Christmas memories ❄ 1D

Sidste års jul for Emily Diamond, var noget ligeud sagt, lort. Hendes mor og far glemte de skulle være hos hende og holde jul. I stedet havde de aftalt med hendes tvillingesøster, Cam, at de skulle være hos hende. Da hendes forældre så ikke dukker op d. 24 december, finder Emily ud af, at de havde glemt hende. Igen havde de valgt hendes søster frem for hende. Hun har prøvet det før. Tit har de valgt tvillingesøsteren frem for hende, men hun har altid tilgivet dem, men ikke denne gang. Hun bliver så sur, at hun nægter at ses med dem alle sammen igen. Det nager hende stadig, men hun beslutter sig fo,r at denne jul skal blive hyggelig og speciel, og mon ikke også den bliver det da hun møder fem drenge, der er med i det kendte boyband der går under navnet One Direction? Ja, speciel bliver den da kærligheden begynder at spirer, men kan det lade sig gøre bare at glemme fortiden? Får nok tilgiver man, men man glemmer aldrig.
*Stødende og intime scener kan forekomme. Læsning på eget ansvar.*

56Likes
105Kommentarer
7448Visninger
AA

20. 19. December ❄

 

 

Klokken var halv 6 og jeg var ved at gøre mig klar, til at gå ned til Niall. Han havde sagt at han bare ville være sammen med mig, så tøjet var enkelt og afslappet (link i kommentar) mens håret var sat op i en løs knold, og i dag var jeg for en gangs skyld helt uden makeup, da jeg havde læst et sted at det var sådan Niall, bedst kunne lide piger.

 

Og ja.. Jeg have googlet ham..

 

Dagen i dag var gået med noget, helt igennem klassisk afslapning. Jeg havde fået lagt noget juleneglelak, og havde skrevet noget på en opgave jeg havde for til efter jul. Eller en af de mange, jeg har for til efter jul. Indtil jeg var blevet utrolig træt og frustreret, så jeg til sidst besluttede mig, for at tage en lille gå tur i stedet for, for at få noget luft.

 

Men nu var jeg altså, på vej ned til Nialler-babe. Jeg gik ned ad trapperne, med spændte sommerfugle i maven. Jeg havde savnet ham, og glædet mig til at se ham.

 

Da jeg kom ned til hans dør hang der en seddel på; Gå ind og følg bladende.. Stod der på den. Forvirret trak jeg ned i håndtaget og gik prøvende ind. Indenfor blev jeg mødt, af en dejlig lugt af roser. Lyset var slukket, men overalt lyste stearinlys lejligheden op. Det var som at være midt i en romantisk disney film, hvor prinsen frier til sin prinsesse..

 

Pludselig, følte jeg mig utrolig underklædt. Jeg skulle helt klart have valgt en kjole, eller sådan noget til det her. Det havde passet bedre sammen, men hvorfor skulle Niall også være so upræcis og romantisk?! - Okay, jeg kunne umugligt klage, det var jo helt igennem fantstisk, dog undrede jeg mig lidt over hvor Niall var, men jeg måtte vel bare følge bladende.

 

På gulvet lå der rosenblade, strøget i en lang sti. Det var helt sikkert meningen, at jeg skulle følge dem. Forsigtigt gik jeg på dem ind i stuen, hvor jeg fandt Niall siddende på en stol der stod ved et bord, der var pyntet op i bedste lady og vagabonden stil. Stuen hvor lyst op af hundredvis af stearinlys, præcis som i hans gang og resten af lejligheden. Så det vil så også sige at det var romantisk, bare endnu mere fordi Niall var her.

 

Hans hår sad perfekt. Hans blå øjne strålede, om kap med stearinlysene. Hans skjorte, bukser og cardigan, gav ham et utrolig afslappende, men også super lækkert look og hans smil.... Hans smil kunne ikke beskrives. Han var helt igennem smuk!

 

"Hey babe." Sagde han og rejste sig op, for at trække mig ind i et blidt fuldkommen fantastisk kys, som jeg var hurtig til at gengælde. "Niall.. Hvad er det her for noget?" spurgte jeg ham undrende, da jeg slet ikke kunne forstå hvad der skete, havde han virkelig gjordt alt det for mig? aww. "En middag.. til dig. For at undskylde over for min opførelse. Jeg har ikke været så sød, og du fortjener det ikke.. Du skal vide at du allerede, betyder noget helt særligt for mig."

 

Jeg smilede helt sikkert, over hele femøren. Han var så sød. Tænk at han gjorde alt det her for mig. Han var virkelig noget særligt.. Tænk han havde det sådan med mig, et indre jubels råb blandet med et 'Aww' lød højt inde i mig, og jeg kunne mærke at jeg følte mig 100% completed.

 

"Du forstår virkelig at sige undskyld Niall." sagde jeg da jeg var fuldstændig overvældet, af alt det han havde gjort. "Er jeg så tilgivet?" Han smilede lidt trist til mig. Et smil jeg med det sammen, havde lyst til at erstatte med et glædessmil. "Det var du allerede, inden jeg kom herhen." Smilede jeg. Jeg trak ham ind i endnu et kys og et kram.

 

"Så skal der spises." Sagde han begejstret da han trak sig ud af krammet. Han gik hen og trak stolen ud for mig, og hurtig satte jeg mig ned og mumlede et tak. Behøver jeg at sige at jeg virkelig, følte mig som en prinsesse. 

 

"Jeg skal lige ud og hente maden. Er tilbage om lidt, love." Han ilede ud i køkkenet for at hente maden.

 

***

 

Det viste sig at han, havde haft gang i det helt store kokkeri.. Med forret, hovedret og nu dessert.

 

Forretten, stod på en normal engelsk forret. Hovedretten, var en god engelsk bøf og nogle pomfritter og til dessert, fik vi noget af det juleknas som han havde fået med hjem, fra ham i Irland også noget is.

 

"Har jeg fortalt dig, hvor smuk du ser ud i dag?" Han smilede noget så sødt til, og jeg kunne ikke lade være med at grine. "Kun 117 gange Nialler, men jeg bliver aldrig træt af at høre det." sagde jeg og rødmede blidt, "Så er det nok fordi det passer." Han blinkede kækt med det ene øje, og begyndte at spørge ind til alt muligt om mig. Små ligegyldig detaljer, der alligevel skulle til for at udgøre, hele puslespillet omkring mig.

 

Han havde virkelig, været helt utrolig galant i dag. Næsten ligesom uhyret i Skønheden og udyret, der hvor de skal til bal sammen. Han havde behandlet mig som en prinsesse, og jeg var ikke et sekund i tvivl om, at han var min prins.

 

Prinsen på den hvide hest.

 

Han gjorde mig så tryg. Jeg følte mig så varm og skønt tilpas i hans selskab. Han fandt virkelig mig, frem i mig. Jeg turde være mig selv, som jeg kun turde være mig selv, når jeg var sammen med Al. Han havde en evne, til at få mig til at føle mig smuk, når jeg selv syntes jeg var grimmest.

 

"Tak for mad Nialler. Det smagte helt utrolig godt." Han smilede sød og rejste sig op, for så at tage tallerknerne og råbe et velbekomme, over den ene skulder.

 

Da han kom tilbage, trak han pænt min stol ud og gav mig endnu et fantastisk kys, inden han tog mig med ind i sofaen.

 

Hvor vi satte os ved siden af hinanden, med hans arm rundt om mig. "Skal vi se en film, eller hvad har du lyst til? Det er jo trods alt din date." sagde han med et smil, som jeg hurtigt fik gengældt. "Vi kunne da godt se en film, altså hvis du har lyst, for det er jo også din date." sagde jeg drillende til ham, men han smilede bare endnu større, resultatet blev til at hans smil kunne eksplodere.. Men det var sødt, og jeg var sikkert ikke en pøls bedre selv.

 

"Hvad vil du se?" spurgte han mig om, mens han gik ned mod filmene. "Hmm, har du 'The Waterboy'?" Jeg elsker virkelig den film, den var seriøst sjov! Som i nok kan gætte er jeg hverken til gyser eller romantik. Eller nogen gange er jeg, men det siger mig ikke så meget. "Jep, det er en af min yndlings film!" Svarede han glad. Lidt efter fandt han den frem, og fik startet filmen.

 

***

 

Vi var omkring halvvejs i filmen, men jeg fulgte ikke med, da jeg fandt Niall langt mere spændende. Lige da jeg skulle til at vende tilbage til filmen, fangede Niall mine øjne, da han vidst havde lagt mærke til at jeg kiggede på ham.

 

Hans hoved nærmede sig mit, men stoppede ud foran mit, da der var 2 mm imellem os. Jeg tog det sidste skridt og lod vores læber mødes i ét. Han begyndte stille at kysse med, jeg udviklede det og lidt efter var det som om vores munde dansede med hinanden, fulgte hver en bevægelse den ene lavede.

 

Det var som om at der var en million sommerfugle der fløj rundt inde i min mave, og det føltes som et fyrværkeri der sprang i luften. Jeg blev mere ivrig efter følelsen og Niall havde det på samme måde. Mine hænder sneg sig under Nialls trøje, og mine fingrer strøg hen over hans muskler der spændte, ved min hånds berøringer. Jeg rev mig ud af kysset for at jeg så trak hans trøje af ham.

 

Jeg kunne mærke et usikkert blik lade på mig, så jeg lænede mig ind mod hans ører for at hviske blidt til ham; ”Du er smuk, Niall” Han kiggede mig dybt ind i øjnene, og kunne mærke usikkerheden blev erstattet med varme og lyst.

 

Han tog fat i min hofte, hvilket fik mig til at slippe et støn ud. Så trak han min kjole af mig, og han fik smit sine bukser. Lidt efter var vi begge nøgne, men ingen af os lod sig bide mærke i det, da vi begge bare havde brug for at føle hinanden, tæt på.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...