Dont cry.

Hannah er en pige der sjældent græder. Mange tror at de kender hende godt, men der er ikke ret mange der kender hendes inderste drømme. Da hendes kæreste Jake er hende utro beslutter hun sig for at tage i byen og feste i stedet for at græde som de fleste ville have gjort. Da hun fester finder hun en sød fyr hun gerne vil score, og det lykkes også i den grad. Men hvad sker der når Jake blander sig og det viser sig, at den mystiske dreng er kendt og, at han måske kan ændre Hannah til det bedre?
Det her er en historie om kærlighed og ærlighed.

0Likes
7Kommentarer
1053Visninger
AA

8. Problemer drenge??

Drenge blev på 2 uger mine bedste venner. Niall og jeg var selvfølgelig lidt mere end venner, men vi var ikke kærester endnu. Det var ved at være en uge siden jeg havde været sammen med drengene de havde haft noget arbejde og jeg havde også haft travlt med at indspille min nye sang, Jeg sad og sang for mig selv da min telefon ringede jeg blev vildt glad da jeg så Nialls navn lyse op  på skærmen. ”Hey” sagde jeg glad ind i telefonen, jeg kunne inden Niall havde sagt noget fornemme at det var noget galt, ”Babe hvad er der galt” Niall sukkede i den anden ende. Det er Zayn, han er gået helt fra forstanden han siger han vil gå solo fordi vi andre ikke er lige så gode som ham. ”Har Zayn sagt det? Det ligner ham da ikke? Niall der må ligge et eller andet bag det.” Han grinte lidt men uden glæde ”Det er derfor jeg ringede til dig babe jeg håbede du ville komme herover og tage en snak med alle drengene også bliver her og sove. Jeg savner dig” Jeg grinte lidt ”Selvfølgelig Babe jeg er der om 3 min. eller måske lidt mere skal lige have noget ordentligt tøj på” mens jeg snakkede var jeg begyndt at pakke noget tøj ned i en taske. Naill var stille et stykke tid og jeg skulle lige til at sige farvel til ham da han afbrød mig ”Vil du ikke snakke med mig hele vejen herover, det hele er lidt mindre sørgeligt når jeg kan høre du pakker i baggrunden” smilet på mine læber var ikke til at fjerne. ”Selvfølgelig babe, men jeg bliver lig nødt til at ligge telefonen 2 sekunder okay” han sukkede og jeg grinede lidt kærligt af ham, det var helt sikkert ham jeg skulle tale med først. Jeg skyndte mig at pakke færdigt så godt jeg kunne med en hånd.

”Niall jeg går ud af døren nu. Sørg for at alle drengene er i stuen når jeg kommer okay? Og Babe det skal nok gå” han sukkede bare og lagde på. Det gjorde mig så trist at høre ham sådan. Jeg ville gøre alt for at Niall blev glad igen og lige nu indebar det vidst at give dem alle sammen en skideballe.  Allerede inden jeg kom ind i stuen kunne jeg høre at drengene råbte af hinanden. Det irriterede mig virkelig, kunne de ikke engang opføre sig ordentligt to minutter. Jeg gik ind med jakke og sko på jeg nåede ikke engang at træde helt ind u stuen før jeg hørte mig selv sige ”Drenge hold jeres kæft og sæt jer ned, den næste der siger noget skal jeg personligt tage mig af!” hvis det ikke var fordi at jeg var så alvorlig ville de helt klart have misforstået det. ”Tror i at i kan finde ud af at sidde alene to sek. Mens jeg snakker med Niall?” de kiggede alle sammen med i gulvet og nikkede. Jeg følte mig lidt som en mor. Jeg trak Niall med ud i køkkenet, vi var dårlig nok trådt ind døren før han vendte mig om mod ham og trykkede sine læber mod mine. Han tog fat om mine hofter og mine hænder gled op omkring hans nakke. Jeg trak mig ud af kysset efter lidt tid, han kiggede på mig med at meget såret udtryk og jeg gav ham et stort kram. ”Niall jeg skal nok få dem til enes igen okay?” han nikkede mod min skulder.

Jeg tog en dyb indånding inden jeg gik ud til de andre drenge, de sad stadigvæk og kiggede ned i gulvet. ”Drenge prøv og hør her, jeg er fuldstændig ligeglad med hvad hvem her sagt og hvem har gjort!” de kiggede over på mig som om jeg lige havde sagt noget vildt mærkeligt. ”Men Hannah, One direction er fortid, vi kan ikke enes mere” det var Louis der mumlede. Niall sukkede højlydt bag ved mig, jeg rejste mig op og trak ham ned i sofaen hvor jeg satte mig på ham. Jeg havde virkelig brug for at han var i nærheden hvis jeg skulle få sagt det her rigtigt. ”Okay, når i er til koncerter drenge, så er der garanteret piger der har lavet skilte hvor der står vi elsker one Direction og alt det der ikke?” de nikkede alle sammen ”der er også nogle hvor der kun står et eller 2 navne på, men alle jeres navne står lige mange skilte. Selv det var slut med One Direction ville i vel alle sammen gerne blive ved med at synge. I ville skille jeres fans ad, de ville blive delt op i mindre grupper og der ville ikke være nær så meget sammenhold i det?” jeg sukkede nu kom den svære del, nemlig at de skulle forstå at de ikke kunne undvære hinanden. ”Nu må i ikke hade mig drenge men i blev sat sammen af en grund ikke? Dommerne mente i passede sammen ikke? Jeg fulgte ikke med så jeg ved det ikke men jeg kunne forestille mig at det var noget lign. Det der skete. I har brug for hinanden drenge hvis i gik hver til sit ville de unikke i har sammen forsvinde. Se på jer selv som tandhjulene i et ur, i skal brug hinanden for at får noget til at gå”  jeg var faktiskt ret stolt af mig selv over den tale, men jeg forstod først hvor meget den havde berørt drengene da jeg kiggede op og så at de stort set alle sammen græd. Pludselig rejste Zayn sig ”Jeg er virkelig ked af det drenge, jeg er så ked af de ting jeg sagde selvfølgelig bliver One Direction ved med at eksistere.” de andre drenge rejste sig krammede og sagde undskyld til hinanden, jeg ville give dem lidt privatliv så jeg gik ud i køkkenet for at s hvad vi havde af mad køleskabet var stort set tomt så jeg besluttede mig for at gå ned og handle, jeg havde jo stadig mit overtøj og sko på så det var jo nemt. Jeg nåede kun lige ud på gangen før der var en der rev døren gik op og Niall kom ud. ”Hvad skal du?” spurgte han helt panisk. Jeg kunne ikke lade hver med at grine af ham. ”jeg ville lave mad til jer, men i havde ikke noget i køleskabet jeg går kun to minutter skat” han kiggede på mig som en hundehvalp der skulle til at blive forladt, jeg rynkede mine øjnbryn ”men du vil måske hellere have at jeg bliver her?” han nikkede og sprang nærmest over til mig og tog mig i hans favn. Mine hænder fandt hurtigt hans nakke og hans læber fandt mine. ”Du må aldrig gå uden jeg ved det” hviskede han mod mine læber, jeg kunne ikke lade hver med at grine lidt ”du er værre end en hundehvalp babe, jeg forlader dig ikke bare sådan. Jeg elsker dig” han kiggede på mig med et lykkeligt smil ”du aner ikke hvor længe jeg har ventet på at høre dig sige det!” og efter han nærmest havde råbt det tog han mig op i hans favn mens han kyssede mig. Det havde aldrig faldt mig ind at der var en dreng der havde så meget behov for at jeg sagde at jeg elskede ham, måske fordi at de andre drenge jeg har været sammen med ikke har været særlig interesserede i om jeg virkelig holdt af dem eller ej. Pludselig fik jeg den bedste ide om hvordan jeg kunne vise Niall, at det jeg følte for ham var ægte uanset hvor dårlig jeg var til at vise ham det. ”Niall har du en guitar?” måske et lidt dumt spørgsmål, men altså jeg havde brug for en guitar nu. Han kiggede undrene på min men satte mig hurtigt ned og tog mig i hånden, fik mig placeret i sofaen ved siden af de andre drenge der havde sat sig til at se noget tv, de slukkede hurtigt tvet da de så Niall kom gående med sin guitar, han havde stadig et smørret grin om munden sikkert på grund af det ude på gangen. Jeg prøvede at få det til at lyde så godt som muligt på guitaren, men det var lidt svært med det første stykke men det sidste gik faktisk fint. Jeg kiggede op på Niall da jeg begyndte at synge.

Budskabet i sangen passer så godt til vores situation, jeg var så bange for at elske ham til at starte med, jeg har brugt utallige nætter på at finde på en god grund til ikke at se ham igen men det kan jeg bare ikke. Jeg har kendte ham i så kort tid, men jeg kan ikke have et liv uden ham. Og det fortæller sangen ret godt. Det er ligesom den er skrevet over mit liv. Jeg kigger op igen i omkvædet og ser at Niall sidder med tåre i øjnene, jeg smiler til ham og han smiler tilbage. Jeg lader de sidste toner glide ud mellem mine læber og puster ud. Der er helt stille, Niall sidder bare og snøfter. Pludselig udbryder Zayn ”Du bliver nødt til at optræde med os til vores næste koncert” alle drengene er hurtigt enige, men jeg vil ikke bruge deres berømmelse til at blive mere berømt. Jeg ved godt at jeg ikke kan undgå det hvis Niall og jeg skal være sammen men jeg vil ikke optræde til deres koncert så i stedet for at blive vildt glad som jeg burde siger jeg bare ”Drenge jeg skal ikke optræde til jeres næste koncert, jeg vil ikke bruge jeres berømmelse til at blive mere kendt, hvis jeg skal være kendt skal det være mig selv der er skyld i det.” da jeg kigger op ser jeg på 5 par bedene øjne, OMG det her bliver svært!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...