Christmas memories ❄ 1D

Sidste års jul for Emily Diamond, var noget ligeud sagt, lort. Hendes mor og far glemte de skulle være hos hende og holde jul. I stedet havde de aftalt med hendes tvillingesøster, Cam, at de skulle være hos hende. Da hendes forældre så ikke dukker op d. 24 december, finder Emily ud af, at de havde glemt hende. Igen havde de valgt hendes søster frem for hende. Hun har prøvet det før. Tit har de valgt tvillingesøsteren frem for hende, men hun har altid tilgivet dem, men ikke denne gang. Hun bliver så sur, at hun nægter at ses med dem alle sammen igen. Det nager hende stadig, men hun beslutter sig fo,r at denne jul skal blive hyggelig og speciel, og mon ikke også den bliver det da hun møder fem drenge, der er med i det kendte boyband der går under navnet One Direction? Ja, speciel bliver den da kærligheden begynder at spirer, men kan det lade sig gøre bare at glemme fortiden? Får nok tilgiver man, men man glemmer aldrig.
*Stødende og intime scener kan forekomme. Læsning på eget ansvar.*

56Likes
105Kommentarer
7332Visninger
AA

18. 17. December ❄

 

 

Jeg havde det lidt skidt efter i går, men at se Niall ligge ved siden af mig, fik mig til at glemme tømmerbasserne. Han var så fredfyldt når han sov, dog snorkede han også, men det var altid noget jeg på en eller anden mærkelig måde fandt hyggeligt. Jeg kunne ikke helt forstå Niall ikke havde prøvet på noget seksuelt i går. Han havde kun kysset mig. Det var måske også det bedste at holde lidt igen, men jeg havde bare på en eller anden sjov måde lyst til ham, mere end bare at kysse..

 

Jeg tog mig selv i at stirre på ham, og da jeg vidste hvor ubehageligt det var, vendte jeg mit blik mod min lyseblå væg, der var fyldt med billeder af Alicia og mig. Det var længe siden at jeg havde været sammen med Alicia, men det var som om, at hun følte, at jeg foretrak Niall og mit arbejde frem for hende. På en måde kunne jeg godt forstå hende, men at hun var blevet tøsefornærmet og ikke ville svarer på mine beskeder, var barnligt ergo; hun er tøsefornærmet

 

Niall begyndte stille at røre på sig, så jeg vente mig om imod ham, så jeg lå med front mod ham. Denne gang kunne jeg ikke modstå lysten til at kysse ham. Jeg lænede mig hen imod ham, indtil mine læber ramte hans i et blidt kys. Da jeg skulle til at trække mig væk, hev han mig blidt i min arm og begyndte at kysse med. Han trak mig over sig så jeg lå oven på ham. Dirty minded.. Haha, det ødelagde så bare lige hele vores dybt lækre kys vi havde fået gang i, da jeg måske kom til at udvikle det en smule..

 

Jeg trak mig ud af kysset, for derimod modtage et skuffet blik fra Niall. Jeg grinte sødt af ham og fordi han så, så ulykkelig ud, gav jeg ham et kys på hans næsetip. "Aww, du ser mega cute ud!" sagde jeg og han sendte mig et undrende blik.Pis også nu havde jeg dummet mig overfor ham, nu dør jeg sikkert alene med en masse skildpadder og..

 

Niall afbrød mine deprimerende tanker ved at grine hans specielle, vidunderlige grin, "Det er jo også ordet der beskriver mig" Kom det kækt fra ham, hvilket fik mig lyst til at smide en flabet kommentar .. "Hvad også beskriver dig er; sulten all day, all night. Så det må betyde at jeg laver frivillig morgenmad til dig" .. men kom selvfølgelig med noget mere nyttigt, da jeg egentlig var pænt sulten, and you do know what that means, right? ^.^

 

"Men lige nu er jeg jo sulten efter dig!" Sagde han nærmest klynkende. Det at han havde lyst til mig. fik sat sommerfuglene fri i min mave. "Jeg går ud og laver morgenmad, så kommer jeg ind igen med morgenmaden, også kan jeg tilfredsstille din hungersnød" Da det gik op for mig hvad jeg lige havde sagt, blev jeg knaldrød i hovedet. Den kunne ikke andet end misforståes! Niall, sendte mig et frækt blik, hvorefter han brød ud i et hysterisk grin.

 

Jeg skyndte mig ud i køkkenet hvor mit hoved fik dampet af, og jeg begyndte at lave morgenmad.

 

Da jeg havde lavet vores the færdig, besluttede jeg mig for at tjekke min post, da det havde været lang tid siden, at jeg havde gjort det sidst. "NIALL, JEG GÅR LIGE NED EFTER POSTEN" råbte jeg så det sikkert også kunne høres, inde ved siden af hos kravlenissen.

 

Så tog jeg mine futter på og gik ned ad opgangen, målrettet mod min grimme pastel farvet postkasse. Så tog jeg min nøgle frem og fik den låst op, men det skulle jeg måske ikke have gjort, for nu flød der i hele opgangen reklamer..

 

Egentlig havde jeg mest lyst til, at smutte op i min lejlighed, og lade som om jeg ikke kendte til noget af det her rod, men da jeg ville få dårlig samvittighed over det, blev jeg nød til at samle det op. Faktisk blev jeg også nød til det, for jeg skulle også have betalt mine regninger.

 

Da jeg havde fået samlet alt mit ragelse op, begyndte jeg at tøffe op mod lejligheden igen. Jeg bladrede mit post igennem, hvor jeg fandt en lille konvolut, som jeg fandt yderst spændende, for det var sjældent jeg fik et brev fra nogen, da der jo ligesom var noget der hedder SMS, smart opfindelse..

 

****

 

Vi havde fået spist morgenmad og ryddet op, så nu sad Niall inde i stuen og så F.R.I.E.N.D.S. Jeg havde tænkt mig at gøre det samme, men jeg ville lige åbne brevet da jeg havde tænkt på det lige siden jeg fandt det, spørg mig ikke hvorfor jeg ikke bare åbnede det.

 

Saaay what?! Der stod at jeg havde fået arbejde, som Katy Perries make up assistent!

 

You gatta be kidden me, ur crazy turtle! 

 

Jeg løb ind i stuen hvor Niall grinede af mig, da jeg nok lignede en spasser det havde fået spasma. "Hvad sker der?" Spurgte han mig, stadig grinende..

 

"JEG HAR FÅET ET FREAKING JOB, SOM KATY PERRYS ASSISTENT!!" "Ej, hvor fedt! Hvor er det henne?" Spurgte han mig nysgerrigt om."Det er i NYC, du ved byen der aldrig sover!!" hvinede jeg.

 

Niall kiggede pludseligt bedrøvet på mig. "Er der noget galt Nialler?"- "Så kommer jeg jo ikke til at se dig særlig tit. Det er jo New York vi snakker om" Det lød tomt, det var som om han var på randen til at bryde sammen. Jeg fik det dårligt over at have reageret på den måde, men på den anden side kunne jeg vel heller ikke undvære ham i så lang tid..

 

"Niall, babe" Jeg tog blidt fat i hans kæbe og vendte hans hoved mod mit, så vores hoveder stod med front mod hinanden. Jeg nussede ham stille og blidt på kinden, men ikke engang det fik ham til at reagere. Betød jeg virkelig så meget for ham?

 

"Du må ikke være trist, vi kan jo ses lige så ofte som vi vil-" "Nej, Em! Det kommer vi ikke til." afbrød han mig.

 

Den dårlige stemning havde overtaget den gode. Det mindede utroligt meget om min egen barndom, udover at den dårlige stemning altid var der. "Jeg ved det ikke vil blive det samme, men vi skal da nok klare det. Det er nemlig bare det, at det ville være en stor chance for min karriere" Så kunne det også være at min mor rent faktisk lagde mærke til mig, men det tvivler jeg stærkt på, tænkte jeg.

 

Måske jeg bare skulle blive hjemme?

 

Årrh, hvorfor skal mit liv i december, da også være så dramatisk hele tiden.

 

Jeg.Hader.December.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...