Begærets triumf

kom med ind i mit tankespind om et så smukt væsen, som har mistet håbet. kampen om overbevisningen.. hvorfor søge den håbløse virkelighed?

2Likes
0Kommentarer
467Visninger
AA

1. Begærets Triumf

 

Hun var helt malplaceret i sin egen krop. Hendes store nysgerrige øjne, placeret under de rynkede øjenbryn, der fortalte mig at hun var fanget i den forkerte virkelighed. En virkelighed der var så tom, som hendes ansigtsudtryk.

Jeg ville befrie hende med mine arme, jeg ville hive hende ind til mig og kaste trygheden over hende. Så hun for første gang, mærkede frihed. Friheden til hvad som helst, til at svømme i glimtende  fe støv eller svæve ud i universet, mod mælkevejens strøm og rutsje ud i andre galakser.

Jeg havde sådan lyst til at vise hende alt det magiske der fandtes i en verden så grum. En verden der splittede hende ad, tog fat om livet på hende og hev hende med ned i et sort hul. Så hult og mørkt.. og stille. Jeg sagde ingenting men betragtede den vildfarende skabning foran mig. bange og elendig til mode.

”hvem er du? Hvad laver du? Hvad vil du?”

Der blev ingenting sagt.

Min stemme gav genlyd, en gang, to gange, tre gange.

”jeg er ingenting, for jeg har ingen penge og jeg bidrager ikke med noget her…”

Hun stod i nogle sekunder.. og skælvede.

”jeg laver ikke noget.. ingenting.. og om jeg så skulle slide min egen krop op, vil jeg ikke ét sekund, mangle penge.”

Et voldsomt vindstød pustede håbet af mig.

Alt omkring mig voksede sig gigantisk og pigen med.

”nej! Stol på mig og hvil dine bekymringer hos mig, lyt til mig, til du en dag forstår!”

Min skingre stemme gav genlyd, en gang, to gange, tre gange.

Pigen stod med rank ryg og næsen i sky, hun kunne ikke høre mig. hun var for langt oppe..

”du må ikke tag den her verden forgivet endnu! Der er så meget du ikke har set endnu.. Giv min verden en chance”

Min stemme gav genlyd.

Men kun jeg kunne høre den.

”jeg ser dig, som alt hvad du er og kan være. Alt..”

Min stemme var så lav at kun vinden kunne høre den.

Pigen betragtede horisonten og svingede med håret, rettede på tøjet, så sig om og vendte endnu engang næsen i sky. Gik, Til hun var borte.

Jeg stod tilbage, lille og stum. Forladt af det særlige væsen, der bragte tårerne frem på mig.

 

Hvis hun nu for himlens skyld, vidste hvad der fandtes her, i en verden så stor. Hvis hun for en gangs skyld så hvordan verdenen chikanerer, Hvis hun vidste, hvad virkeligheden gjorde ved hende, hvis hun kunne forstå hvorfor jeg puttede censur på den virkelighed...

Og hvordan Jeg  flød på det åbne hav, i en båd der var min. Så solen stå op og hørte lyden af bølgerne dag og nat. Sejlede langs kysten og betragte det der kun kunne ses derfra.. det kunne være delfinerne selv og hvalerne store, slotte enorme og skurvogne små, turist strande og et rige der stadig tilhører naturen, og alt det mystiske, kun få kender til.

Om aftenen ville jeg lave ild med mine fantastiske hænder, som jeg er blevet født med, som jeg skal bruge til noget. Til så meget mere end at taste på tastaturet og tænde cigaretter. Jeg ville hvile ilden i en lanterne blå og lade den leve et liv derinde. Jeg ville bruge timer på at betragte det, jeg lige havde skabt med mine egne smukke hænder, til jeg faldt ind i en stille vise, ind i en anden verden, hvor selv de håbløse finder fantasien frem.

I den verden, kan jeg endda mærke mig selv brænde op i live, mærke følelsen så fremmed og ukendt, en så stor energi der trænger igennem mig, hurtig som den patron der bliver affyret, inden jeg vågner, med dråber trillende ned af panden på mig og blander sig med regndråberne. Mit åndedræt var hysterisk og ude at tempo den nat. Følelsen, væmmelig og vinden, stille..

jeg fik øjne på ilden, smuk som jeg havde skabt, før jeg blev skudt. En glædende tåre, trillede ned af min kind. Jeg var i levende live, sammen med ilden. Jeg lagde mig på dækket, på skibet og betragtede lanternerne, gule, der hang i universet og så ned på mig. Jeg betragtede de blinkende lys, til jeg lukkede øjnene.

Hvis hun vidste, , hvis hun bare for alverdens skyld vidste at den godeste verden ligger i os alle og venter triumferende på os. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...