Dont cry.

Hannah er en pige der sjældent græder. Mange tror at de kender hende godt, men der er ikke ret mange der kender hendes inderste drømme. Da hendes kæreste Jake er hende utro beslutter hun sig for at tage i byen og feste i stedet for at græde som de fleste ville have gjort. Da hun fester finder hun en sød fyr hun gerne vil score, og det lykkes også i den grad. Men hvad sker der når Jake blander sig og det viser sig, at den mystiske dreng er kendt og, at han måske kan ændre Hannah til det bedre?
Det her er en historie om kærlighed og ærlighed.

0Likes
7Kommentarer
1041Visninger
AA

5. Mødet.

Hannahs synsvinkel:

Kender i det hvor den samme person bare bliver ved med at ringe?

Det gør jeg! Lige siden vi havde forladt lejligheden og jeg havde kigget på min iphone første gang siden Niall var kommet i morges. (hvor der for resten var 20. ubesvarede opkald) havde min telefon ringet konstant. Og gæt hvem der ringede…… bam bam bam….. JAKE! Den store BIIIIIP havde ikke fattet noget overhovedet, Niall kiggede på mig hver gang min tlf. begyndte at ringe. Jeg smilede bare sødt tilbage, men det var ligesom at det ikke hjalp han var nysgerrig jeg kunne se det i hans øjne. Til sidst besluttede jeg mig for at tage den, hvis jeg gjorde det ville han måske stoppe med at ringe. Så jeg tog den ”det er Hannah?” ”Hannah, jeg er så ked af det! Jeg ved ikke hvorfor jeg gjorde det! Please kom over til mig, jeg kan også komme over til dig. Jeg vil bare have dig tilbage” puuuuha nu var det nu at jeg skulle være den onde det er sådan noget jeg hader. Jeg hader ikke Jake hvis i tror det. Eller jo måske hader jeg ham lidt, okay ret meget men altså det kommer han ikke til at finde ud af. ”ja og jeg vil gerne have en pony i min lejlighed, men det ved vi begge to godt er umuligt” Niall fnisede lidt ved siden af mig, jeg sendte ham et strålende smil og fortsatte ”Jake jeg er ked af at sige det men du er ikke tilgivet og det tror jeg heller ikke at du bliver” ”Hannah, du kan ikke forlade mig” Forlade ham?? Det var da ham der havde ”forladt” mig? Vreden boblede i min mave men jeg var helt rolig a jeg svarede ham ”Frolade Dig? Så vidt jeg var det ikke mig der kneppede uden om? Eller er det mig der ikke kan huske noget?” han prøvede at afbryde mig med endnu en undskyldning men jeg skar ham hurtigt af ”NEJ Jake, jeg forstår slet ikke hvorfor du prøver, du var der, da Daniel svigtede mig og du ved at han aldrig kom ind i mit liv igen. Hvis det havde været noget ubetydeligt havde jeg tilgivet dig, men det gør jeg ikke nu. Så nu siger jeg det igen og det er sidste gang” jeg kiggede over på Niall da jeg sagde det sidste trak vejret dybt og lod min stemme fylde bilen og telefonen med den sang som jeg havde citeret for ham en gang ”we are never ever getting back together” og efter det lagde jeg på.

Jeg forventede næsten at der ville være vildt dårlig stemning, men det var der ikke. Vi trådte ind i lejligheden. Jeg kunne høre stemmer inde fra stuen, glade stemmer og de grinte ret meget. Niall tog min hånd og hev mig hen mod stuen. ”øh Niall ikke for noget men jeg skal lige have mine stiletter af” han grinede ”bare stil dem i gangen” jeg fik hurtigt mine stiletter af, og fulgte efter ham ind i stuen. Jeg kiggede hurtigt rundt på drengene som vidst ikke havde set at vi var kommet ind. De gav mig tid til at studere dem. Der var fire drenge, de var alle sammen vildt lækre, men de andre havde slet ikke den samme indvirkning på mig som Niall havde da jeg så ham på klubben. Heldigvis da. Niall smilede over hele hovedet og det forvirrede mig. Han havde virket så sur i telefonen. Jeg kiggede undrende på ham, han rystede bare på hovedet som om at han ikke forstod hvad jeg mente. De andre drenge havde stadig væk ikke fundet ud af at vi stod og betragtede dem det var først da Niall besluttede sig for at kaste en pude i hovedet på en fyr med krøller at de vågnede op og så os. ”av for fanden! Hvem var Niall! Årh man hvor er det godt du er hjemme igen! Vo er så kede af at vi glemte den aftale!” aftale? Var Niall blevet så sur over at de havde glemt en aftale? En fyr med en stribet bluse rejste sig op og gik over og krammede ham ”brow det er jeg sju ked af! Vi gør det aldrig igen” en af drengene sad med et alvorligt blik og så til, mens de undskyldte han sagde ingenting blev bare ved med at kigge på dem. Indtil videre var der ingen af drengene der havde lagt mærke til mig. Den sidste fyr der var i lokalet undrede mig lidt, han havde helt mørkt hår, han sad med en pakke smøger i hånden. OMG! Det var længe siden jeg havde røget, jeg havde ikke haft lyst til det efter at jeg var stoppet. Jeg havde helt glemt at jeg rent faktisk stod i et rum fyldt med drenge. Pludselig føj en hånd op forbi mit ansigt for at rive mig ud af mine tanker. ”Hannah? Vågn op Babe” jeg vågnede af mine egne tanker og kiggede rundt. Alle drengene kiggede på mig med et stort smil. Fyren med krøllerne brød tavsheden ved at pifte, ”Niall du har gjort det godt denne her gang jeg er stolt af dig” Niall kiggede på mig med et flovt blik men jeg smilede bare ”skal jeg dreje en gang rundt eller noget”
”ja tak gider du?” denne gang var det drengen med den stribede trøje der talte. Jeg drejede at par gange og de klappede alle sammen og piftede. Jeg grinte lidt, men kiggede så over på Niall hans øjne lyste af glæde. Han gik over mod mig og lagde armene om mig. ”drenge jeg har reserveret hende så hold øjnene for jer selv” ham med krøllerne lavede sad face. Og jeg kunne ikke lade hver med at smile. ”okay men nu ville være et virkelig godt tispunkt at fortælle mig jeres navne!” Niall grinte ”kender hun os ikke?” udbrød ham med det sorte hår. ”Nej det må i altså meget undskylde. Jeg har hørt om jer jeg er bare ikke rigtigt en fan” jeg blev helt flov over at jeg ikke kendte dem. ”det skal du ikke tage dig af. Jeg er Liam” sagde ham med det alvorlige udtryk han kom over og gav mig et kram, ”jeg hedder Louis” sagde ham med den stribede trøje. ”Hej Louis” sagde jeg genert. Jeg kunne høre Niall grine bag mig. ”jeg hedder Zayn” sagde ham med det mørke hår. ”okay så hvis du er Zayn, du er Louis og du er Liam, Niall kender jeg jo, så må du være Harry” Drengene kiggede mærkeligt på mig mens jeg gennemgik deres navne. ”det kan godt være at jeg ikke er fan af jer, men jeg har veninder der er det” sagde jeg og blinkede til dem mens jeg gik mod køkkenet for at finde et glas vand. Det var egentlig ret utroligt at jeg kunne finde køkkenet for jeg havde go aldrig været her før, men alligevel var det den første dør jeg gik ind af. Jeg kunne høre stemmer inde fra stuen og besluttede mig for lige at give dem 2 min. for sig selv. Det lød som om at de sagde noget sjovt, for jeg kunne høre Nialls latter. Hans latter gjorde mig helt glad og varm inden i. mens jeg stod i min egen verden kunne jeg høre en råbe gennem hele lejligheden ”Hannah” jeg kunne ikke kende stemmen så jeg vidste at det ikke var Niall. Men hvad ville de andre drenge dog mig? Jeg vidste ikke om Niall var typen der tit havde piger med hjem, men det undrede mig ldt at de var så interesserede i mig. ”jeg er i køkkenet” råbte jeg tilbage. Et øjeblik efter kan jeg høre trin i gangen. Niall stikker hovedet ind i køkkenet. Det var ikke ham der kaldte på mig var det? ”Louis vil gerne lære dig bedre og kende. Kommer du ikke med?” Åh nej nu skulle jeg sikkert afhøres, det orkede jeg ikke. Jeg fik en god ide ”hvis drengene vil lære mig og kende så giv mig 2 timer, også mødes vi hjemme hos mig okay? ” han kiggede underligt på mig. Jeg gik forbi ham og gav ham et kys på kinden.

Nialls synsvinkel:
Der er ikke noget og gøre, jeg er totalt forelsket i Hannah. Der er intet jeg kan gøre, jeg ved ikke hvorfor jeg skal gøre noget.
Jeg skal have planlagt den perfekte date så hun igen vil tro på kærligheden.



Kapitlet er ikke rettet igennem. :)
Håber i kan lide :)
Like og sæt på favoritten så er i søde :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...