Christmas memories ❄ 1D

Sidste års jul for Emily Diamond, var noget ligeud sagt, lort. Hendes mor og far glemte de skulle være hos hende og holde jul. I stedet havde de aftalt med hendes tvillingesøster, Cam, at de skulle være hos hende. Da hendes forældre så ikke dukker op d. 24 december, finder Emily ud af, at de havde glemt hende. Igen havde de valgt hendes søster frem for hende. Hun har prøvet det før. Tit har de valgt tvillingesøsteren frem for hende, men hun har altid tilgivet dem, men ikke denne gang. Hun bliver så sur, at hun nægter at ses med dem alle sammen igen. Det nager hende stadig, men hun beslutter sig fo,r at denne jul skal blive hyggelig og speciel, og mon ikke også den bliver det da hun møder fem drenge, der er med i det kendte boyband der går under navnet One Direction? Ja, speciel bliver den da kærligheden begynder at spirer, men kan det lade sig gøre bare at glemme fortiden? Får nok tilgiver man, men man glemmer aldrig.
*Stødende og intime scener kan forekomme. Læsning på eget ansvar.*

56Likes
105Kommentarer
7332Visninger
AA

22. 21. December ❄

Dette kapitel er ikke rettet igennem, sorry.

 

Nialls synsvinkel

Jeg vågnede næste morgen med en helt vildt tom fornemmelse. Jeg havde det... forfærdeligt.. Jeg kunne slet ikke udtrykke mig. Det var som om at mit fucking hjerte var blevet revet ud af mit bryst og trampet på. Jeg var ked af det, såret, vred og.. og.. ja intet ord kunne udtrykke hvad jeg egenlig følte. Jeg havde virkelig lyst til at slå en eller anden i vrede og tude mine øjne ud på samme tid.

 

En ting var sikkert. Em var fortid. Selvom jeg stadig var fandens forelsket i hende, så kunne jeg ikke længere se hende i øjne, når jeg vidste at hun havde været sammen med min bedste ven. Det var pisse klamt ud over alle grænser, og så uden på noget tidspunkt at fortælle det til mig. Jeg var skuffet. Skuffet over hende og skuffet over Harry.

 

Min sind ledte mine tanker hen til Harry. Jeg håbede fandme at han havde det dårligt med sig selv lige nu. Vi var bedste venner! Jeg havde hjulpet ham igennem så meget og det er var hvad jeg fik tilbage. Mage til utaknemlighed skulle man kraftedme lede længe efter. Jeg var så flov over ham. Så flov over at jeg havde kaldt ham min bedste ven. I går havde jeg ikke engang haft tid til at skælde ham ud, da jeg bare havde brug for at snakke med Em med det. Jeg havde brug for at hun benægtede det, men det skete ikke.

 

Jeg havde bare brugt dagen på at ligge og slappe af. Jeg havde brug for det efter den fantastiske nat med Em. Hun var fantastisk. Jeg tror faktisk at jeg elskede hende.

Pludselig ringede det på døren og jeg fløj op af sofaen i håb om at det var Em. I stedet var det dog Harry der kiggede på mig med et såret blik. Jeg var ved at spørge Harry hvad der var galt indtil hans udtryk blev til et nok så selvfed en af slagsen.

"Hej Harry. Hvad skylder man æren?" Sagde jeg for sjovt og gik et skridt tid siden for at han kunne komme ind. "Jeg har brug for at tale med dig Niall." Sagde han med et lidt for lusket smil om læberne, et smil der faktisk skræmte mig lidt.

"Hvad er der los?" Jeg sendte ham et forsigtigt smil og lagde armene over kors. Han grinede kort og hånligt, så jeg fik kuldegysninger på armene. "Harry hvad handler det her om?" - "Din lille kæreste." Hånede han af mig med hans selvfede smil. "Em?" Jeg rynkede forvirret øjenbrynene. Hvorfor ville han snakke om hende. "Ja Eeeeem." Han vrængede hendes navn ud over hans læber og et øjeblik, sværger var jeg at jeg kunne se hævn i hans øjne. "Harry hvad sker der?" Spurgte jeg ham tydeligt og højt om. "Jeg har kneppet din kæreste Niall." Han smilede hånligt og selvfed af mig.

Et øjeblik forsvandt hele verden for mig inden jeg for ud af døren. Det måtte ikke passe. Det kunne ikke passe. Det kunne Em ikke finde på. Jeg skulle have hende til at benægte det og det skulle være nu.

Da jeg kom tilbage med en tom følelse var Harry væk. Forsvundet og jeg ønskede også at det skulle være sådan.

 

Tanken om hans selvfede smil gav mig lyst til at tørre det af hans grimme fjæs. Uden at tænke over det greb jeg bilnøglerne og styrtede ud af døren og satte farten fuld frem mod Harrys lejlighed.

 

***

 

Efter at ha' kringlet mig ind og ud gennem Londons forvirrende trafik nåede jeg endelig Harrys lejlighed. Jeg fandt ekstranøglen frem som jeg havde og låste mig selv ind.

 

Ved en tilfældighed kunne jeg se Louis bil holde i indkørselen hvilket nok betød at han var her, men det skulle ikke stoppe mig. Harry skulle konfronteres.

 

Jeg brasede ind af døren og fløj ind i stuen hvor de sikkert sad og ganske rigtigt der sad han med hans klamme stil og holdte om Taylor. Taylor som han havde været utro. Nøj hvor jeg glæder mig til at høre sangen der kommer ud af det.

 

"Niall!" Udbrød Louis som der var den første der fik øje på mig. "Hvad sker der?" Spurgte han mig om, men jeg svarede ikke for alt jeg havde øje for var Harrys, hvis øjne der lige nu lyste af fortrydelse og frygt.. Åhh gud hvis han fortrød nu så skulle han bare vente til efter jeg var færdig med ham. Så ville han først fortrøde.

 

"Harry fucking Styles. Jeg har en fucking 10 kæmpe fede høns og plukke med dig!" Jeg greb fat om kraven på ham og hev ham op så sofaen så Taylor gav et skrig fra sig. "Hvad sker der Niall?" Spurgte hun om og et øjeblik kunne jeg ikke dy mig. Alle skulle føle min smerte. Jeg måtte gøre det sammen mod Taylor som han gjorde mod mig. "Din kæreste har kneppet min." Hvislede jeg ud gennem tænderne, så hun forskrækket holdte hænderne for munden, mens hun bakkede langsomt bagud. "Det er ikke sandt. Sig det ikke er sandt Harry." Hun kiggede hjælpeløst på ham, men Harry kiggede bare skamfuldt ned i jorden. Tårer bredte sig i hendes øjne inden hun vendte sig rundt og smuttede ud af døren, uden et eneste ord.

 

Oh i'm looking forward to that album.

 

Louis kiggede uforstående på Harry. "Hvordan kunne du gøre det Harry?" - "Det var ikke så svært." Svarede han flabet. "Hun er jo nem, ellers havde Niall nok heller ikke scoret hende." Han kiggede hånligt på mig og et øjeblik tror jeg han glemte, hvem der var der stod og holdte hvem med at fast greb i kraven. Jeg kiggede tilbage og så Louis vende blikket skuffet den anden vej. Han ville ikke stoppe mig hvis jeg gjorde noget. Han var næsten lige så sur på Harry. Jeg havde frit slag.

 

"Em. Er. Ikke. Billig." Spyttede jeg nærmest ud over mine læber. "Åhh du beskytter hende sta.." Men mere nåede han ikke at sige inden jeg havde trukket min hånd tilbage, knyttet min næve og ramt ham hårdt ind i på kæben. Jeg slap hans krave, da han bukkede sammen af smerte. "Du skal ikke fuck med mig Harry."

 

Jeg vendte mig rundt og stormede ud af døren. "Nej kun med din kæreste." Sagde han og spyttede på gulvet. Et øjeblik stoppede jeg op og overvejede at vende mig om og give ham endnu et slag, men jeg besluttede mig for ikke at spilde min tid mere på ham. Han fortjente det ikke. "Så er det nok Harry!" Råbte Louis af ham. Mere nåede jeg ikke da jeg for ud ad døren.

 

Så skulle der kraftedme glemmes sårer på den irske måde.

 

***

 

Jeg landede ude foran en lurvet pub. Her ville ingen kunne genkende. Ingen ville dømme mig. Jeg skyndte mig ind og satte mig ved den smudsede bar der løb igennem hele rummet. "Hvad skulle det være?" Spurgte en bartender der stod og pusede et glas. "En øl." Mumlede jeg. Han åbnede kapslen på en rakte mig den. Hurtig fik jeg den bundet og endnu en blev bestilt.

 

2 blev pludselig til mange og det hele begyndte at svimle for mig. Det var sådan jeg ønskede det. Lige nu ønskede jeg at glemme, så at smage alkohollens sødme, var som at smage æblet i paradiset.

 

Glemslens dejlige ro fløj ind over mig, mens ensomheden også langsomt bankede sig på. "Undskyld men skal jeg ringe til nogen som kan komme og hente dig?" Spurgte bartenderen. Et øjeblik var jeg ved at svare: Ja Emily, men hvem havde jeg egentlig når det kom til stykket?

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...