"Spøgelseshuset"

Historien er om hovedpersonen, Dina, som med sine venner Daniel, Tilde og Kenneth havde lavet et væddemål om at være i en weekend i et spøgelseshus, der ligger i samme by som hendes kusiner og Company.

Huset jeg beskriver, er et der faktisk findes, men da det er ved at blive redigeret kunne jeg ikke bruge huset til cover. Var selv inde i huset som lille, men har dog aldrig været ovenpå, da det var min bror, papbror og far der kun måtte gå derop.

4Likes
0Kommentarer
589Visninger
AA

3. Uventet besøg

Kenneth åbnede døren på fuld gab, mit blik vandrede fra de smadrede vinduer der var dækket til med træ fra ydersiden, til de grå snavsede væge hvor tapetet var ved at falde af, videre til den snoede hvide trappe der førte op ovenpå og til sidst ned på gulvet, der var fyldt med aviser over det hele, som om at avisdrengen bare kørte herhen og smed alle aviserne ind på gulvet. Det var nærmest som om at det faktisk var gulvet. Jeg gik ind, dumpede min taske på gulvet og prøvede på at lette stemningen, da jeg kunne se at de andre var ved at blive hvide i fjæset. "Nå! Lad os få pakket de værste aviser væk, så vi kan gå rundt i det mindste" de andre nikkede og jeg tvang et smil frem på deres læber - succes! Aviserne var næsten væk nu og samlet i en kæmpe dynge henne i det ene hjørne. "Så" jeg træk lidt på mit så via mit suk der skubbede det frem, også for at fange deres blikke, " skal vi få udforsket lidt?" Vi gik ud af huset og hen til garagen, som var ved siden af huset. "Da mine kusiner og jeg var små.. " begyndte jeg, imens jeg prøvede at fjerne den monotone tone i min stemme "var vi hunde ræd for både huset, men især garagen. Vi havde fået os selv bildt ind, at ham det boede der sidst var død i huset og hans lig lå stadig i garagen. Vi troede det nok mest pga at hans bil stadig holdte inde i garagen." Jeg pegede på det hul i garagen, vi altid havde kigget ind i, "i kan kigge ind i hullet og se om den stadig er der, hvis i føler for det. Men ellers, jeg fik senere at vide at manden det før boede i huset, døde på hospitalet." Jeg smilede og fnisede lidt, bare for at skjule tårerne i mine øjne, ikke fordi jeg var ked af hvad der var sket med manden, men pga det minde der stadig hjemsøgte mig. Det var ikke fordi at vi ikk turde at gå ind i garagen, men fordi at hvis vi gjorde det ville vi vække for meget opsigt. Vi gik tilbage og hen til baghaven. Gyngen på gynge stativet gyngede svagt, men lidt mere end at det kun var vinden der havde gynget den. Vi hørte en børnelatter kort tid efter, samt små skidt der tilhørte et barn i løb, så jeg regnede med at det bare var et barn der havde set os komme og så stak af. Jeg ved faktisk ikk om de andre lagde mærke til det med gyngen, men for mig var det ikke svært at se. Haven var egentlig ikke så stor, men den så mindre ud end den faktisk var pga rodet og bladene. Der var ellers ikke så meget at se, kun den creepy trehjulet cykel der stod der midt i haven og det skur der stod tæt op af huset. Vi ville ovenpå, men drengene mente at de skulle gå først bare for at sikre at trappen kunne holde. Først gik Kenneth og så Daniel, den var sikker så længe vi bare gik en ad gangen. Så gik Tilde og til sidst mig. Ovenpå lignede det slet ikke det nedenunder, det lignede at de havde flygtet fra det her sted, uden at tage sine ting med. Som om dem der kom for at pakke tingene sammen, var bange for loftet? But anyway, man kunne se at der ikk var nogen de havde boet her før. Vi gik ind i et børneværelse, jeg kunne ikke holde mine tanker inde i mit hoved så de fløj bare ud af min mund "jeg vidste satme ikk at han havde børn?" Jeg blev stoppet da jeg skulle til at fortsætte med at sige noget andet, så de kunne få slettet deres hukommelse om hvad jeg lige havde sagt. Små fodtrin. Små fodtrin fra et barn der løb. Jeg er sikker på at jeg ikk var den eneste der hørte det, for de andres ansigtsudtryk viste at de også hørte noget. Kort tid efter svækkede døren i bag os, Tilde panikkede kort og drengene prøvede på at komme ud af døren igen, men den var låst. Der var sådan nogle gamle lege sager der kunne spille en melodi inde i rummet, nogle rigtig gamle creepy nogle. De lignede dem fra The woman in Black, en efter en startede de med at spille til den ved siden af mig startede med at spille og falde ned på gulvet. "Hva helvede sker der?!" Råbte Kenneth, jeg tror det var for at få en stopper for det. Alt stoppede og alt blev stille igen, kun vores tunge åndedrag kunne høres. Døren åbnede og der var nu mulighed for at komme ud. Vi alle gik hastigt ud af lokalet, da jeg smed et sidste blik ind på det sminkebord der stod mod en af væggene, var der en lille, meget beskidt pige i spejlet. Det må have været hende, der gjorde alt det her? Måske for at jage os væk? Eller for at advarer os?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...