"Spøgelseshuset"

Historien er om hovedpersonen, Dina, som med sine venner Daniel, Tilde og Kenneth havde lavet et væddemål om at være i en weekend i et spøgelseshus, der ligger i samme by som hendes kusiner og Company.

Huset jeg beskriver, er et der faktisk findes, men da det er ved at blive redigeret kunne jeg ikke bruge huset til cover. Var selv inde i huset som lille, men har dog aldrig været ovenpå, da det var min bror, papbror og far der kun måtte gå derop.

4Likes
0Kommentarer
586Visninger
AA

2. Spøgelseshuset

Det har egentlig altid været en del af min barndom. Hver gang vi besøgte mine kusiner, fætter og deres mor og far ofc. Kørte vi forbi det hus, det var nok også fordi at det hus lå på samme vej som de boede. Jeg havde altid fået af vide af min mor, onkler og tanter at jeg ikke måtte gå derind, men denne her gang er jeg 16 og gammel nok til at tage hånd om mig selv. Huset var hvidt med hvide rammer til vinduer, man kunne ikke de vinduerne pga træet det dækkede for dem. Sikkert fordi vinduerne var smadrede og der ikke skulle blive for koldt i huset. Taget lignede sådan et gammelt et, med alger der dækkede de fleste tagsten og nogle tagstene manglede fordi de var faldet af i vinden måske. Nogle gamle træer med deres visne blade omringede huset og gjorde alt derinde til et kæmpe rod. Jeg husker at der var en trehjulet cykel derinde der var rustet til og et meget gammelt gyngestativ. Man kunne tydeligt se at der ikke var nogen der havde boet der i meget lang tid og at der ikk vil bo nogen der før det er renoveret (selvfølgelig) Vi pakkede vores ting til turen. Tilde, Kenneth, Daniel og jeg. Kenneth var gammel nok til kørekort, det var vi andre ikke helt endnu, så derfor skulle han køre. 'Har i husket det hele?' Spurgte Tilde, hun hedder faktisk Anja Matilde, men både Tilde og jeg foretrækker Tilde. Jeg nikkede og begyndte at remse op imens jeg kiggede ned i tasken: 'lommelygte, tæppe, førstehjælpstaske, vand, madpakke, jer og mig selv.' 'Ha-ha. Okay, ja okay det er ikke så meget, men hellere være sikker end at glemme det' hun sagde sit ha-ha som vi plejer at gøre, sådan lidt det var ikke sjovt men alligevel, sådan lidt velvidende at man blev drillet lidt. Daniel og Kenneth sagde ikke rigtig noget, de lod bare Tilde og jeg ordne sagerne i fred. Vi tog vores overtøj på og satte os ud i Kenneths bil. Der var ikke rigtig mørkt endnu, men man kunne se mørket falde på via horisonten. Vi kørte ud af den lille by, for at kører ind i en endnu mindre by, der lå øde for alt undtagen de få bygninger. Jeg tror sku ikke at det er en by, bare en bette landsby. Vi ankom til huset og det var mere skræmmende end jeg husker, jeg gætter på at det er belysningen der gør det. Vi tog vores ting, kom ud af bilen og hen til hoved døren til huset, hvor døren kun stod på klem, så vi skulle ikke til at finde et vindue at klatre ind af. Intet usædvanligt, til vi åbnede døren og noget foruroligende ramte vores blikke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...