Christmas memories ❄ 1D

Sidste års jul for Emily Diamond, var noget ligeud sagt, lort. Hendes mor og far glemte de skulle være hos hende og holde jul. I stedet havde de aftalt med hendes tvillingesøster, Cam, at de skulle være hos hende. Da hendes forældre så ikke dukker op d. 24 december, finder Emily ud af, at de havde glemt hende. Igen havde de valgt hendes søster frem for hende. Hun har prøvet det før. Tit har de valgt tvillingesøsteren frem for hende, men hun har altid tilgivet dem, men ikke denne gang. Hun bliver så sur, at hun nægter at ses med dem alle sammen igen. Det nager hende stadig, men hun beslutter sig fo,r at denne jul skal blive hyggelig og speciel, og mon ikke også den bliver det da hun møder fem drenge, der er med i det kendte boyband der går under navnet One Direction? Ja, speciel bliver den da kærligheden begynder at spirer, men kan det lade sig gøre bare at glemme fortiden? Får nok tilgiver man, men man glemmer aldrig.
*Stødende og intime scener kan forekomme. Læsning på eget ansvar.*

56Likes
105Kommentarer
7335Visninger
AA

24. 23. December ❄

 

 

Endnu en dag var gået, med at jeg havde fejret min udulighed. Nu var det fire dage siden jeg sidst havde set ham, men det føltes som år! Jeg savnede ham helt forfærdeligt. Zayn, havde garenteret heller ikke sagt til Niall, at jeg havde været der i går, men det var også lige meget han havde ikke længere følelser for mig. Jeg var blevet til udyret. '

 

Jeg sappede de forskellige kanaler igennem, men da der ikke rigtig var noget der fangede mig, fandt jeg min mobil frem for at gå på twitter. Jeg kiggede på nogle trends det der trendede lige nu var 'TOWIE', spørg mig virkelig ikke hvad det betød eller var? Måske er det en by, who knows?

 

Det bankede på ved døren. Dam, dam, daaaam. Indeni grinte jeg, af min dramatiske tankegang, men udenpå var jeg lige så trist og deprimeret som en strandet hval.

 

Jeg rejste mig sløvt fra min seng, ikke fordi jeg havde lyst til at forlade min varme seng, mest bare fordi det ville være uhøfligt, bare at lade nogle stå udenfor døren.

 

Jeg satte min ene fod foran den anden, så de dannede sig skridt, som så førte ud mod døren. Jeg lod min hånd ligge på dørhåndtaget et øjeblik, før jeg trak ned og åbnede døren.

 

Jeg nåede kun lige at ænse at det var Niall, før han pressede sine læber hårdt mod mine. Jeg kyssede ham hurtigt igen, fordi jeg havde savnet ham så meget. Glæden boblede indeni min mave, men jeg var også forvirret over at han var kommet, for jeg troede jeg aldrig skulle se ham igen, hvilket bare fik mig til at kysse ham hårde så han stønnede let.

 

Han tog fat i mine sweatpants og trak dem af, resten af mit tøj fik samme tur. Jeg anede ikke hvad der foregik, men jeg var også ligeglad. Niall var her, og det var det vigtigste.

 

Han pressede mig op ad væggen så jeg slap et støn ud. Uden varsel trængte han op i mig. Jeg skreg nærmest af smerte, da der intet forspil havde været. Men jeg så bort fra smerten, det fik mig bare til at mærke Niall, men på en anden måde end første gang vi havde sex. Der havde det været fyldt med romantiske følelser og blide bevægelser, der var det mere passion i det.

 

Denne gang var mindst lige så fantastisk, men på en anden måde. Nu var der mange følelser i det, aggressioner der skulle ud, skuffelse, glæde, sorg og ikke mindst savn. Savn efter hinanden. Der var ingen der sagde noget, men det var der heller ikke brug for.

 

Han stønnede højt og bar mig ind i sengen, hvor vi forsat.

 

****

 

Jeg vågnede lige så stille op, med et smil på læberne, da minderne fra i morges kom frem. Det havde været specielt, men på en rar måde. Jeg vidste ikke rigtigt, hvordan jeg skulle forklarer det.

 

Smilet fra mine læber var som klistret fast, for det måtte da betyde at vi var sammen igen, og at han havde tilgivet mig? Jeg rystede stille på hovedet af mig selv. Selvfølgelig betød det det, ellers ville han jo ikke have sex med mig. Det kunne jeg i hvert fald ikke forestille mig.

 

Jeg vendte mig rundt, men blev skuffet for der var ingen Niall, ved siden af mig som da jeg faldt i søvn. Var det hele bare noget jeg havde drømt? Nej, det kunne det umuligt være.

 

Med et undrende udtryk gik jeg ud i køknet, hvor jeg havde forventet at se Niall, men nul og niks, ingen Niall. Jeg forsatte min eftersøgning, men da jeg ikke fandt ham regnede jeg bare med at han var gået ned i sin lejlighed for at få noget frisk tøj på. Vi havde trods alt, haft en hed morgen *blink, blink.*

 

Jeg satte mig opgivende på min køkkenstol. Jeg kunne mærke jeg allerede savnede ham, hvilket var mærkeligt da det ikke var særlig lang tid siden jeg så ham, men det talte ikke..

 

Jeg gav mig til at pille i mit neglelak, da jeg ikke vidste hvad jeg skulle give mig til.. Så vendte jeg alt min opmærksomhed på neglelakken, og fik øje på en seddel henne ved komfuret. Jeg rynkede min pande, og gik så derhen for at læse det, men det skulle jeg aldrig have gjort.

 

"Det der skete var en fejl. Det vi havde, bliver aldrig det samme igen.           Jeg gør det der er bedst for os begge.                                                           Jeg lader det vi havde, være fortid, du skulle gøre det samme.                       Lad være med at tage nogen form for kontakt til mig. - Niall"

 

En tårer banede sig vej, ned af min kind. En efter en. En for udnyttelse, en for sorgen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...