt skær oppe på loftet, hvis jeg ikke havde sat her, i natbluse og hummel bukser, med en soveknold, hvis jeg ikke havde, været så syg, så skulle man tro at præsten lige havde spurgt om jeg ville gifte mig med ham, " Det betyder så meget Niall, altid, det vil jeg altid!" ~~

" Ehhm bare noget appelsin juice, og måske, et stykke vandmelon" Svarede jeg, og kiggede på Niall der allerede var ved at gøre det klar til mig, få sekunder efter stod det på bordet " Tak skat" Svarede jeg og kiggede på ham, jeg tog en slurk af min appelsin Juice " FØJ HVOR DEN SMAGER!" Råbte jeg ud over hele bordet, og fik opmærksomheden til mig, fordi det nok var førstegang, at jeg havde råbt så højt, imens jeg var syg, og nok også før " Det er den værste Juice jeg har smagt!" sagde jeg så lidt efter " Vas happenin JUICE?" Sagde Zayn så, mens Niall kiggede på ham, og gav et smil fra sig, " Mynhte, det der er din medicin i vand du lige har drukket? Er du okay?" Det var fail det der, jeg mener. " Hovsa, ja, jeg har det helt fint" Nej, nej og nej, jeg har det af lort, jeg kan ikke kende forskel på, farven af medicin, i vand, og så appelsin Juice, jeg tænker højt, sidder i kørestol ved ikke hvad jeg siger og har ondt over det hele. Men vi kender alle sammen det der med vi ikke vil have opmærksomhed, og derfor har " Svaret Jeg har det fint!" " Mynhte vi hørte det godt," Sagde Liam så ud af det blå, jeg kiggede på ham, og rystede på hovedet af mig selv " Niall, vil du køre mig ind i seng? Jeg er ret træt," Nej, ikke det der ligner, jo jeg var udmattet, og følte mig dum, og havde brug for at hvile mig, " Men din Juice?" " Jeg har igen appetit," sagde jeg så.

Nialls dagbog

" Kære dagbog, idag var en forvirrende dag, den eneste vi fik i Mynhte var hendes medicin, det knep enda også, Sygeplejersken der var måtte give hende den sidste del med sprøjten, og hun skreg, jeg måtte forestille mig hvor smertefuldt det måtte være, Mynhte har været oppe mindre end to timer idag, ellers kun fordi hun skulle tisse, eller noget, hun har haft det meget være idag, end hun havde på hospitalet måske tog jeg fejl af at hun ville komme sig bedre her hjemme? Hun er forvirret, tænker højt, og ved ikke hvad hun selv svarer på, hun fornemmer kun nogle ord, og udbryder der efter noget der ikke passer sammen med det andet der er blevet sagt. Kørestolen er er værre bøvl, og vi må have hende til at gå noget mere, det dur ikke hun bare sidder og ligger der, vi bliver ikke ved med at kunne løfte hende derover, så vi må igang med noget træning. Som sagt, vi ved ikke hvornår hun bliver sig selv, om hun nogensinde bliver det, vi savner bare allesammen den gode gamle Mynhte"

- Niall Horan.

____________________

Heelloo.. ´her var så lige  et hurtigt kapitel... men et langt... vi undskylder stavefejl men de bliver rettet 21-11... eller den 22-11 det kommer an på hvornår vi får tid, som Katten har nævnt, så kom lige med jeres mening... Og har i stadig ikke læst 1'ern... så vær søde at gør det, hvis i gerne vil have handlingen med MEN PLEASE; SKRIV NU NOGLE KOMMENTARER I ER BLEVET SÅ STILLE! <3 ... :-) Taak  ..Så i det LAAANGT KAPITEL!!...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...