I need you - One Direction

Dette er 2'ern til Katrolle og Mivellq's novelle ( Past away but alive ) Vi ville råde meget til at læse den først!

Mynthe er kærester med Niall Horan. Man ville nok tro at hun var en af de heldigeste piger i verden, at få ham, og det ville hun nok også være, hvis man ser bort fra den detalje, at hun har kræft. Over hele hendes kamp mod kræften, har hun skrevet dagbog, som Niall læser, imens Mynthe ligger i koma, hvor kun en respirator holder hende i live. Niall er den eneste der må slukke, da han er den eneste der mangler at give slip, og da han endeligt, efter lang tid, får læst dagbøgerne færdigt og er klar til at slukke for hende, begynder alle maskinerne rundt om hende at bippe på livet løs. Niall bliver gennet ud, uviden om, hvad der skal til at ske. Men hvad skal der egentligt til at ske?

17Likes
46Kommentarer
3044Visninger
AA

6. Have to stay.

" Kommer i drenge?" Råbte jeg imens jeg trykkede på knappen, til elevatoren, vi var på vej op til Mynhte, jeg ville op og se hvordan det gik inden vi skulle i studiet, for at begynde at spille ind til det nye album. " Ja vi kommer nu Nialler!" svarede Louis men han kom løbene imod mig. Da vi kom op på den etage Mythe lagde på blev vi mødt af en læge " Niall Horan?" " Ja?" Svarede jeg med en spørgene undertone. " Vi har noget vi skal fortælle dig" " Ja" " Kom med" Derefter fulgte jeg lægerne ind i et rum, i håbet om at få noget at vide om Mynthe de andre var gået ind til hende " Vi havde Mynhte oppe af sengen idag, hun kan ikke gå, og kommer nok ikke til det, men hun begynder at samle kræfter til at nikke eller ryste på hovedet når hun svarer os" fortalte de " Vil det sige hun må komme med hjem?", " Nej, desværre ikke, vi vil stadig gerne holde lidt øje med hende" " FORSTÅR I DET IKKE? Hun, bliver til igenting her!" " Desværre, Niall vi kan ikke gøre andet." " Jeg ville ønske desværre ikke var et ord!" Jeg var brast sammen, en brik forlod mit hjerte, det gjorde ondt, jeg vil ikke se hende rådne op bag hvide væge, med en elendig udsigt, det er som et fængsel, ingen frihed, man kan se på vinduerne, er en pil, der fører ud til den anden hvor der står, " Frihed" frihed er alt hun leder efter, det er hvad der skal til for at gøre hende rask, jeg er sikker på at lægernes midler ikke hjælper, de havde nær slået hende ihjel sidstegang, jeg rejste mig op og forlod lokalet, jeg gik med tunge skridt over mod Mynhtes stue, hvor jeg stoppede op foran døren, da jeg kunne høre drengene snakke med Mynhte " Ni-all" Kunne jeg høre hendes svage stemme sige, " Han kommer om lidt Mythne pige" Svarede Louis helt rolig, " Lou'- Liam- Zayn- Har-ry!" Sagde hun igen, " Mynhte svarede de i munden på hianden " Ta-ak" " Så lidt Mynhte pige, bare sig til en anden gang!" Der der igen var blevet stille, gik jeg ind af døren, " Mynthe?" " Niall" Hun kiggede på mig, og jeg bukkede mig ned, og kyssede hende på munden, hun kyssede forsigtigt med, " Jeg elsker dig Mynthe!" " Lige måde!" svarede hun jeg blev meget rørt og satte mig ned, på stolen ved siden af hendes seng, drengene kiggede på mig " Hvad sagde de?" " Hun kommer ikke hjem endnu.. de vil ikke lade hende komme hjem." " Jamen hvorfor?" " Hun er ikke klar, hun kan ikke gå!" Jeg så håbløst op på dem, de kiggede bare på mig unden at sige noget til mig, " Niall Lou' gav mig den" Sagde hun mens hun forsigtigt løftede bamsen op, og gav et smil fra sig, " Kan du lide den?" Spurgte Louis Mynhte kiggede op på ham og nikkede forsigtigt." Elsker den" Sagde hun.

Nialls dagbog 13-7-2012

Så sidder jeg her igen. Jeg har igen forladt Mynhte alene over på sygehuset, men bag de hvide væge ligger hun alligevel og sover, men jeg ved hun ligger mærke til at jeg ikke er der, derfor er jeg så nede, hun savner mig, jeg kan mærke det. Jeg har så meget jeg vil fortælle hende, men jeg tror ikke hun har kræfterne til at forstå det. Nej sig selv er hun ikke, men sådan skal det måske være. Det her var ikke tilfældigt, nej det var skæbnen!, den byder mange gange det bedste, men desværre også det værste. Jeg er forvirret, og ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv når jeg er alene. Jeg kan ikke se det jeg så i tv'et med Mynhte, jeg bryder sammen i gråd og drengene kan så lytte til mig 24/7. De støtter mig, det er en hård kamp, men den skal vindes, hver dag er vi et skridt tættere på, men den mindste fejl, som at tage Mynhte ud fra sygehuset uden tilladelse, kan bryde det hele og betyde vi må starte forfra. Ikke jeg kunne finde på det. Jo. Så længe hun ikke skal ligge der, så er jeg ligeglad med hvad der sker, bare jeg har hende i levende udgave. Altså den rigtige udgave heller ikke en der ligger i koma, tænk hvis mig og Mynthe aldrig var mødtes, så var det her aldrig sket. Jeg er sikker på det kommer af presset og Haten hun fik da vi meddelte vi var et par. Folk tror nu hun er død, men helt ærligt behøver jeg fortælle pressen alt? Uncle Simon, har været forståelig for at drengene og jeg har taget en lidt længere pause end forventet. Vi tager kun en dag af gangen. Mynthe må komme hjem om to dage hvis intet ændrer sig, de siger hun ikke har langtid tilbage, men at vi skal nyde den tid vi har, de vil ikke love noget, det kan ske i dag, i morgen, eller ligenu. Jeg er ligeglad, nu vil jeg bare leve livet mens man har det plejer man jo gerne at sige, det bliver en kamp, endnu en af slagsen der skal kæmpes, men jeg ved med den familie jeg har, skal det nok gå, kære dagbog, Jeg elsker min 1D- Family.

Niall Horan.

___________________________________________________________________________________________

Wup, der kom så et kapitel fra mig Mivellq.. håber i kan lide det,, ops... det er ikke rettet igennem! Som Katten siger, må i meget gerne, give jeres meninger, og lige tak til alle dem der kom på 1'ern.. og ja har i stadig ikke fået læst den, så vil vi varmt anbefale at i gør det, ellers kan der være meget der ikke rigtig giver nogen mening! :-) Men ellers tak fordi i læser det varmer. Ehmm Ja.... Smid en kommentar om hvad i syntes og giv lidt lyd fra jer! :-) Taak Peeps!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...