Christmas memories ❄ 1D

Sidste års jul for Emily Diamond, var noget ligeud sagt, lort. Hendes mor og far glemte de skulle være hos hende og holde jul. I stedet havde de aftalt med hendes tvillingesøster, Cam, at de skulle være hos hende. Da hendes forældre så ikke dukker op d. 24 december, finder Emily ud af, at de havde glemt hende. Igen havde de valgt hendes søster frem for hende. Hun har prøvet det før. Tit har de valgt tvillingesøsteren frem for hende, men hun har altid tilgivet dem, men ikke denne gang. Hun bliver så sur, at hun nægter at ses med dem alle sammen igen. Det nager hende stadig, men hun beslutter sig fo,r at denne jul skal blive hyggelig og speciel, og mon ikke også den bliver det da hun møder fem drenge, der er med i det kendte boyband der går under navnet One Direction? Ja, speciel bliver den da kærligheden begynder at spirer, men kan det lade sig gøre bare at glemme fortiden? Får nok tilgiver man, men man glemmer aldrig.
*Stødende og intime scener kan forekomme. Læsning på eget ansvar.*

56Likes
105Kommentarer
7324Visninger
AA

8. 6. December ❄

 

 

Efter et par timer ved baren, besluttede jeg mig at gå ned mod sofaerne, for ikke at ligne en enspænder. Jeg satte mig så ned i en af dem og kiggede lidt rundt. Der stod nogle drinks på bordet, men det gjorde der jo altid til fester, bortset fra, at den her fest nok mere er noget galla agtigt..

 

Jeg kiggede på klokken; 00:14 hmm.. der gik stadig lang tid før at festen ville slutte, og indtil videre var det pænt kedeligt.

 

"Hey" Kom det fra en meget pludselig stemme, der lød meget tæt på. Jeg gav et lille hop for derefter at vende mig om for, at se hvem den tarm der havde forskrækket mig var. Da jeg ventdte mig blev mødt af et par chokolade mørkebrune øjne. Han grinte hæst, men tydeligt og helt klart sexet! "Øhm, heey" Sagde jeg, og kunne mærke at varmen steg mig til hovedet.

 

"Undskyld, hvis jeg forskrækkede dig, det var ikke lige min mening, du lignede bare en der kunne trænge til noget selvskab!" Jeg nikkede og smilte. Jeg trådte et skridt væk fra ham, da jeg lige ville tjekke ham ud.

 

Jeg var lige ved at give et skrig fra mig da jeg fandt ud af hvem det var, for det var nemlig

Justin

Freaking

Bieber!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Fangirling, for vildt man! Justin, må have set at jeg havde genkendt ham, og begyndte at grine hans sexede grin igen. Damn, det er hvad jeg kalder en bieber-orgasme!

 

"Ej, undskyld, men jeg er virkelig en stor fan af dig. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige. udover.... Hej, jeg hedder Emilly, men bare kald mig Em." Jeg begyndte at rødme endnu kraftiger end før, men grinte dog også et akavet grin. "Det er okay, jeg er jo vant til det. Som du jo nok ved er jeg Justin, men du kan bare kalde mig JuJu." Han sendte mig et uimodståeligt smil, "Seriøst, JuJu?" han nikkede som om han ikke kunne se det sjove i det, så jeg brød ud i et højt grin, der måske var lidt for højt da menneskerne omkring os kiggede på mig.

 

Mrs. Diamond Awkward Turtle. Det gik op for mig at Justin kiggede fornærmet på mig, så jeg skyndte mig at undskylde.

 

Zayns synsvinkel

 

Niall's blik havde sat klistret fast til Emilly hele aftenen, som om han var bange for at der ville ske hende noget hvis han kiggede væk, men der var dog også noget jalousi der lyste op i hans øjne.

 

Jeg fulgte hans stirrende blik, og fandt hen til Em, der stod og snakkede med Justin som i Bieber. Em så ud til at have det ret sjovt, hvilket Niall tydeligvis ikke havde det så godt med. Der var noget ved det her jeg fandt ret mærkeligt. Niall havde jo Demi? Ifølge ham havde de også kysset på starbucks i forgårs, tror jeg..

 

Han kunne da ikke være vild med dem begge, eller var han kun vild med én af dem? Niall havde bare aldrig snakket om en person så meget end han havde om Em, og de havde endda kun lige mødt hinanden, selvom de havde boet i samme lejligheds kompleks i et år.

 

Tænk at de aldrig var rendt sammen.

 

På en måde kunne jeg egentlig godt forstå Niall, at han var jaoux, for det var trods alt Justin Bieber hun stod og snakkede med, og Niall havde også for talt at hun var en belieber.. Niall var da også selv belieber. Mig som havde troet at han ville blive så glad da han fandt ud af, at han også var her. De forstår virkelig at holde fest for kendte når de flyver folk ind fra staterne. Det var noget rod det her, men Niall burde vide at hvis Em havde en hjerne, ville hun da klart vælge Niall.

 

Emillys synsvinkel

 

Efter nogen timers snak med Justin, var jeg igen alene. Det var ret ubehageligt, for jeg havde gennem hele aftenen følt et blik der fulgte hver en bevægelse jeg lavede. Jeg vendte mig stille om og blev mødt af nogle velkendte blå øjne, som udtrykte både had, jalousi og kærlighed.

 

Var der nu noget der var gået galt mellem ham og hans lille kæreste, vrængede jeg af mig selv inde i mit hoved.

 

Han vendte sig om og gik, jeg kiggede forvirret efter ham. Mon det var mig der havde gjort noget forkert? Hmm, hvad skulle jeg have gjort forkert, jeg havde jo ikke lavet andet end at kede mig, og snakke med Justin. Det lød blæret.. Jeg har bare lige snakket med Justin Bieber!

 

******

 

Jeg gik ud på dansegulvet efter at jeg havde bundet nogle shots med mig selv. Tyndt jeg ved det, men efter Justin var gået blev det pænt kedeligt.

 

Scream med Usher, havde lige været på, hvor jeg havde fyret den pænt meget af.. Introen til Gangnam style med PSY, begyndte og jeg startede med at danse en eller anden spadser dans, indtil omkvædet kom og jeg gav den gas!

 

Pludselig mærkede jeg nogle hænder på min talje, så jeg fik et chok. Jeg vendte mig om og så at det var Harry der sendte mig et forførende smil og blinkede da jeg fik øje på ham. Jeg bed mig i læberne over hans sexede look. Noget der fik ham til at grine hæst og fugte hans læber med hans tunge.

 

***

 

Han hev mig op igen på benene mens jeg stadig fniste lidt. Han kiggede på mig med et underligt glimt i øjet, og et lille smil på læberne. Det gik pludselig op for mig hvor tæt vi stod og hvordan han stadig holdte mig i hånden. Jeg smilede lige så stille til ham mens jeg beundrede hans smukke blå øjne. Hvordan han læber bølgede perfekt og hvordan hans kinder rødmede let.

 

Han kiggede mig dybt i øjnene og et øjeblik sværger jeg, at jeg kunne se ind i hans sjæl. Indtil han pludselig forskrækket kiggede ned på vores hænder, som om det først nu gik op for ham, at vi holdte i hånden. Han skyndte sig, at rive den til sig, mens han et øjeblik kiggede forfærdet på mig indtil det gik op for ham, hvor sårede jeg så ud.

 

Han sendte mig at smil som om intet var sket inden han vendte sig om og begyndte at gå. Men da det gik op for ham, at jeg ikke stod ved siden af ham vendte han sig om og sendte mig et skævt smil: ”Skal du med?” Jeg sukkede hurtig tungt for, at rense mit sind og begyndte så, at løbe op ved siden af ham med et smil.

 

”Sååå.. Har du altid drømt om at være sanger?” Han smilede og så ret taknemmelig ud over mit valg om ikke at konfrontere ham med vore øjeflirten. ”Altid. Det har altid været min store drøm at synge på de største scener med nogen af de største kunstnere i verden.” ”Jamen du gør du da altid.” Han kiggede meget skeptisk på mig. ”Hvad mener du?” ”Du synger med One Direction hver dag. Det er da gået op for dig at i er nogle af de største kunstnere lige nu?”  Han rystede stille på hovedet og trak på skuldrende.”Det tror jeg aldrig går op for mig.”

 

Han smilede skævt til mig. ”Så hvor er du vokset op henne?” ”Lige ude for London i et forstadshus. Hvad med dig?” ”Mullingar i Irland.” Han smilede virkelig sødt når han snakkede om hans hjemby. God han var nuser. ”No shit? Jeg troede det lå på nordpolen.” Mumlede jeg så han begyndte at fnise virkelig sødt.

 

”Hvor går vi hen?” Jeg kiggede spørgende på ham. ”Lige rundt om hjørnet ligger en rigtig hyggelig café. Jeg plejer at gå derhen med…” Hans store smil falmede langsomt. ”Ja?” ”Det er lige meget.” Han kiggede ned i jorden, som om han et øjeblik blev trist. ”Hvis du siger det. Fortæl mig noget mere om at vokse op i Mullingar?”

 

And so he did.

 

Tror drengen snakkede i et kvarter. Lige fra da vi fik bestilt vores kakoer og noget kage og til han næsten var færdig med det, men okay jeg må indrømme, at det ikke tog lang tid for ham inden den kage var kværnet. Men det var okay at han snakkede så lang tid, for jeg elskede at lytte til ham. Hans accent var noget af det sødeste og man kunne se på  ham at han elskede at snakke om det. Han øjne lyste op som julelys og han så smuk ud. Han kunne virkelig nogle historier der kunne få mig til at grine.

 

”Fortæl mig om hvordan det er at vokse op i din lille forstad?” Drillede han mens mit smil langsomt falmede. Hvad skulle jeg sige.. Et Helved? Mig og min mors forhold var ligesom Monica og Mrs. Geller i F.R.I.E.N.D.S. Hun prøvede altid at lege Kirste Giftekniv og jeg hadet det. Ikke nok med det, var hun aldrig tilfreds med noget som helst. Og klagede altid over mit udseende. Også selvom jeg lignede Cam på en prik men nej nej, hun var selvfølgelig den smukke.

 

”Kedeligt.” Jeg trak på skuldrene da jeg ikke rigtig gad snakke om det. ”Kom nu. Du må da ku’ nogle gode historier.” Sagde han og skubbede til min skulder. Et skub der fik et stød til at gå igennem min krop. ”Ikke rigtig. Du ved.. forstadslivet er kedelig, der sker ikke så meget.”  Han grinede lidt for sig selv. ”Du virker da ellers som en der kan sætte gang i en fest.” Han blinkede flirtende til mig, hvilket fik mig til og tænke på om han havde en kæreste.. Han rev mig ud af mine tanker da han kom med det bedste forslag jeg længe havde hørt: "Vil du med hjem til mig og spise?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...