Dont cry.

Hannah er en pige der sjældent græder. Mange tror at de kender hende godt, men der er ikke ret mange der kender hendes inderste drømme. Da hendes kæreste Jake er hende utro beslutter hun sig for at tage i byen og feste i stedet for at græde som de fleste ville have gjort. Da hun fester finder hun en sød fyr hun gerne vil score, og det lykkes også i den grad. Men hvad sker der når Jake blander sig og det viser sig, at den mystiske dreng er kendt og, at han måske kan ændre Hannah til det bedre?
Det her er en historie om kærlighed og ærlighed.

0Likes
7Kommentarer
1002Visninger
AA

4. Daten.

Det var omkring 2 timer siden Niall have forladt mig, inden han var gået havde han givet mig strenge ordre om at jeg ikke måtte gøre noget som helst ud af mig selv når han kommer i morgen Jeg aner ikke hvad vi skal, men han var inde i mit skab og finde noget tøj frem som han mente passede. Jeg var rimelig spændt. Men nu sad jeg så bare og stenede tv, og der var intet i tv, så tiden gik virkelig langsomt.  
jeg besluttede mig efter noget tid hvor jeg bare havde stenet, at jeg ville gå i bad og give mit hår en hår kur. Jeg trak med vilje badet ud så det ville tage lang tid. Selvom jeg trak badet ud tog det kun 1 time og være i bad selvom jeg også havde lakeret mine tå negle og mine fingre negle. Så jeg besluttede mig for at gå tidligt i seng da Niall ville komme allerede kl. 8.00 næste morgen.

Jeg vågnede ved at min tlf. ringede den lå selvfølgelig på mit natbord så jeg måtte strejke mig for at nå den. ”hallo” mumlede jeg søvndrukkent. ”Hey beatiful, jeg er hos dig om 5. min.” sagde en glad stemme. Jeg var først lidt i tvivl om hvem det var men da jeg vågnede helt blev jeg klar over at det var Niall. ”5 min.” gispede jeg.  ”Rolig babe, husk nu du må ikke gøre noget som helst ved dig selv” mens han sagde det havde jeg forsøgt at rette bare lidt på mir forfærdelige morgenhår. ”Niall” klynkede jeg! ”jeg har det voldsomste morgenhår, må jeg ikke please bare ordne mit hår lidt ” jeg kunne høre at grinte i ”okay men kun dit hår”
Jeg satte hurtigt mit hår op i en rodet knold, og stile mig klar ved døren så jeg kunne forskrække ham når han ringede på. Der gik omkring 2 min. så kunne jeg høre trin i gangen og efter to sek. Ringede det på døren. Han havde ikke flyttet fingeren fra døre klokken før jeg åbnede døren VILDT hurtigt og sprang frem så han skreg som en pige. OMG! Det lød helt vildt sjovt! Jeg grinte så meget så jeg blev nødt til at holde mig på maven. Han stod bare og så fornærmet på mig. Men der gik ikke længe før han også begyndte at grine pludselig ændrede han blik sig til et drillende blik. Og før jeg vidste af det holdt han omkring mig og lukkede døren efter sig og låste hurtigt. Jeg kiggede på ham med et undret udtryk. ”Du er min fange resten af dagen, jeg har slik og sodavand og pizza brochuren med og vi skal lave en masse sjov” hans sagde det med et glimt i øjet, og jeg forsvandt fuldstændig i hans øjne.  Han grinte af mig og gik forbi mig ind i stuen, jeg løb hurtigt efter ham og hoppede op på ryggen af ham.
 

For hvis i ikke ved så er jeg Ninja! Og jeg er en fucking god Ninja!!

Jeg tror det kom bag på ham at jeg pludselig hoppede op på ryggen af ham, for han var ved at vælte forover hvis ikke det var fordi at jeg ikke vejede så meget var han sikkert stået på snotten henover sofaen. Fuck det kunne have været sjovt.

 

Der er nok en ting mere i skal vide om mig. Selvom jeg virker som en fornuftig og alt det der kedelige pige så er jeg vildt barnlig. Jeg er faktisk også en drengepige jeg elsker at spille play station og alt det der. Det kommer bag på mange men man kan godt være begge dele.

Når men Niall og jeg brugte det første af dagen på at spille FIFA. Og jeg vandt over ham HAHA. Ej det endte med at han kildede mig indtil jeg sagde at han var mesteren og selv efter det blev han ved med at lave sad face. 
Men det sjoveste der skete var da Niall fik grineflip over den kat hvor det lyder som om at den snakker. Han griner virkelig sjovt, så det endte med at vi fik over mega grineflip.

Men nu var det altså den tid på dagen hvor vi skulle se film, Niall havde planlagt hele dagen så jeg havde aldrig fået lov til at lave eller bestemme noget. Han havde valgt en rigtig tøsefilm. The notebook, og OMG! Hvor er den urealistisk?? Hvad sker der for at de rejser væk fra hinanden hun finder en anden mand men alligevel finder de sammen?? Som om det ville ske i virkelighede?? Det kan godt være at resten af verdens piger er imod mig i det her men jeg tror ikke på den form for kærlighed, jeg tror ikke på at prins charming bare kommer og så er alt bare perfekt. Livet er ikke altid let, og langt fra perfekt.
Jeg tror at Niall kunne mærke min modvilje omkring filmen for han kiggede undrende på mig og spurgte ” kan du ikke lide den?”  Oh fuck hvad skal jeg svare til det hvis jeg fortæller ham at jeg ikke tror på kærlighed ved første blik vil han bare mene at jeg er mærkelig, men hvis jeg lyver for ham vil han jo ikke lære mig og kende!
Jeg kunne se at det undrede ham at jeg ikke svarede så jeg sukkede højt og udbrød ”den er bare så urealistisk!” Mit udbrud kom helt sikkert bag på ham for hans smil forsvandt og han rynkede brynene og kiggede på mig med et næsten såret blik ”hvad mener du?” Åh nej nu kommer det tidspunkt hvor jeg fortæller ham det. Og derefter flygter han ud af døren og kommer aldrig tilbage. Sådan er det næsten altid, Jake er en af de eneste drenge der er blevet hos mig selvom han kendte mig rigtig godt. Han er godt nok også en af de eneste der kendte mig. Mange folk tror at de kender mig men det gør de egentlig ikke.

Niall ryster mig forsigtigt ”Hannah?? Hvad mener du med at den er urealistisk” jeg må have været langt væk i mine egne tanker.  ”Jeg tror ikke på at verden er så romantisk? Hvorfor skulle hun tage over og besøge ham? Jeg er godt med på at han har lavet huset som hun ville have det og alt det der. Men alligevel, hun er kommet videre. Jeg tror ikke på at mennesker er besatte af kærlighed. Jeg tror på at der er romantiske øjeblikke, men jeg tror også på, at man skal kæmpe for at de opstår. Alt det der med, at der er kemi mellem mennesker fra starten, er bare ikke lige mig” jeg kigger ned på mine hænder for jeg er bange for at møde foragten i hans øjne, han løfter mit hoved med en finger. De øjne jeg møder er ikke fyldt med foragt som jeg ville have forventet i stedet er de fyldt med så meget forundring at jeg bliver helt forvirret? Hvorfor ser han sådan på mig? Jeg har lige indrømmet, at jeg er skadet i min i forvejen ret lille hjerne, og han bliver bare siddende? Han overrasker mig på så mange punkter. Måske bliver han bare for at være venlig? ”hvis du gerne vil gå er det okay, du skal ikke bare blive for at være høflig” okay det kom bag på ham, ”hvad mener du dog med det? Hvad har du oplevet som har gjort dig så usikker på kærligheden?”
” jeg tvivler ikke på kærligheden, jeg er bare realistisk. Tag nu en film som High School Musical, hvad er chancen for at Troy og Gabriella bliver sammen? Ikke ret stor? De skal så langt væk fra hinanden, og da de danser på taget i 3eren der kommer jo ikke bare musik ud af det blå? Der er så mange piger der stiller helt urimelige krav til deres fyre. Hvis de ikke overholder deres krav bliver de tossede og pigefornærmede og så er de næsten droppede på forhånd”
”sidder du seriøst lige nu og forsvare drenge? Hannah jeg mener det helt seriøst, hvis du vil se mig igen viser jeg dig hvordan den kærlighed der er på film er.”
” ja jeg forsvarer drengene? Er det mærkeligt, helt ærligt i de fleste forhold er det begge parters skyld? Selv da Jake var mig utro vidste jeg at jeg havde en del af skylden” jeg nåede ikke længere for et par bløde læber stoppede min tale strøm. Først blev jeg forskrækket, men jeg gav mig hurtigt hen til kysset. Det var på en måde rart at vide at han ikke var fuld, så jeg vidste at han vidste hvad han gjorde. Det var mig der trak mig væk, det var dog meget langsomt.

Niall synsvinkel:

Hun var den første jeg havde mødt der ikke troede på den romantiske form for kærlighed og det kom bag på mig. Hun virkede ellers som den drømmende type, men det der kom mest bag på mig var, at hun gav sig selv en del af skylden for at Jake, eller hvad han nu hed, havde været hende utro, noget sagde mig, at hun havde oplevet noget der gjorde, at hun var sikker på at en del af fejlen var hendes. At jeg kyssede hende var ikke noget der var planlagt, men bestemt heller ikke noget jeg fortrød. Hun gav mig en følelse jeg ikke havde haft før, og det skræmte mig lidt. Jeg kendte hende knap nok, og alligevel havde jeg lyst til at overbevise hende om at ægte kærlighed som på film godt kan være realistisk.

Hun trak sig roligt væk fra mig, jeg skulle lige til at hive hende ind til mig igen da min iphone ringede. Jeg vidste på forhånd hvem det var og jeg havde aller mest lyst til bare at ignorere den. Men Hannah kiggede på mig og det ville virke underligt hvis jeg ikke tog den. Så jeg trykkede hurtigt accepter og den stemme jeg havde forventet  brød igennem  ”Niall? Hvor er du? Vi har været syge af bekymring” et fnys undslap mine læber ”Ja sikkert i har, i opdagede garanteret først at jeg var væk for 5 minutter siden. Det er det der er galt i bandet lige i øjeblikket. Vi glemmer hinanden. Jeg har det fint men jeg har brug for at være alene.” Og med de ord lagde jeg på.

Hannah kiggede undrende på mig ”band?” Ej ja det havde jeg jo glemt at fortælle hende ”øh ja, kender du One Direction?” ”Øh ja hvorfor? Gud du er med i det! EJ hvor pinligt at jeg slet ikke har set det? Altså jeg er ikke fan og har ingen anelse om hvad resten af bandet hedder. Men jeg har da set jer på billeder.” hun kigger ned og rødmer. ”Rolig nu, det var rart at du ikke genkendt mig, så vidste jeg at du havde interesse for mig og ikke for berømmelse”
pludselig får hun at drillende udtryk i øjnene og inden jeg kan nå at reagere har hun rejst sig og gemt sig mens hun råber ”hvem siger at det var dig jeg var ude efter? måske stod der bare en helt vildt lækker en bag ved dig som jeg prøvede og få kontakt til” Jeg rejser mig fra sofaen og lister ind mod hendes værelse hvor jeg ud fra hendes stemme kan høre at hun løb imod mens jeg siger ” 1. jeg stop op af en væg” jeg lader mit blik glide rundt i hendes værelse, der er ikke ret mange gemme steder ”og 2. Så var jeg klart den lækreste derinde” tilføjer jeg med et smil. Jeg tager et par skridt længere ind i værelset og der begik jeg den største fejl for det varede ikke længe før Hannah igen hang på mig ryg. Mens hun hviskede mig i øret ”1. du er elendig til det her, 2. Du har ret du var klart den lækreste derinde og 3. Nu lader du mig skifte til noget lidt pænere tøj også tager vi over så jeg kan møde de andre drenge. Jeg hørte jeres samtale og det lød ikke ligefrem som om i havde det super godt.” jeg skulle til at protestere men hun afbrød mig ”enten det eller også smider jeg dig ud for i dag ” jeg sukkede og nikkede. Jeg ved ikke hvorfor jeg overgav mig så hurtigt. Jeg havde virkelig ikke lyst til at mødes med de andre drenge, men jeg havde heller ikke lydt til at sige farvel til Hannah.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...