Hogwarts fortællingerne om Mathie og co. - De historier, der ikke var plads til

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2012
  • Opdateret: 20 jun. 2015
  • Status: Igang
Jeg synes at det kunne være sjovt at lave en slags tillægs-movella, der opsamler de ting, der er blevet skåret fra i fortællingerne omkring Mathie og co.
Jeg vil forsøge med disse historier at præsentere mine personer på en anden måde.

Derfor vil det også være rart hvis folk stillede spørgsmål, som jeg evt. kunne hente inspiration fra.

Og en ting til, det kan blive en smule rodet, men så sig endelig til.

Jeg kan dog fx nævne at:
Melissa og Jerry får et helt andet syn på mugglere.
Milla og Mathies venskab bliver sat på prøve.
Samt Malu kæmper mod følelsen af ikke at høre til nogen steder.


6Likes
58Kommentarer
1501Visninger
AA

2. Morfeus og edderkoppen

heart, loves spørgsmål: Hvad skete der egentlig med den der kæmpe edderkop Mathie og Jerry puttede i en kasse til eftersidning? I kan finde episoden med edderkoppen under kap.6 i Hogwarts: Kagemagi og Eliksirkundskaber, men tilbage til besvarelsen af spørgsmålet.

Professor Morfeus gjorde en bevægelse med hånden, i det de to småforbrydere forlod lokalet, døren lukkede sig i med et klik og slåen faldt i med et dunk.

Manden gav et lettelse suk fra sig endelig ro, strøg et par mørkeblå totter hår tilbage henover hovedet, kløede sig eftertænksomt i nakken, der var et eller andet han havde glemt. Han lagde nakken tilbage, så op imod loftet, hvor et mindre drageskelet hang i luften. Da han mærkede spændingerne i nakken løsne sig ved dette rettede han igen hovedet tilbage, rykkede automatisk en smule på skuldrene.  

"Hmm..." mumlede han højt til sig selv, han forventede ikke noget svar, eftersom han jo var alene i lokalet. Men han havde opdaget at han havde fået den tåbelige vane at tale højt til sig selv, for at bedre komme på det han ville sige eller i dette tilfælde huske. Han strøg fraværende sit blå gedeskæg, der var blevet langt og tyndt, mens han lænede sig opad af sit kateter. Henne fra den underlige opstilling med stolen oven på kassen, lød der et bank, stolen rykkede sig endnu et par cm. Han kastede et blik hen på, han rynkede panden, så de trekantede bryn trak sig sammen, så kom det til ham.

Nå jo..

Han lod sit skæg være, rettede sig op inden han forlod kateteret og gik hen til stoleopsætningen. Han skulle til at tage fat i stolen, da han opdagede stakken af gamle bøger, Mathie og Jerry havde lagt oven på den. han kiggede tavst på stakken, lavede så et skuldertræk, der sagde, tja-hvorfor-ikke? De vejede jo selvfølgelig også en del, men utrolig at det havde været nok til at stoppe den. Kassen rykkede sig uroligt. Det samme gjorde stolen. Morfeus skyndte sig videre eller rettere han forsatte i det samme tempo som før, tog bunken af bøger, sagde beroligende om det var til ham selv eller kassen kunne man godt blive i tvivl om: "Tag det roligt..." Da han havde placeret bunken af bøger på et af bordene i nærheden af denne opstilling, rullede han sine ærmer på sin kåbe en smule op, for de ikke skulle komme i vejen, inden han tog fat i stolen med begge hænder. Kassen var dog blevet relativ rolig, om det var det han havde sagt eller fordi den kunne fornemme at vægten forsvandt og det ville give den en chance for flugt. 

Da han fjernede stolen fra kassen, forblev kassen hvor den var. Morfeus rynkede endnu en gang panden, hvad var nu det? Han satte stolen fra sig ved siden af kassen i stedet, bukkede sig let frem og tog fat i kassen og løftede den. 

Intet..

"Hvad I...?" udbrød professoren først forvirret, havde kastet et søgende blik rundt på gulvet, var den alligevel smuttet ud? Det var dog kun indtil at han mærkede noget rører hans hud, det føltes som små hår. Han vendte blikket mod kassen, kunne se foden af et edderkopben, det var det der ved et uheld havde rørt hans hånd. Han tog bedre fat i kassen og vendte den. Det gav et ryk i manden og edderkoppen forsøgte at krybe længere tilbage i kassen. Det havde sine ulemper ved at være en acromantula, foreksempel størrelsen, i dette tilfælde var peekingser størrelsen bare irriterende.

Edderkoppen var kun en unge.

Morfeus sukkede dybt, da han fik sit hjerte til at slå normalt igen, satte kassen med et bump på træbordet, hvor han også havde placeret bogstakken få minutter tidligere. Da han gav slip på kassen, stak han forsigtigt en hånd ned i kassen til den, strøg den blidt over dets hoved. Den gav en klikkende veltilfreds lyd fra sig og strakte sig en smule som en kat med 6 tynde ben og otte blanke sorte øjne lukkede sig i fryd. professoren sagde stille til den, efter lidt tid, i helt venligt toneleje: "Du skal til og hjem Arug, jaeh.... vi har haft det sjovt.. men du er ved at blive lidt for stor til at du kan bo her... nej du kan ikke bo i krypten, det vil Snape ikke bryde sig om.."  Imens han talte var edderkoppen klatret op af kassen, stod på bordet med sine lange ben.  Da han tav, klikkede den igen med sine 'kæber', det fik ham til at nikke som om han besvarede dens spørgsmål. Professoren tog forsigtigt fat i dens krop med begge hænder, bene var en smule i vejen, men det gik.

Han skulle ikke løfte den så langt.

Han gik hurtig de få meter, der var over til vinduet. Farten fik de blå lokker, han havde strøget tilbage til at falde ned i panden igen, hvilket han ignorerede og satte forsigtigt edderkoppen Arug ned på vindueskammen. Han lod den trippe lidt frem og tilbage, mens han åbnede for vinduet. Det gik op med en protesterende lyd og en kold brise slap ind i lokalet. Han gjorde en bevægelse mod det åbne vindue ud i mørket, først så det ud til at edderkoppen ikke ville, den stirrede på ham med sine 8 store øjne. Morfeus sukkede, rullede med sine egne øjne, inden han kiggede roligt ned på edderkoppen, sagde fuldkommen køligt, som var det til en elev, han talte til: "Arug, kan du så komme afsted, Hagrid skal nødig finde ud af, at jeg også har kontakt til Aragog..Det vil få ham til at stille spørgsmål..Og spørgsmål er det sidste jeg vil svare på..." Det fik edderkoppen til endelig at kravle hurtig ud af vinduet og ned af muren.  Manden holdt øje med den lille edderkop indtil den blev opslugt af mørket. Han nikkede og lukkede vinduet. Da han satte hapsen på, kiggede han et øjeblik på den spejling han så i ruden af sig selv. Han så en smule.. trist ud. Det forsvandt dog da han vredt mindede sig selv på at:

Den var på vej hjem til den forbudte skov. Til sin familie.

__________________________________________________________________________________ Håber dit spørgsmål blev besvaret heart, love:)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...