One choise

Ruby lever drømme livet. En perfekt (og rig!) familie, lækkert udseende og ingen problemer. Eller det troede hun. For hvorfor finder hun pludseligt den mystiske dreng fra parallelklassen tiltrækkende, og hvorfor bekymre hun sig pludseligt om alt muligt mærkeligt? Døden begynder at spille en stor rolle i Rubys liv.

3Likes
1Kommentarer
423Visninger
AA

5. Videoaften med ham den mærkelige

Jeg trykkede på play og vi satte os tilbage i puderne. Efter fælles aftale var vi blevet enige om en film vi skulle se. Jeg trykkede mig mod puden, prøvede at ignorere hvor tæt på han sad. En tynd strøm af elektricitet strømmede mellem os, og var ved at drive mig til vanvid. Igen, jeg forstod virkelig ikke hvorfor jeg pludselig havde det sådan. Det var så forvirrende!

"Kunne du tænke dig nogle popcorn?" Spurgte jeg og skævede til ham.

Wauw... kunne man virkelig se SÅ tiltrækkende ud i lyset fra et fjernsyn? Lige så snart jeg havde tænkt tanken, gav jeg den en knock out. Nej. Det ville, skulle, jeg ikke tænke på nu!

"Det lyder godt." Sagde han og smilede.

Jeg rejste mig fra sofaen og krydsede stuen. I mens jeg listede rundt ude i køkkenet og ledte efter pakken med popcorn slog det mig: Skulle han ikke ringe og spørge om det var okey at han blev her? Hmm.. åbenbart ikke. Jeg hev plastikken af den lille brune firkant, foldede den ud og smed den i mikroovnen. Så indstillede jeg den på tre minutter og satte mig i den barstol som Chase tidligere havde siddet i. Der duftede stadig væk lidt af ham.

Det var kulsort udenfor nu. Jeg kunne ikke engang se det store egetræ som stod næsten lige foran vinduet. Mærkeligt. Jeg lænede mig ind over disken og lagde hovedet på mine arme. Hvor var jeg bare træt af det hele. Undtagen Chase. Han måtte for min skyld gerne bo her for evigt. Det føltes sært. Sådan havde jeg aldrig, ALDRIG, haft det med en dreng før.

Et par hænder lagde sig om mine hofter. Forskrækkelsen for igennem min krop og jeg spjættede.

"Chase, er det...." Mere nåede jeg ikke at sige.

Hænderne strammede grebet og rev mig ned på gulvet. Jeg kurrede hen over fliserne og rev mig på cementen i furerne. Hvad skete der lige her? Jeg løftede hovedet og fik øje på personen. Det var i hvert fald ikke Chase. Eftersom jeg ikke havde tændt lyset, kunne jeg ikke se ham ordenligt. Det eneste jeg kunne se var at han var bleg, ligesom Chase, men han havde lyst hår, ikke sort.

"Hvem er du?" Hviskede jeg og prøvede at rejse mig op.

Han svarede ikke, gik bare hen til mig. Han plantede sin fod oven på min ryg og trådte til så jeg lagde mig ned igen. Smerten skar igennem min ryg, og jeg skreg. Hurtige fodtrin lød og Chase brasede ud i køkkenet. Jeg var rimelig sikker på at han fik set hvem det nu så end var, for han hvæsede og tændte lyset. Med det samme forsvandt ham den anden. Jeg fik hevet mine ben ind under mig, og med hjælp fra køkkenbordet fik jeg hevet mig op at stå. Der lød et bib. Alt dette havde altså ikke taget mere end 3 minutter.

"Er du okey?" Lød Chases stemme.

Jeg nikkede og rettede mig op. Min ryg knækkede og igen løb smerten igennem mig. Han stirede bekymret på mig. Det var altså ikke lige sådan jeg havde håbet at det ville ende. Tårer begyndte at løbe ned af mine kinder. Nej, ikke græde nu. Jeg tørrede dem hurtigt bort med bagsiden af hånden, men de blev lynhurtigt afløst af nogle nye. Chases stærke arme lagde sig rundt om min lille skrøbelige krop.

Det var dråben som fik gryden (for et bære var altså ikke nok!) til at løbe over. Jeg græd som pisket og gennemvædede hans sorte T-shirt. 

5 minutter efter sad vi i hængesofaen ude på verandaen. Jeg skuttede mig og trak mit uldsjal tættere om mig.

"Det her. Det er altså for mærkeligt." Sagde jeg og kiggede op på ham.

Han nikkede og lagde en arm om min skulder. En meget almindelig venskabelig handling. Hvis ikke det havde været ham. Igen pulserede der en let strøm i mellem os. Den irriterede mig ud over alle grænser. Jeg tog en håndfuld popcorn og proppede dem ind i munden. De skulle jo ikke gå til spilde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...