I need you - One Direction

Dette er 2'ern til Katrolle og Mivellq's novelle ( Past away but alive ) Vi ville råde meget til at læse den først!

Mynthe er kærester med Niall Horan. Man ville nok tro at hun var en af de heldigeste piger i verden, at få ham, og det ville hun nok også være, hvis man ser bort fra den detalje, at hun har kræft. Over hele hendes kamp mod kræften, har hun skrevet dagbog, som Niall læser, imens Mynthe ligger i koma, hvor kun en respirator holder hende i live. Niall er den eneste der må slukke, da han er den eneste der mangler at give slip, og da han endeligt, efter lang tid, får læst dagbøgerne færdigt og er klar til at slukke for hende, begynder alle maskinerne rundt om hende at bippe på livet løs. Niall bliver gennet ud, uviden om, hvad der skal til at ske. Men hvad skal der egentligt til at ske?

17Likes
46Kommentarer
3027Visninger
AA

13. I need a home.

VIL LIGE GØRE OPMÆRKSOM PÅ AT DER SKRIVES FRA MYNHTES SYNSVINKEL I DETTE KAPITEL, OGSÅ  DAGBOGEN! _______________________________________________________________________________

Mynthes dagbog ( Hvad dag det nu er)

Her er så trist, når jeg ligger i min seng, er det eneste jeg venter på lyset. Der kunne jeg ligeså godt være, intet menneske kan tage det jeg går igennem i disse dage, det er ikke rimeligt. Had, sygdom, kærlighed, og venskab, det er måske en god kompitnation, men jeg tvivler. Ikke i mit tilfæde ihvertfald. Jeg er forladt, selvom Niall hele tiden er her, han giver mig humør og gør mig glad, men det falder så snart han er gået. Det er derfor jeg ikke må komme hjem, fordi jeg falder ind til det værre hverdag, når Niall er taget hjem. Men jeg føler mig jo så alene, igen har jeg kræfter til at føre dagbog, men jeg gør det nu på min oldgammel computer, som Niall fik overdelt af mine forældre, ihvertfald efter hvad jeg har forstået, jeg ved ikke hvor min dagbog er, jeg husker ikke hvor jeg har lagt den, isåfald må den ligge hjemme i Lejligheden, jeg ved ikke hvad jeg har lavet på det seneste, det eneste jeg husker er hospitalet, og den smukke udsigt som bliver fortaget ned, af de kedelige hvide væge, der nu er overhængt med, diverse plakater af Niall, selvglad det er han. Bare dette lille stykke har taget mig to timer at skrive, det tager meget på mine kræfter at arbejde i hele sætninger og det gør det hele meget mere besværligt, især når jeg skal snakke. Min computer siger at vi har den 24 Juli, men jeg mener nu kun vi er i marts, eller sådan noget, så jeg ved ikke hvad jeg har lavet de sidste par måneder? Nå men Niall kommer vidst nu så vi ses, dagbog.

Mynhte <3

" Hey Skat!" Han kom glad ind af døren, jeg nikkede og gav et smil fra mig, inden han kom og gav mig et dejligt blødt kys som jeg valgte at kysse med på " Har man mistet stemmen idag?" Jeg rystede forsigtigt på hovedet og kiggede mod vinduet, og fik øje på London eye " Jeg vil hjem Niall" Jeg kiggede mod ham, mit syn blev forfærdelig sløret, da jeg kunne mærke en tåre løbe ned af min kind " Jeg vil ikke være her mere, jeg ved ikke engang hvorfor jeg er her" Fortsatte jeg, han tog forsigtig min kørestol, som jeg ikke engang vidste hvorfor jeg sad i, og kørte den over til vinduet hvor han satte sig i karmen " Fortæl " Sagde han roligt og gjorde tegn til han ville lytte til hvad jeg havde at sige, men jeg måtte spare på mine ord, for at jeg ikke skulle blive for hurtigt træt, " Jeg kan ikke mere, jeg ved igen ting" " Hvad vil du Mynhte?" spurgte han og gav et lille blink efterffuglt af et smil til mig. " Hjem, jeg ved ikke hvorfor jeg er her, hvorfor jeg sidder i kørestol, hvad dato vi har, hvilken måned det er, hvorfor jeg ikke kan huske noget fra de sidste par måneder " Jeg blev afbrudt af mig selv, da jeg måtte tage en dyb indånding men ikke havde kræfter til at fortsætte " Jeg glemmer aldrig den nat Mynhte "

~~~Niall der forklarer hvad der er sket ~~~~

~" Hvad skal du skat?" " Jeg skal kun lige op på toilettet Niall rolig nu" " Kan jeg ligge mig til at sove igen?" smilede jeg kort til hende " Ja sagtens, der sker ikke noget" Men de ord skal man ikke tro på, jeg ved ikke hvad der skete, jeg vågnede bare af at der var en der skreg av, sådan rigtig højt, og jeg fandt Mynhte liggende gulvet " Mynhte! Mynhte! " Jeg råbte af hende, men hun svarede ikke, jeg greb ud efter min mobil og fik hurtigt ambulancens nummer tastet ind " Det Niall Horan, det er Mynhte " Uden jeg nåede at tænke mere, lagde Mynhte på boren i ambulancen, de kunne ikke svare på hvad der skete, heller ikke hospitalet. " Jamen så svar mig, det er min kæreste! Jeg vil vide det, jeg vil vide det!" Jeg skreg af fuld kraft med stemmen, mere eller mindre grådkvalt. " Desværre vi kan ikke fortælle noget!" Var det iskolde, ubarmhjertige svar man fik, intet ville de fortælle intet! Der gik mindst to timer, før jeg fik noget at vide, deres eneste ord var " Hun har ikke en chance for at overleve, det pludeslige anfald, ingen chance, hendes frygtinggydene cancer, er det værste tilfælde vi har set til dags dato, der skal i mirakel til hvis hun kommer over dette, vi vil ikke love noget, men vi har lagt hende i koma, du kan slukke hvornår du vil, det er beslutning om tid" det var et spørgsmål om tid, tårer der skulle grædes, beslutinger der skulle tages, ting man skulle give slip på, personer man ville miste, og den kærlighed man ville miste, man kan ikke slukke for en person, uden videre, man kan ikke slukke for den pige der har fyldt ens liv ud, den pige der har gjordt det hele lidt lysere når det ellers var sort, " Lige meget hvad skal der ikke slukkes" Du lagde der, i du lagde der i over 3 måneder, man siger efter de første to uger, er alt håb ude, men jeg kunne føle du var der, om ikke andet var du i mit hjerte! 3 uger, plejer de fleste at slukke, men jeg kunne ikke, ikke lige meget hvor meget jeg prøvede, jeg kunne ikke give slip, jeg ville miste et stykke af mit hjerte. 4 uger, du burde være død, eller du virkede død, jeg forstår ikke hvordan du vågnede, jeg sagde " Det er slut nu, hun kommer ikke tilbage til mig mere, jeg slukker" Louis udbrød da med tårer i øjnene " Er du sikker?" " Ja louis," Derefter  bukkede jeg mig ned for at give dig et Kys Mynhte, mens jeg havde stikket i hånden ved siden af, " Vi ses Mynhte" Sagde jeg, pludselig begyndte alle maskinerne, rundt om dig at bippe, jeg ved ikke hvad der skete, men det næste gang vi så dig, åbnede du svagt øjnene, og sagde Tak. "

~~~~ Niall der er blevet færdig med at fortælle ~~~~

Mynthes synsvinkel

" Jeg har været død??" Tårene pressede sig ud af mine øjne, mens Niall forsigtigt nikkede, " Ja Mynhte" " Og du blev ved mig? " " Altid Mynhte, igen kan forlade et så smukt menneske, med sådan en personlighed," " Er du klar over hvor meget det betyder for mig Niall?" " Shh Mynhte, jeg ved det, du ville gøre det samme ved mig" Jeg rystede svagt på hovedet, og kiggede med sørgmodige øjne op på Niall " Nej Niall, nej" Jeg kiggede på ham, men jeg så bare et fortvivlet blik på hans øjne " Det ville jeg ikke kunne klare, jeg ville ikke kunne klare presset, ikke klare tanken om at du var død, jeg ville lade dig i stikken Niall"  " Mynhte Shh... du ved det ikke, før du har prøvet det, lad hver med at sige sådan noget" Sagde han forsigtigt til mig, jeg begyndte at tvivle på det jeg selv havde sagt " Nej Niall! Jeg vil ikke mere! Jeg kan ikke mere!, Alt jeg har brug for at et hjem!"

_______________________________________________________________________________- Hello... Der kom så lige et kapitel mere, et ret tåre pressende kapitel for mit vedkommende... Nå men huske nu lige og smid en kommentar og sådan om hvad i syntes?? Det ville være deejligt- Mivellq ( Uhh.. Lagde i lige mærke til hvor kort jeg har gjordt det denne gang?) :-D :-D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...