Christmas memories ❄ 1D

Sidste års jul for Emily Diamond, var noget ligeud sagt, lort. Hendes mor og far glemte de skulle være hos hende og holde jul. I stedet havde de aftalt med hendes tvillingesøster, Cam, at de skulle være hos hende. Da hendes forældre så ikke dukker op d. 24 december, finder Emily ud af, at de havde glemt hende. Igen havde de valgt hendes søster frem for hende. Hun har prøvet det før. Tit har de valgt tvillingesøsteren frem for hende, men hun har altid tilgivet dem, men ikke denne gang. Hun bliver så sur, at hun nægter at ses med dem alle sammen igen. Det nager hende stadig, men hun beslutter sig fo,r at denne jul skal blive hyggelig og speciel, og mon ikke også den bliver det da hun møder fem drenge, der er med i det kendte boyband der går under navnet One Direction? Ja, speciel bliver den da kærligheden begynder at spirer, men kan det lade sig gøre bare at glemme fortiden? Får nok tilgiver man, men man glemmer aldrig.
*Stødende og intime scener kan forekomme. Læsning på eget ansvar.*

56Likes
105Kommentarer
7383Visninger
AA

23. 22. December ❄

 

 

Jeg vågnede op ved en forfærdelig følelse, af at mit liv var ovre og at jeg intet havde at leve for mere. Jeg var bare en ubetydelig myre, som ingen kunne lide, ikke engang hendes forældre. Stakkels myre..

 

Jeg var virkelig bare frustreret over de sidste par dage, alt det med Niall og Harry, gjorde mig bare helt vildt.. Ja? Harry, gjorde mig sur, og Niall gjorde mig så glad. Når vi var sammen føltes det som at være i himlen. Nu lyder det plader romantisk, men den aften var bare så uforglemmelig, men dagen efter prøver jeg mest bare at glemme, da jeg ikke ser nogen grund til at huske den.

 

Men de sidste ord han sagde til mig, blev bare ved med at køre på replay inde i mit hoved.

 

Jeg ville ønske at jeg aldrig havde slået op med Demi, hun var i det mindste ærlig.

 

Jeg begravede mit hoved i min pude, jeg havde stadig nattøj på og jeg havde snart ikke fået noget og spise i to dage, fordi jeg var så langt nede. Han ville garenteret hellere være sammen med Demi, fordi hun var slank. Jeg havde aldrig tænkt over hvad jeg havde spist før nu, og jeg fik kvalme da jeg tænkte mine måltider, igennem da jeg selv syntes at jeg spiste ret meget i forhold til andre piger på min alder.

 

Jeg havde hørt at hvis man lod være med at spise noget, så ville man tabe sig hurtigt, men man skulle også dyrke motion, hvilket jeg stinker til, men jeg skulle vel starte et sted hvis jeg ville være tynd, så kunne det jo være at Niall ville tage mig tilbage..

 

Jeg rejste mig fra sofaen for at gå ind i soveværeset da der var et stort spejl. Jeg løftede op i min trøjen, men der var ingen deller at se, så det kunne jo ikke være det. Så behøvede jeg vidst alligevel ikke at droppe mine måltider og dyrke motion. Men det er vel også ret usundt at lade være med at spise, jeg havde i hvert fald hørt at der er mange der er døde af at de droppede måltiderne.

 

Jeg vil ikke dø, eller jo det vil jeg godt, men ikke hvis Niall vælger at tage mig tilbage måske jeg skal gå ned og snakke med ham igen? Jeg kunne da altid sige undskyld, hvem ved det kunne være at han bare havde en dårlig da i går? Okay, nej, men man har vel lov til at håbe..

 

Jeg besluttede mig for at det var det jeg ville, for andet ville være dumt, men den største udfordring ville helt klart blive at få ham til at lytte til mig, eller måske bare få ham til at åbne døren.. Men det ville da være barnligt, at lade være med at åbne den.

 

Jeg gik ud af døren med mine futter på, ligeglad med at jeg så hæslig ud, hvilket jeg nok gjorde da jeg havde nattøj på og morgenhår. Story of my life.

 

Da jeg nåede ned til hans dør, blev jeg pludselig i tvivl om jeg skulle banke på, eller gå op igen og gemme mig for virkeligheden. Jeg var lige ved at vælge det sidste forslag, men min hånd valgte det første. Jeg bankede på døren, men fandt så ud af at han havde en ringeklokke, jeg skulle lige til at trykke, da døren blev åbnet.

 

I ved jeg havde forventet at se Niall i døren, men nææ nej! Zayn, stod der i døren med et rasende blik i øjnene, og det lignede at de slog lyn. Jeg tror han er sur på mig, jeg forstår da virkelig at rode i folks liv! Nævn en person der ikke er sur på mig tak! Alle, jeg elsker dig Alle! <333

 

"Hvad vil du" spurgte han mig surt.

 

Nialls synsvinkel

 

Jeg vågnede brat op da jeg hørte nogle vrede stemmer snakke sammen ude i opgangen, hvilket fik mine tømmerbasser til at vågne op, for en smerte gik igennem mit hoved.

 

Jeg skulle ikke have drukket så meget i går, men alt det om Emily og jeg, gjorde mig bare frustreret. Jeg havde ikke været fair overfor hende i forgårs, men hun havde fucking kneppet med Harry, min bedsteven! Det var lige ved at det var klamt, at både jeg og Harry havde været i seng med den samme.

 

Jeg vidste godt at hun ikke var jomfru, men at hun lige frem gik med til et one night stand, fattede jeg bare ikke. For mig virkede hun uskyldig, men ikke sårbar uskyldig, mere sådan frisk og sjov.

 

Det var det jeg elskede hende for. Det var bare på en måde forkert at sige at jeg 'elskede' hende, da jeg tydeligvis stadig 'elsker' hende.

 

Jeg fortrød så meget ved samtalen i går, specielt det sidste jeg havde sagt til hende, det havde ramt hende virkelig hårdt. Jeg bed mig hårdt i underlæben. Jeg havde fået hende til at græde igen, hvordan kan jeg blive ved med at være så egoistisk! Det kan godt være at hun ikke ser skrøblig eller sårbar ud, men det er bare en facade, i virkeligheden er hun så skrøbelig og sårbar, at man bare har lyst til hold om hende, og sige at alt nok skal blive okay, og at jeg nok skal passe på dig.

 

Det ville jeg have mugligheden for, hvis ikke det var fordi at hun havde haft sex med Harry.

 

Mit liv var virkelig fucked op.

 

Jeg kunne høre døren i opgangen blev smækket i. Det var sikkert bare Zayn, der havde været op og skændtes med Perrie, fordi Perrie ikke kan lide Demi, men da det jo er Zayns bedsteveninde, bliver han sur og så bliver hun sur, og ja, så er alle sure.

 

Zayn kom i går, da Harry og jeg havde haft et skænderi om Emily, så Zayn afbrød os og trak mog hjem, og nu ligger jeg så her med nogle slemme tømmerbasser.

 

Jeg rejste mig fra sengen, for at gå ud i køknet efter nogle pernodiler og noget at spise, for den bedste tømmermænds kur for mig, var at spise sig mæt i toast og bacon.

 

"Godmorgen" mumlede Zayn til mig, da han stod ude i køknet med sin iphone.

 

"Godmorgen. Hvem var det du snakkede med ude i opgangen?" Spurgte jeg ham stille om, da jeg ikke magtede at snakke højt, da min hovedpine var slem. "Ikke nogen, bare nogle naboer der mente at du havde glemt at holde liv i deres planter, mes de var i Florida." Grinte Zayn anstrengt, som var tegn på at han holdte noget hemmeligt for mig, men jeg orkede ikke at spørge ind til det lige nu. "Ups, sjovt de siger det igen, de var også inde og sige det i sidste uge.." digtede jeg, for mine naboer forlod aldrig en dør, de holdte sig bare for sig selv.

 

Emilys synsvinkel

 

"Zayn, lad mig nu bare snakke med ham!" Sagde jeg opgivende, da Zayn nægtede at lukke mig ind.

 

Han var stadig mobset over Nialls og Demis Break up, men til hans trøst kunne han åbenbart bedre lide hende, end mig. Typisk.

 

"Nej! Nu lader du ham være i fred, ellers ringer jeg til politiet og.." "Okay, okay! Jeg har fattet det, jeg går nu! Men sig til ham at jeg har været her" afbrød jeg ham, hvilket han ikke så helt tilfreds ud med.

 

Han endte med at smække døren i.

 

Modent Zayn, meget modent.

 

Så traskede jeg op til min lejlighed, for at fejre min udulighed. Please, kill me!

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...