En ny start

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 nov. 2012
  • Opdateret: 20 maj 2013
  • Status: Igang
Alvira var 6 år da hun kom på børnehjem. Hun lever der i flere år, men en dag bliver det for meget for hende og hun efterlader det hele for et liv på gaden. Et liv hvor man må klare sig selv. En morgen møder hun en mand. Han siger ikke sit navn, men han er flink. Flink nok til at give Alvira et arbejde. Et arbejde som kun få mennesker får.

15Likes
22Kommentarer
2171Visninger
AA

15. Rom

Da flyet langt om længe var landet, trådte de ud i varmen. Chun sad grinende i Sandies arme, Samuel gik ved siden af Mawusi og Alvira, og Jae-kyung gik med en halv meters afstand imellem hinanden. Alvira bagest. Da tropperne havde samlet dig ude foran, valgte de at gå ind mod byen. Der var langt, men de havde ingen penge, så der var intet andet valg end at bruge benene. Bilerne suste forbi på motorvejen. Alvira overvejede om de skulle blaffe, men det kunne være en dårlig idé. De havde ingen våben, det havde været for risikabelt at tage det med i en lufthavn. Så de var alle blevet i bilen, som holdt i Rusland.

Der var gået et par timer, før de var nået forholdsvis langt nok ind i Rom til at begynde at lede efter folk der havde en telefon, som de var villige til at låne ud til en beskidt og svedig fremmed. Men det lykkedes, og efter et par minutter havde Jae-kyung skaffet et sted at sove. ”Hvordan gjorde du det?” spurgte Mawusi imens de fulgte efter alfaen. ”Jeg har også mine kontakter. Det er en god idé at holde sit eget spil i gang, når man samtidig spiller en andens.” Alle stoppede op. Måbende. Havde han virkelig løget for dem på den måde? Han havde aldrig sagt noget om kontakter han havde i Rom. Han vendte sig også om og sukkede af dem. ”Mad og seng? Eller vil i hellere bo på gaden i nat?” sagde han og fik hurtigt respons fra resten af flokken. Mad og en seng lød rart.

”Hvor fanden er vi? Er det her luder-kvarteret eller hvad?” sagde Sandie imens hun kiggede fra side til side, op og ned ad de fugtige vægge, som omkransede dem. ”Jeg siger dig Jae, hvis jeg skal være en prostitueret resten af mit liv, slår jeg dig ihjel hurtigere end du kan nå at blinke.” fortsatte hun. Jae-kyung standsede op foran en stor trædør til et af de pænere, stadig klamt og beskidt, huse. Han bankede på. Intet skete. Igen bankede han på. Stadig intet skete. Hvad fanden. Tænkte Alvira, imens hun skubbede Jae-kyung til siden og begyndte at sparke til døren imens hun råbte og skreg. Og efter et par af hendes mange bandeord, blev døren åbnet på klem. Det var en kvinde der åbnede den. Hun var lyshåret, let påklædt og med en ciragat mellem hendes røde læber. ”Ja?” sagde hun med en tung accent. ”Jae-kyung trådte frem igen og sagde at han skulle snakke med en som hed ”Jimmy”. Den unge kvinde åbnede døren helt, og lod flokken komme ind ad døren.

Der var mørkt indenfor. De blev ledt op ad en trappe og ind i et belyst rum. Der sad en mand bag det mørkebrune skrivebord. Han lignede en typisk italiener. Mørkt hår, lettere mørk hud, brune øjne. Da han så hvem, som trådte ind ad døren, lyste han op i et smil og bød dem velkommen. ”Længe siden, min ven, længe siden,” sagde han med et stort smil. ”Du fortæller mig at du mangler et sted at sove ah? Jeg har mange steder rundt omkring i byen, men intet kommer gratis her i livet. Det ved du.” Jae-kyung fnøs en smugle imens han nikkede, og satte så sig i stolen overfor den såkaldte ”Jimmy” og snakkede, imens resten blev stående i baggrunden.

”Hvad med pigerne? Er de hårdføre? Vil de arbejde på gaden?” spurgte han, men Sandie trampede frem, slog en knyttet næve ned i hans mørke bord. Han kiggede på hende med et lettere slesk smil. ”Hvad siger du min kære?” sagde han. ”Vi vil under ingen omstændigheder arbejde som ludere. Nej. Nej. NEJ.” snerrede Sandie truende af italieneren. Jae-kyung lagde sin hånd over Sandies og skubbede hende mildt tilbage til de andre. ”Som Sandie lige har sagt: Nej.” Jae-kyung rystede på hovedet og ventede på Jimmys næste forslag. ”Hvad med hende den lille der?” Han nikkede over mod lille Chun, som sov i Mawusis arme. Alles øjne lynede af vrede. ”Nej, det kender jeg nok allerede svaret på.” Der var igen en kort pause, hvorefter han sagde: ”Hvad med at I gør hvad I er bedst til? Jeg har nogle i sigte, men ingen af mine piger, har mulighed for at få ram på dem. Så hvis vi nu kan gøre det til jeres betaling?”

Jae-kyung kiggede tilbage på flokken. Alle nikkede svagt, med øjnene rettet mod gulvet. Det var lige netop derfor de var taget til Italien: De ville ikke mere. Men det var de nødt til nu. Igen. For en ny chef. En endnu mere vammel en end den sidste.

”Vi tager imod dit tilbud.” sagde Jae kort og Jimmy klappede hænderne sammen, så de lavede et højt smæld. ”God idé min ven. God idé.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...