Som ild og vand

pigerne Foxy og Sylvia er begge opvokset på et kloster Sylvia fordi hun blev efterladt og Foxy fordi hendes forældre ikke kunde holde hende ud. de to piger er som ild og vand Foxy er vild og utæmmelig men Sylvia er rolig, smart og sød. men de er langt fra hvem de tro de er og snart begynder de at ske underlige ting omkring dem. Sylvia begynder at se himmeriget i sine drømme og Foxy er ved at eksploder hvert andet minut. en dag dukker en mystisk pakke op foran klosteret med to smykker i Ying og Yang. hvad skal alt dette betyde?.............

5Likes
3Kommentarer
1131Visninger
AA

5. Virkeligheden er aldrig helt som den ser ud til...

"Hey...jeg tror hun er ved at vågne!"

"shhhhh! Du vækker hende jo. Hun har brug for hvile."

Jeg åbnede langsomt øjnene. Jeg vidste ikke hvor jeg var og jeg kunne ikke se hvem der stod lænet over mig på grund af et skarpe lys. Så huskede jeg hvad der var sket. Og så huskede jeg...

"FOXY!!!" jeg rejste mig med et sæt da jeg huskede min bedste veninde. Jeg mig omkring og fandt hvad jeg søgte. Hun lå ikke mere end en meter væk. Jeg prøvede at kravle hen til hende, men da jeg lagde min vægt på min venstre arm glippede det for mig. Det var lid smerte fuldt og den eneste grund til at jeg væltede var at jeg ikke var forberet på smerte.

"Du må hellere passe på den arm søde, du blev jo skudt." jeg kiggede til min højre side og så søster Marina. Det var hende der have fundet mig foran døren til klosteret og havde givet mig mit navn. Hun var en af de sødeste nonner jeg kendte her på klosteret.

"SYLVIA!" jeg nåede knap nok at vende mig om før jeg blev vælded omkuld og endte på jorden...IGEN! Jeg skulle til at brokke mig over for den som havde gjort det men da jeg så hvem det var der krammede mig...så kunne jeg ikke andet end at slå armene om hende.

"FOXY!" jeg begyndte at græde af bar glæde over at hun var okay.

"Er du okay?" spurgte hun, men inden jeg kunne nå at svare så hun min arm som søster Marina havde plejet.

"HVAD ER DER SKET!!! HVEM GJORDE DET HER! UUUUGH! NÅR JEG FINDER UD AF DET SÅ..." jeg lagde en hånd på Foxys skulder så hun ikke ville spurte ud for at finde den som gjorde det.

"Jeg er okay Foxy...det er ikke så slemt...jeg klarer mig..." sagde jeg og kiggede hende dybt i øjnene så hun kunne se at hun ikke skulle gører noget dumt eller farligt eller begge dele.

"okay..." sagde hun stille. Jeg kunne se at hun virkelig ikke havde lyst til at blive. Hvis der var noget som stred 100% mod Foxys natur så var det at ikke gøre noget.

"Undskyld jeg forstyrer jeres samtale piger, men...der er noget jeg må fortælle jer...følg med mig!" vi kiggede lidt på forstanderinden inden vi luntede efter hende indtil vi indhentede hende, så skiftede vi til at gå.

"hvad tror du hun vil med os?" hviskede Foxy, men inden jeg kunne nå at svare, sad jeg på gulvet og hvad der end var sket så havde noget ramt min og nu gjorde det sindsygt ondt.

"U-u-und-sk-sk-skyld. Det v-var ik-kke med vilge. Er du o-okay?" da jeg så op så jeg den hotteste dreng jeg nogensinde havde og så var han oven i købet sød. Lækker og sød...perfekt kombinasion. Men inden jeg kunne nå at sige noget, kom Foxy mig i forkøbet.

"PAS DOG LIDT PÅ!" snerrede hun ad ham. Med de ord trådte han et skridt tilbage og gik sin vej.

"Kom. Jeg hjælper dig op." jeg rakte min hånd frem og tog fat i Foxys udstrekte hånd. Da hun hjalp mig op gik vi videre for at indhente forstanderinden, men hun var stoppet foran en dør længere nede af gangen så det var ikke svært. Da vi kom derhen åbnede hun døren.

"Gå bare ind. Jeg har noget jeg burde have vist jer for lang tid siden..."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...