I need you - One Direction

Dette er 2'ern til Katrolle og Mivellq's novelle ( Past away but alive ) Vi ville råde meget til at læse den først!

Mynthe er kærester med Niall Horan. Man ville nok tro at hun var en af de heldigeste piger i verden, at få ham, og det ville hun nok også være, hvis man ser bort fra den detalje, at hun har kræft. Over hele hendes kamp mod kræften, har hun skrevet dagbog, som Niall læser, imens Mynthe ligger i koma, hvor kun en respirator holder hende i live. Niall er den eneste der må slukke, da han er den eneste der mangler at give slip, og da han endeligt, efter lang tid, får læst dagbøgerne færdigt og er klar til at slukke for hende, begynder alle maskinerne rundt om hende at bippe på livet løs. Niall bliver gennet ud, uviden om, hvad der skal til at ske. Men hvad skal der egentligt til at ske?

17Likes
46Kommentarer
3060Visninger
AA

21. From Earth to Earth.-Now with 19 roses.

" fra jord er du kommet, til jord skal du blive, af jord skal du igen opstå " sagdepræsten og smed de tre skovlfulden jord ned over kisten, i min hånd stod jeg med 19 røderoser, en for hver af de år vi kendtehianden.

" A red rose i will give you , for all the years.

The second rose,  for all the tears.

The  third one, is for the love you gave.

 The fourht rose, because you made me behave.

 The fift for the one you are.

And that you saved me from the Nightmare.

 The  sixt  because i love you more.

 The seven because it's more than i did before.

 Eight rose is because you where mine.

Ninth because we rand out of time.

Tenth because i made you believe.

The elft rose but it was not what you need.

 The twelfht for that you where my first girl.

 Thirtehtn rose because you where my perl.

 Fourtehnt for that you gave me hope.

 fifteen roses, had it just ben a rope.

For you to stay.

I'd still had you ón my Way.

The sixtehnt because we were born together,

Seventeen roses for This weather.

 eighteen roses for that you did, what i Say.

Nineteen roses because you now are gone away." ( Digtet er selv skrevet så igen kopiring tak!)

 

Jeg træk mig væk fra graven og gik over mod drengene tårerne pressede sig på, og gjorde ondt inde i hjertet. Men hun havde ret man må give slip, ellers kommer det til at gøre ondt. Jeg skulle måske have givet slip for længe siden, så havde jeg stadig ikke undgået denne situation, men det ville have gjordt knap så ondt, nej nej det ville ikke, så havde jeg gået rundt med tanken om hvor forfærdeligt det var, at hun var taget afsted uden at jeg fik sagt ordenligt farvel. Jeg har skyldføelse. Nej, jeg gav hende lov, hun sagde selv, det var en fejl førstegang men man begår ikke samme fejl to gange, anden gang er det et valg " Så er hun væk" Sagde Louis forsigtigt jeg gav et nik fra mig før vi alle fem stod samlet i et gruppe kram " Tak drenge, tak for hjælpen" Sagde, jeg med stemme fuld af gråd, jeg kunne mærke blikkende, hvile på os, " Alt for dig Niall, du ville gøre det samme hvis vi var i din båd. Men vi holdte jo alle sammen af hende" Sagde Liam, så de andre nikkede forsigtigt og jeg mærkede Liam og de andre trække sig fra krammet, og klappe mig på skulderen " Hun har det godt hvor hun er nu." Konstaterede Harry, før de gik med mig over til Mynhtes Familie " Det var smukt Niall" Sagde Myhntes lille søster annabell, " Rigtig smuk" Pointerede hendes far, og hende mor nikkede sig også enig med et suk. " Men hun kunne da finde en anden måde, Niels!" Sagde hendes mor så, " Miriam, denne her har vi taget. Hun har det bedre hvor hun er nu, den kan vi tage en anden gang" " Ja, du har ret Niels" Svarede hun så, drengene kondolerede, og jeg gik tilbage til graven, jeg smed alle hendes dagbøger ned en efter en, og nævnte årstal inde i hovedet på mig, og tænke kort hvert af årene igennem, den sidste beholdte jeg dog selv, som et minde. Et minde jeg aldrig kan glemme, " Hvad var det du lagde der ned?" Louis stod bag min ryg " Dagbøger" Svarede jeg han nikkede bare, " du siger hvis der er noget ik' Niall?"  Jeg gav et nik, og lille skævt smil " Lige over Louis" jeg rejste mig op for at give ham et kram. " Jeg elsker jer sq!" " Jeg er bare glad for hun har det godt nu" Sagde jeg så lidt efter.

***

" Drenge jeg har noget jeg må sige" Sagde jeg, de kiggede på mig " Jeg gav hende lov" Sagde jeg stille, men stærk jeg blev nød til at læse det højt hun skrev som afsked, " Lov?" De kiggede alle på mig med et seriøst blik " Jeg skrev dette i den sidste dagbog, her er hendes sidste ord også, jeg siger det nu." " Du skal aldrig leve livet i frygt for døden- Zayn sagde engang det til mig. Kærlighed kan være magi, men andre gange er det bare en tegning. Niall hvis jeg sårer dig, græd en flod, byg en bro og kom over mig. Mit øje så hvad der var usynligt for dit øje, men mit hjerte så at dette var enden for mig og du må vidre med dit liv. Jeg er forelsket i to personer, dig og døden, jeg hørte engang, hvis dette skete skulle man vælge den anden, for hvis man elskede den første ville man ikke falde for den anden. Du elsker mig men jeg kan ikke elske dig. Så er det ligesom når du har en tændstik, du må give slip, ellers gør det ondt. Jeg kan ikke gå tilbage og lave en ny begyndelse, men jeg kan lave en ny ende, som jeg gør for dig, og mig. Du skal have tak for alt din støttelse, kærlighed omsorg, og fordi du behandlede mig så godt. Niall du læser dette, du er smuk, og et sted der ude er der en der er fuldstædig skør med dig. Så smil, livet er for kort til at være ulykkelig, men jeg kan ikke lave den samme fejl to gange, den anden gang er det ikke en fejl, men et valg. Jeg elskede dig, ikke glem det, men vi må ende denne krig, før den ender os. - Mynhte" Da jeg var færdig kiggede de alle på mig, og jeg kiggede også på dem. " Hun har ret " Sagde Zayn uden at fortrække en mine. De andre nikkede sig enige. ''Og det var rigtigt at give slip. Jeg vile bare ønske, vi vidste det, så vi kunne nå at sige farvel.'' snøftede Louis, og igen nikkede de andre sig enig. Plus mig. Jeg sagde vel ikke ordentligt farvel? Over skrift jo, og måske var det det mest værdige farvel, for en med den livskræft som Mynthe? En som har kæmpet så meget? En som fortjente at dø? For det gjorde hun. Vi andre, vi frygter døden, men hun gik i mod den med åbne arme, lod den omfavne hende, og tage hende fra os. Men med en god tanke bag. Ikke kun for egoistiske grunde, men for at vi andre kunne komme videre. For at jeg kunne komme videre. Og det viser, mere end noget andet, hvor fantastisk Mynthe var!

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...