Hogwarts fortællingerne om Mathie og co. - De historier, der ikke var plads til

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2012
  • Opdateret: 20 jun. 2015
  • Status: Igang
Jeg synes at det kunne være sjovt at lave en slags tillægs-movella, der opsamler de ting, der er blevet skåret fra i fortællingerne omkring Mathie og co.
Jeg vil forsøge med disse historier at præsentere mine personer på en anden måde.

Derfor vil det også være rart hvis folk stillede spørgsmål, som jeg evt. kunne hente inspiration fra.

Og en ting til, det kan blive en smule rodet, men så sig endelig til.

Jeg kan dog fx nævne at:
Melissa og Jerry får et helt andet syn på mugglere.
Milla og Mathies venskab bliver sat på prøve.
Samt Malu kæmper mod følelsen af ikke at høre til nogen steder.


6Likes
58Kommentarer
1411Visninger
AA

5. Den grønne bog

heart, loves spørgsmål: Hvordan mødte Mathies forældre hinanden?

Den unge kvinde smilede, da hun efter have brugt mindst kvarter med at gå rundt i genbrugsbutikken, havde undgået med nød og næppe at vælte glastingene ned. Helt ærlig, ting der let kunne gå i stykker burde være i et mere sikkert rum end at stå på kanten af et bord. Imens hun undgik at vælte tingene ned fra deres pladser i sin søgen efter noget af interesse, var en anden lige netop kommet ind i butikken. Hans søgen havde ført ham hertil, denne... butik? Han sukkede dybt, tænkte ved sig selv:

Helt ærlig en muggler butik?

Endda en temmelig rodet en af slagsen. Han ledte efter en ganske særlig bog. Han kastede et blik rundt for at overskue rummet, hvilket var lettere sagt end gjort eftersom han var en lille mand. Han synes han så et glimt af noget rødt, der bevægede sig, men slog det ud af hovedet. Han opgav at få et nærmere overblik over lokalet, men uden at bevæge hovedet lod han sine øjne glide frem og tilbage bag solbrillerne, mens han bevægede sig med støre elegance end man skulle tro igennem lokalet. Han havde tunge læderhandsker på, mørk læderjakke, men intet til at dække hans ansigt, der i forhold til at der havde været sommer i et stykke tid bar ikke præg af solbrændthed. Han stoppede brat op da han fik øje på et rundt bord, der stod midt imellem en masse reoler. På bordet lå der en masse bøger.

"Ahh, der er den.." Han tog fat i bogen, en gammel grøn bog, der lå på et mellem en masse af disse muggler paperbacks, der var så slidte at det utrolig at bøgerne ikke faldt fra hinanden.

Den grønne bog var en hel skat at finde.

Hvad hulen? Han trak i bogen noget holdt fast på bogen, opdagede så at en lille hånd havde fat i den anden ende af den lukkede bog. Han rynkede brynene og stirrede på hånden, som om at ved glo på den ville få den til at give slip. Da han til sidst kiggede op så han direkte ind i et par store blå øjne. Det var lige før han kunne drukne i de øjne.

De var lige så dybe som en sø på en varm sommerdag.

"Undskyld, men jeg havde fat i den bog først, så hvis du nu... giver slip?" spurgte kvinden, det sidste tilføjede som hun en forespørgsel  Han fik fravristet sit blik fra hendes øjne, fokuserede på, hvem det var han stod og talte med?

En muggler kvinde. En lille buttet en af slags.

Han blik vandrede op og ned af kvinden, der kiggede roligt på ham, og standsede ved synet af hendes ildrøde hår, der lignede en løves manke. Han lod blikket glide ned til hendes ansigt, hvor han kunne se det væld af fregner, der var spredt ud over kvindens næse og hen over begge hendes kinder. Fregnerne var tydelige at se i det solbrune ansigt, hvor de blå øjne virkede enorm store. Han mærkede, at hans arm blev strukket helt ud. Han kastede et blik ned på bogen imellem dem, inden han kiggede op igen, svarede: "Hør her frk." Han trak hårdt bogen hen imod sig selv, men opdagede at kvinden bare holdt bedre fat i bogen, "den er her bog er ikke noget for dem..." Det fik kvinden til at knibe øjne sammen, nærmest som at sige, kom bare an! 

I de stirrede på hinanden i et helt kvarter. Det ville sige at, kvinden kun kunne ane hans øjne bag de mørke solbriller, men til hendes ros forsøgte hun at stirre tilbage.

Manden kunne mærke, at hans hænder føltes svedige inde i handskerne, hvilket gjorde ham en smule urolig. Underligt, det var jo kun en muggler kvinde, der var ingen grund til nervøsitet. Imens kunne kvinden mærke at hun rødmede, hun virkelig måtte kæmpe for ikke at smile af mandens forsøg på, at få fat i bogen.

Det var faktisk.... lidt sødt...

Men så tog pokker ved dem begge. Det næste der skete, var at de begge trak i bogen på samtidig, det uundgåelige skete. Bogen blev trukket midt over, ligesom når man flår en tlf bog fra hinanden. På grund af  dette mistede de begge balancen og faldt baglæns ind i hver deres reol med et ordenlig brag. Alt fra disse stålreoler faldt ned som meget store og meget hårdtslående regndråber. Til deres held kunne reolerne ikke vælte ned over dem, eftersom de var boret fast i gulvet. Da larmen stilnede af, rejste de sig begge langsomt op.

De stod midt i alt rodet med hver deres halvdel af bogen og stirrede netop på den halvdel de stod med og derefter på hinanden, med halvåben mund. Det havde ingen af dem forventet. Bogen så jo helt ny ud i forhold til alle de andre bøger. Så kunne kvinden ikke lade være.

Det hele var bare så komisk.

Hun grinte en herlig befriende latter. Manden spærrede forbavset øjne op ved lyden af latteren, kiggede på den grinende kvinder, der holdt halvdelen af bogen ind mod sin mave, mens hun lo. Det gjorde, at han kunne mærke en underlig trækning ved hans mund, det gik op for ham, havde det var han gjorde:

Han smilede! 

Han tog den ene hånd op og dækkede for munden og begyndte selv at grine- dog mere behersket. Det blev ejeren, der gjorde en ende på deres latter, da han gjorde dem opmærksomme på ødelæggelserne. Han var en lille fedladen mand med nissetræk,  han stod nærmest med røg ud af ørerne foran de to ballademager og så aldeles rasende ud. Ikke nærmest, der kom faktisk røg ud af ørerne på manden, det fik muggler kvinden til at spærre øjne op, hun stirrede med åben mund på den lille mand. Manden gik hen, snakkede lavmælt med den lille mand, der tav øjeblikkelig. Røgen forsvandt øjebliklig, men han var stadig vred for i det næste jog han dem begge ud af butikken, mens han brølede om et eller andet magisk ministerium. 
Kvinden var fuldkommen forvirret ikke over at den lille mand lignede en nisse eller over at røgen kom ud af fyrens ører, men mere over, at manden foran hende, nu smilede venligt til hende. Hun stammede nervøst: "Du gode gud.. vi er nødt til at gå ind igen... Ej ha alt det vi ødelagde.... er jo...." Manden afbrød hende: "Bare rolig jeg betaler for skaderne, hvis du nu giver mig halvdelen af.." Han viftede med sin halvdel foran næsen af hende.

Så meget ballade for Frøken Jensens kogebog. 

Hun spærrede øjne endnu mere op, så smilede hun så  bredt at hendes øjne blev knebet sammen, sådan var det når man havde æblekinder. Hun rakte sin frie hånd frem, sagde: "det er en aftale, forresten mit navn er Magica Alffast..." Hun anede ikke hvorfor hun nævnte sit navn, det var vel en refleks eller så var det synet af mandens øjne, hun lige kunne se bag solbrillerne.

Der var et eller andet, noget der skreg efter ikke at være alene mere.

Hendes ansigt fik sammen farve som hendes i hår, i det han tog hendes hånd, vendte den så håndryggen blev vendt opad, inden han tog hånden til sine læber og kyssede den let, han rettede sig op igen og holdt stadig fast i hendes hånd, da han sagde: "Mit navn er Mathias Serverius..." Han holdt stadig hendes lille hånd i sin behandskede hånd, i det hun rakte ham resten af bogen, han ville blive nødt til at give slip på hånden, hvis han skulle tage bogen, men det føltes trygt og varmt, at holde dette lille menneskets hånd. Som om hun kunne mærke hans indre kamp sagde hun: "Vi kunne jo følges hjem til mig? Det bliver snart regn og du har ingen taske eller noget til at have bogen i... " Det var en lidt tam undskyldning, men den fik Mathias til at nikke en smule.  

Forsigtig trak hun ham blidt hen ad fortorvet, han holdt bedre fat i hendes hånd. Han skævede kun ned til hende, men som om hun havde vidste, at han ville gøre dette, blev han mødt af et stort smil. Der fik ham til at dreje fuldkommen væk, mens han forsøgte at forhindre den lette rødmen i hans blege kinder dukkede op. Det fik Magica til at fnise.  

Fakta:

Dette var Mathies forældres første møde 5 år inden Mathias måtte flygte videre eftersom han var eftersøgt for mord, men i de fem år mødtes de jævnligt. Blandt andet fortalte Mathias hende, at han var troldmand, eftersøgt af et magisk ministerium anklaget for mord. Hvis han troede hun løb skrigende, så tog han fejl. Hun smilede bare og havde sagt, at så måtte de nyde den tid de havde sammen.
Derefter tog Mathias Magica med ud på sin kost, fløj rundt i den lille park højt oppe på nattehimlen. Der var ikke ret mange muggler ude at spadsere i parken på denne tid, hvis de kiggede op, hvem ville så tro på deres historie om at der fløj nogen rundt på en kost? Det ville have været mere romantisk, hvis ikke Magica havde haft højdeskræk, så hun skreg som en stukken gris og havde nær taget livet af Mathias.

Men en dag som sagt 5 år efter måtte Mathias Serverius flygte fra den lille by, hvor han havde fundet den sande magi, nemlig kærlighedens magi som han delte med Magica. Han flygtede hele fem min før ministeriet brasede ind i lejligheden og fandt en aldeles forvirret mugglerkvinde i grønbadekåbe med morgenhår. Ministeriet konkluderede, at Serverius' mugglerkæreste måtte lide under blind kærlighed til ham, de forsøgte skam at lokke oplysninger ud af mugglerkvinden, men hun bad dem blot rasende om at skrubbe af. Hun var da skisme da ligeglade med, at de var troldmænd. De skulle ikke tro de bare kunne trænge ind i et privat hjem uden at have fået lov. Utrolig nok lod de Magica være. 

Magica blev senere hen til fru Serverius, men det er en anden historier. 
 

Forresten var Frøken Jensens kogebog blot lagt som camouflage for en langt mere magisk og mørk kogebog, som Hr. Serverius havde fået et tip om. 
 

________________________________________________________________________________________ Undskyld, hvis det virker lidt rodet.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...